Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der dog ikke gælder m. H. t. Underdommerne,
saa længe de endnu har administrative
Forretninger. Iflg. Grl.’s § 68 kan den dømmende
Magts Udøvelse kun ordnes ved Lov, altsaa ikke
ad rent administrativ Vej. Alligevel kan
Kongen endnu i H. t. Grl.’s § 27 nedsætte
ekstraordinære Domstole i Straffesager, en
Myndighed, der endog vil blive opretholdt efter den
ny Retsplejelov af 1916, dog saaledes, at
Kongen kun kan nedsætte Undersøgelsesretter, og at
disse altid staar under Rekurs til Højesteret.
2. Domstolenes Organisation.
a) Den nuv. Ordning. Først at nævne er
her den særlige politiske Domstol
Rigsretten, hvis Tilværelse og Sammensætning Grl.
bestemmer. Den er kun kompetent i de af
Kongen ell. Folketinget mod Ministrene anlagte
Sager, dog at Kongen ogsaa med Folketingets
Samtykke kan lade andre tiltale for Rigsretten
for Forbrydelser, som han finder særdeles
farlige for Staten. Rigsretten bestaar af de
ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og
et tilsvarende Antal af Landstinget bl. dets egne
Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere.
Forandring i disse Bestemmelser kan dog ske
ved Lov.
I øvrigt er Landets og hele Rigets øverste
Domstol i Sager, der ikke vedkommer
Krigsmagten, Højesteret, der bestaar af 13
ordentlige Medlemmer (foruden nogle
ekstraordinære); i Paadømmelsen af den enkelte Sag
maa mindst 9 Dommere deltage. I Sager ang.
Akkord uden for Konkurs findes i øvrigt en
særlig øverste Domstol, Akkordretten; se
Akkordretter.
Den anden Instans udgøres f. T. for
Østifterne, Færøerne og de dansk-vestindiske Øer af
»den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret« i
Kbhvn, der for Kbhvn er første Instans i civile
Sager, bestaaende af 20 Dommere, og for
Jyllands Vedk. af Landsoverretten i Viborg, der
bestaar af 9 Dommere. Til en Sags
Paadømmelse i disse Retter er efter L. 22. Decbr 1910
3 Dommeres Deltagelse tilstrækkelig. Endelig
er der for Island i Reykjavik en særlig Overret,
bestaaende af 3 Dommere.
I første Instans findes der i Kbhvn, foruden
»Hof- og Stadsretten« som Domstol i alm. civile
Sager, to selvstændige Specialretter, Kriminal-
og Politiretten for alle kriminelle og Politisager
i Kbhvn, og Sø- og Handelsretten for alle Sø-
og Handelssager i Kbhvn. Kriminalretten
bestaar af 14 Dommere, hvoraf 3 er nok til en
Sags Paadømmelse, Sø- og Handelsretten af en
retskyndig Formand og Næstformand samt et
større Antal handels- og søkyndige valgte
Medlemmer. Uden for Kbhvn bestaar Underretten f. T.
altid kun af een Dommer (By- ell. Herredsfoged
ell. Birkedommer), der, foruden at være
Dommer i civile og kriminelle Sager, tillige er
Politimester og Underøvrighed samt uden for
Aalborg, Aarhus, Randers, Odense, Helsingør og
Esbjerg, hvor særlige Borgemesterembeder
findes, som Regel tillige Borgemester (se
Borgemester). Kun i Frederiksberg Birk findes
en særlig Straffedommer ved Siden af
Birkedommeren. I Søsager tiltrædes Underretterne
uden for Kbhvn af to søkyndige Mænd som
Meddommere. Underdommernes Antal i Kongeriget
udgør f. T. (1916) 130. Paa Færøerne er
Sorenskriveren Underdommer.
Som anført tilkommer det de alm. Domstole
at paakende Spørgsmaal om Øvrighedsdekreters
Gyldighed, og alm. administrative Retter,
saaledes som de kendes i fl. fremmede Lande,
findes derfor ikke i D. Dog findes der her fl.
specielle administrative Retter, som
Sessionerne, der staar umiddelbart under Højesteret,
Landvæsenskommissioner, hvis Kendelser kan
indbringes for Overlandvæsenskommissionen,
Admiralitetsretterne, Vandsynsmændene m. fl. (se
administrative Retter). Endvidere
findes der endnu særlige gejstlige og milit. Retter.
De gejstlige Retter, der paakender gejstlige
Personers Ernbedsforseelser, er i første Instans
Provsteretten, bestaaende af Provsten og
Stedets Underdommer, i anden Instans
Landemodet (Biskop og Stiftamtmanden) og i sidste
Instans Højesteret. De milit. Retter, der
paadømmer de af Militære forøvede
Lovovertrædelser, hvad enten de angaar milit. Tjenesteforhold
ell. er alm. Straffesager, er for Hærens Vedk.
i første Instans de alm. Krigsretter for Menige
og Underofficerer, og Stabskrigsretter for
Officerer samt Overkrigskommissioner for de
højerestillede Officerer, for Flaadens Vedk. er
første Instans Søetatens kombinerede Ret. Anden
og sidste Instans i Krigsretssager er den ved
L. 8. Maj 1908 oprettede Overkrigsret,
bestaaende foruden af Generalauditøren af 3 af
Højesterets eller den kbhvn’ske Landsoverrets
Tilforordnede, og 3 højere Officerer, henh. af
Hæren og af Flaaden, efter som Paaanken sker
fra en af Hærens ell. Flaadens Retter.
Endvidere findes der fl. i nyere Tid indførte
Voldgiftsretter, hvis Kendelser er eksigible som
Domstolskendelser, saaledes den til Afgørelse
af Tvistigheder i Anledning af Ekspropriation
ved Stærkstrømsanlæg ved L. 19. Apr 1907
oprettede Voldgiftsret, den faste Voldgiftsret i
Arbejdstvistigheder efter Lov 12. Apr. 1910 og
de ved L. 8. Juni 1912 oprettede Voldgiftsretter
ang. Handeler om Husdyr, hvis Kendelser
eventuelt kan appelleres til en i hver
Overøvrighedskreds indsat staaende
Voldgiftsdomstol. Endelig har D. i Tyrkiet, Ægypten, Kina
og indtil videre Siam udsendte Konsuldommere
med Jurisdiktion over Danske; disse Domstoles
Retsafgørelser staar under Appel til Landsover-
samt Hof- og Stadsretten i Kbhvn.
Ved Retterne virker Sagførere, Højesterets-,
Overrets- og Underretssagførere. I
Efterforskningen af Forbrydelser bistaas Domstolene af
Politiet, dels det kommunale, dels det ved L. 13.
Maj 1911 indførte, for hele Riget fælles
Statspoliti samt paa Landet af Sognefogederne.
b) Ordningen efter Retsplejeloven
af 1916. Iflg. Grl.’s § 69 bliver Retsplejen at
adskille fra Forvaltningen, og iflg. Grl.’s § 72
skal Offentlighed og Mundtlighed saa snart og
saa vidt som muligt gennemføres ved hele
Retsplejen, ligesom Nævninger skal indføres i
Misgerningssager og Sager, der rejser sig af
politiske Lovovertrædelser. Intet af disse allerede
af Grl. af 1849 opstillede Bud er endnu (1916)
gennemført, idet, som anført, næsten alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
