Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træerne som Snyltere ell. levende i Stubbene:
Guldbasse og Bøgehjort, Snudebiller og Barkbiller,
Blad- og Træhvepse, i Naaleskov den store
brune Skovmyre; en enkelt Natsommerfugl
(Aglia tau) flyver mellem Kronerne om Dagen,
men det er kun i Udkanterne, at Insektlivet
udfolder sig i sin Rigdom. En Mængde ny Former
er indslæbte ell. blevne almindeligere med
Naaletræerne, og mindre Angreb, f. Eks. af Nonnen
og Barkbiller (Tomicus typographus), har
fundet Sted. Af Bløddyr lægger man mest Mærke
til den sorte Skovsnegl, men for øvrigt er vore
skyggefulde Løvskove netop de fleste
Landsnegles Hjem (Clausilia, Hyalinia o. a., hvorimod de
fleste Helix-Arter søger mere aabne Steder),
derimod skyr Sneglene Naaleskov. Endelig maa
Regnormen nævnes for al muldrig Skovbund.
Det aabne (dyrkede) Lands Dyreverden
er for en stor Del yngre her i Landet, hjulpet
frem ved Skovrydning og i det hele ved
Menneskets Virksomhed. Haren synes at have
været sjælden i Stenalderen, og vore Husgnavere
er som bekendt alle indvandrede; den sorte
Rotte (Mus rattus) er for øvrigt efter at have
været helt udryddet paa ny indvandret, dog i
en ny Varietet (var. alexandrinus). Vore
Markmusarter skylder ogsaa Mennesket deres
Talrighed, Svalerne (undtagen Digesvale) er egl.
Bjergfugle, Stær og Solsort Skovfugle. Af
Pattedyr maa endnu nævnes: Pindsvin, Muldvarp,
Spidsmus, Husmaar, Ilder og Lækat; af Fugle:
Agerhøne, Lærke, Gulspurv, Bomlærke,
Graaspurv, Stenpikker (Saxicola oenanthe) o. a. De
jordbyggende Fugle har lige Kløer og løbende
Gang, men mange Skovfugle findes ogsaa
knyttede f. Eks. til Haver; om Vinteren strejfer
Flokke af indvandrede Finker om (f. Eks.
Kvækeren). Ogsaa Insektlivet er blevet mangfoldig
paavirket af Mennesket, Arter knyttede til
Afgrøden er indslæbte ell. blevne enormt talrige:
Oldenborre, hessisk Flue, Fritflue, forsk.
Jordlopper o. m. a.
Hedens Dyreverden er fattig; Hare og
Agerhøne er oftest alm., af Smaafugle Lærken,
og Hjejlen ses ofte i uhyre Flokke. Af Insekter
mangler næsten alle med jordboende Larver
(f. Eks. Oldenborren); forsk. Skarnbasser,
enkelte Sommerfugle og om Efteraaret Bier ses
mest; endvidere talrige Edderkopper.
Strandens højere Dyreliv er særlig
præget af Fuglene; af Vadefugle maa nævnes
Strandskade, Rødben, Regnspove, Ryler, Vibe og
Præstekraver, stedvis Brushøne og Klyde. Særlig
talrige i Danmark er Svømmefugle, som yngler
paa flad Strand, Terner og Maager, navnlig
Hættemaagen er i rask Tiltagen mange Steder,
hvorimod Klippefugle, som Alke, er sjældne
(Bornholm), ligeledes egl. Dykænder; Ederfugl
og Taffeland yngler, om end ikke hyppigt,
ligeledes toppet Skallesluger o. a.; til Gengæld
huser vore Kyster om Vinteren et rigt
Fugleliv netop af alle disse, foruden Lommer,
Knortegæs, Sangsvaner o. m. a., medens Terner og
de fleste mindre Maager er forsvundne; af
Smaafugle er knyttede til Strand f. Eks.
Skærpiber (Anthus obscurus) og hvid Vipstjert. Om
Aftenen ses smaa løbende Flokke af
Strandtudse og grønbroget Tudse. Insektlivet er
fattigt, Fluer og enkelte Rovbiller er de hyppigste,
saa meget talrigere er den alm. Tangloppe.
Bredden af ferske Vande har ogsaa
sin ejendommelige Dyreverden. Odderen findes
baade ved salt og ferskt Vand, Vandrotten er
ofte alm., ligeledes den brune Rotte og
Vandspidsmus. Af Fugle maa nævnes vore talrige
Kærænder, Graagaas, Lappedykkere, Moseterne,
Knopsvane (sjælden og navnlig i Nordsjælland),
Vandhøns, Engpiber, gul Vipstjert, Rørsanger
o. a. Her træffes Snogen meget alm., ligesom
vore fleste Padder: Salamandre, egl. Frøer,
Klokkefrø og Løgfrø; Løvfrø og Skrubtudse er
mindre knyttede til Vand. Insektlivet omfatter
mest Former, hvis Larver lever i Vandet;
umaadelige Skarer af Myg (Culex, Chironomus) og
Døgnfluer fylder ofte paa visse bestemte Aftener
Luften, endvidere Vaarfluer, Guldsmede o. m.
a., i Opskyllet færdes visse Løbebiller,
Rovbiller og mange Edderkopper.
Af de egl. Ferskvandssamfund
indeholder de aabne Søbredder Former, som er
skikkede til at holde sig godt fast: flade
Insektlarver med Klamrekløer som Larver af Perlider
og Døgnfluer, enkelte Guldsmede (Gomphus),
Vaarfluelarver med flade, stærkt forankrede
Rør, tykskallede Snegle som Neritina fluviatilis,
Igler og Planarier. Den bløde, dybere Søbund
er ofte een Samling af Rør, beboet af røde
Myggelarver (Chironomus). Ved de mere
beskyttede planterige Bredder er Fiskelivet
rigest, her fæster de deres Æg til Vandplanterne,
ingen lægger pelagiske Æg; talrigst er
Karpefisk (Brasen, Skallearter, Suder, Karuds), Gedde,
Aborre, Horke o. a. Det aabne Vands Plankton
indeholder væsentlig Vandlopper, enkelte
Daphnier (Leptodora) og Myggelarver
(Corethra); Havets talløse Larver af Bunddyr
mangler, idet de Former, der kunde være Tale om
(Krebs, Bløddyr), mangler Forvandling og i
Forbindelse hermed lægger blommerige Æg, ell.
de formerer sig mest ved Kim som Mosdyr og
Ferskvandssvampe. I de planterige Damme
findes Hovedmassen af vore Guldsmede,
Døgnfluer og Vaarfluer, Vandtæger og Vandkalve,
tyndskallede Bløddyr (Planorbis, Limnæa og
Dammusling), Igler, Mosdyr, Ferskvandssvampe
og Ferskvandspolyp (Hydra). Af Fisk, der kan
nøjes med de mindste Vandmængder, maa
nævnes Karuds, Løje og Hundestejle, især den
9-piggede. I Damme, der tørrer ud om
Sommeren, findes talrige Dafnier, stedvis
Fyllopoder (Apus, Branchipus, Limnetis), Mosdyr og
Ferskvandssvampe, hvis Æg ell. Kim taaler og
ofte fordrer Udtørring; de har da ogsaa en
uhyre Udbredelse; desuden Larver af Fluer og
Myg med hurtig Udvikling. Aaernes
Dyresamfund ligner mest de aabne Søbredders,
indeholder lgn. Vaarfluelarver, Perlider og
Døgnfluer. Kvægmyg (Simulium) især i Jylland,
Ancylus, Planorbis, den tykskallede Malermusling
o. a. Fiskene er kraftige, trinde Svømmere som
Elritse og Ørred, ell. det er Bundfisk som
Smerling og Ferskvandsulk; i det nedre Løb er
Faunaen mere lig Søernes. Der er kun ringe
Aarstidsveksling i Ferskvandets Dyreliv, under
Isen lever Fisk, Vandkalve o. s. v. som om
Sommeren. Vor Ferskvandsdyreverden er da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
