Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun under visse Betingelser opløse Landstinget.
Det kan nemlig nu foruden i Tilfælde af
Grundlovsforandring kun ske, naar der er opstaaet
en Konflikt mellem de to Ting ang. et
Lovforslag, og Landstinget selv efter Folketingets
Fornyelse gennem et p. Gr. a. Valgperiodens Udløb
foretaget alm. Valg paa ny modsætter sig
Lovforslaget, Grl.’s § 22.
Rigsdagen afgør selv Gyldigheden af sine
Medlemmers Valg. Og ligesom den selv som
Helhed er ukrænkelig - Antastelse af dens
Sikkerhed og Frihed er Højforræderi -, saaledes
er ogsaa dens enkelte Medlemmer, saa længe
den er samlet, beskyttede imod Tiltale og
Fængsling af enhver Art - altsaa ogsaa Fængsling til
Afsoning af Straf, idømt ved Højesteretsdom -,
medmindre vedk. Ting giver Samtykke dertil.
Heller ikke kan en Rigsdagsmand uden Tingets
Samtykke uden for Rigsdagen drages til
Ansvar for sine Ytringer paa denne. Samtlige
Medlemmer af Rigsdagen faar et Vederlag, der ved
Valgloven af 1915 er fastsat til 10 Kr for hver
Dag, Rigsdagen er samlet, men som efter Grl.
ogsaa vil kunne fastsættes til et bestemt aarligt
Vederlag. Hvert af Tingene vælger selv sin
Formand og sin øvrige Styrelse og fastsætter selv
sin Forretningsorden, der dog maa holde sig
inden for de i Grl. givne Regler, jfr f. Eks. Grl.’s
§ 60, hvorefter intet af Tingene kan tage nogen
Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dens
Medlemmer er til Stede og deltager i
Afstemningen. Rigsdagens Møder er offentlige, og
Forhandlingerne offentliggøres af Rigsdagen selv,
men en stor Del af Rigsdagens Arbejde sker
gennem ikke offentlige Udvalgsforhandlinger.
Foruden alm. Udvalg, staaende ell. ikke
staaende, hvoraf det vigtigste er Finansudvalget,
kan hvert af Tingene ogsaa nedsætte
Kommissioner af sine Medlemmer, der er berettigede
til at fordre mundtlige ell. skriftlige
Oplysninger saavel af private Borgere som af offentlige
Myndigheder, hvilke Kommissioner i Praksis
ogsaa har fungeret mellem Samlingerne.
Rigsdagens Hovedvirksomhed bestaar i
Deltagelse i Lovgivningsvirksomheden, hvorunder
ogsaa falder Fastsættelsen af det aarlige Budget.
Men ogsaa ud derover øver den Kontrol med
hele Statshusholdningens og Regeringens
Førelse, særlig gennem Tingenes Ret til at stille
Forespørgsler til Ministrene, indgive Adresser
til Kongen og vedtage Dagsordener ang.
Regeringens Politik. Herved er, under det i Praksis
indførte parlamentariske Styre, Rigsdagen og
særlig Folketinget, der har Hovedindflydelsen
paa Finansloven, og som alene kan rejse Tiltale
mod Ministrene for deres Embedsførelse, faktisk
blevet Herre over Regeringens Skæbne, saaledes
at - bortset fra ekstraordinære Situationer -
kun en Regering, der støtter sig til et Flertal
inden for dette Ting ell. i hvert Fald ikke har
et Flertal her imod sig, vil have Udsigt til at
kunne udrette noget.
V. Den lovgivende Magt. 1. Alm.
Love. Lovgivningsmagten er her hos Kongen
og Rigsdagen i Forening. Saavel Kongen
(Regeringen) som hvert af Tingene har Forslagsret;
dog vil vigtigere Love som Regel alene
forelægges af Regeringen. Intet Lovforslag kan
endelig vedtages af Rigsdagen, forinden det 3
Gange har været behandlet i hvert af Tingene,
og disse 3 Behandlinger maa være foregaaede i
samme Samling, da der ikke efter dansk Ret
er retlig Kontinuitet mellem de enkelte
Rigsdagssamlinger. Bliver Tingene ikke enige om et
Lovforslag, kan der, efter at det yderligere har
været til en eneste Behandling i hvert af
Tingene, nedsættes et Fællesudvalg, bestaaende af
et lige stort Antal Medlemmer af begge Ting.
Fællesudvalget afgiver Betænkning og gør
Indstilling til Tingene, men Afgørelsen finder
derefter Sted i hvert Ting for sig. Naar et
Lovforslag er færdigt fra Rigsdagen, sendes det
derefter til Statsministeren for at forelægges
Kongen til Stadfæstelse i Statsraadet. Har Kongen
ikke stadfæstet det inden næste
Rigsdagssamling, er det bortfaldet. Kongen har altsaa, som
rnan ofte udtrykker det, absolut Veto. Dog vil
det under parlamentarisk Styre ikke let ske, at
Kongen nægter en af Rigsdagen vedtaget
Lovbeslutning Stadfæstelse; det kgl. Veto vil her
ytre sig paa et tidligere Trin af Forhandlingen
derved, at Regeringen modsætter sig Forslagets
Fremme og saaledes faar det standset.
Undtagelsesvis kan dog visse alm. Love ikke altid
stadfæstes af Kongen efter at være vedtagne af
Rigsdagen; dette gælder saaledes efter Grl.’s §
80 m. H. t. Ekspropriationslove. Naar nemlig 1/3
af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter
Forslagets endelige Vedtagelse forlanger det,
maa det først stadfæstes, efter at det ny Valg til
Folketinget har fundet Sted og Forslaget paa
ny er vedtaget af den derefter
sammentrædende Rigsdag. De stadfæstede Love kundgøres af
Kongen. Offentliggørelsen sker i Lovtidenden.
2. Finansloven. Med Hensyn hertil
gælder den særlige Regel, at Forslaget til denne
Lov skal forelægges hver ordentlig Rigsdag,
straks efter at denne er sat, og altid skal
behandles først i Folketinget, hvorved dette Ting
faar Hovedindflydelsen paa Lovens Udseende.
Det samme gælder m. H. t.
Tillægsbevillingslove. Formelt har Landstinget dog ganske
samme Ret til at ændre Finansloven som andre
Lovforslag. Heller ikke er der givet særlige
Regler for at sikre Vedtagelsen af Finansloven,
dersom der opstaar Uenighed om den mellem
Tingene. Det er kun som en midlertidig Udvej
foreskrevet i Grl.’s § 47, at hvis Behandlingen
af Finanslovforslaget for det kommende
Finansaar ikke kan ventes tilendebragt inden
Finansaarets Beg. (1. Apr.), skal Regeringen
forelægge Forslag til en midlertidig Bevillingslov,
hvorefter den bemyndiges til at opkræve Statens
lovhjemlede Skatter og andre Indtægter og
afholde de til Statshusholdningens uforstyrrede
Førelse fornødne Udgifter, men ogsaa denne
midlertidige Lovs Tilvejebringelse er afhængig af
begge Tings Enighed. Forinden Finansloven ell.
en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af
Rigsdagen, maa Skatterne ikke opkræves, og ingen
Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i
den af Rigsdagen vedtagne Finanslov. Derefter
er provisoriske Finanslove, d. v. s.
Bevillingslove, udstedte af Regeringen paa egen Haand
uden Rigsdagens Samtykke, utvivlsomt
grundlovsstridige. Medens Budgettets Fastsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
