Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Befolkningens Størrelse overordentlig stort,
sammenlignet med andre Landes. 1914 fandtes
flg. Antal: Heste 567240, Hornkvæg 2462862
(heraf Køer 1310268), Svin 2496686, Faar 514908,
Geder 40680, Høns 15154000, Ænder og Gæs
1183000 samt 98000 Bistader. Hvad Husdyrenes
Raceforhold angaar, da hører for Avlsdyrenes
Vedkommende Hestene overvejende til den
jyske Race; langt mindre fremtrædende er
Frederiksborg-Racen og fremmed Halvblod;
i den nyeste Tid vinder den belgiske Race
nogen Udbredelse, hvorhos der findes et
betydeligt Antal indførte smaa Heste, særlig
isl. Kvæget hører fortrinsvis til den røde danske
Malkerace (særlig paa Øerne) og til den jyske
(sortbrogede) Race (i Jylland); i visse Egne,
hovedsagelig i Jylland, findes Korthornskvæg,
og i den nyeste Tid er der forsøgsvis indført
Jersey-Kvæg. For Svinenes Vedk. Svin af dansk
Landrace, der i betydelig Udstrækning krydses
med Yorkshire-Race. -
Landbrugsproduktionen gaar i første Linie ud paa Avl
af Planteprodukter, hovedsagelig Korn,
Rodfrugter, Kartofler, Frø, Hø og Halm. En mindre
Del af Kornet sælges dels til Bryggeri-, Mølleri-
og Bageribrug, dels til Udførsel; men største
Parten anvendes som Foder for Husdyrene. Den
overvejende Del af Rodfrugterne opfodres
ligeledes, idet hvert voksent Stykke Hornkvæg i 7
à 8 af Aarets Maaneder fortærer 25-50 kg
Foderroer daglig. Sukkerroerne leveres til 9
Sukkerfabrikker - alle liggende paa Øerne -,
der deraf tilvirker (1914) 152000 t Sukker, der
er noget mere end tilstrækkeligt til Dækning af
Landets Sukkerforbrug. Kartoflerne anvendes
aldeles overvejende til Menneskeføde og til
Foder for Husdyrene, særlig Svinene. De er kun i
meget ringe Udstrækning Genstand for
industriel Anvendelse; smaa Mængder benyttes til
Brændevinsfabrikation, medens indenlandsk
Tilvirkning af Kartoffelmel f. T. (1916) ikke finder
Sted. Udførsel af Kartofler til Udlandet er kun
af ringe Bet. Det avlede Græs-, Kløver- og
Rodfrugtfrø benyttes dels til delvis Dækning
af Hjemmeforbruget, dels til Udførsel. Høet
og Halmen opfodres næsten alt, idet der dog
benyttes en Del Halm til Hustækning, i
industrielt Øjemed m. m. Som det heraf fremgaar,
benyttes den overvejende Del af
Planteprodukterne til Opfodring paa den store
Husdyrbestand, som derudover fortærer store
Mængder af indførte Foderstoffer. Den
gennemsnitlige aarlige Mælkemængde pr Ko er c. 2600
kg, hvorefter den samlede aarlige
Mælkeproduktion er c. 3400 Mill. kg. Da der
gennemsnitlig medgaar 25,5 kg Mælk til 1 kg Smør,
svarer den nævnte Mælkeproduktion til en aarlig
Smørproduktion af c. 137 Mill. kg, under
Forudsætning af, at al Mælken benyttes til
Fremstilling af Smør, hvilket dog ikke fuldtud finder
Sted, idet en mindre Part af den uskummede
(»søde«) Mælk anvendes i Husholdningerne, ved
Fremstilling af Ost samt udføres til Udlandet.
Medens Smørret økonomisk set er det danske
Landbrugs vigtigste Produkt, spiller Flæske- og
Kødproduktionen ved Siden heraf ligeledes en
overordentlig stor Rolle, idet der aarlig slagtes
3 à 4 Mill. Svin og dels slagtes til
Hjemmeforbrug, dels udføres en stor Mængde
Hornkvæg. Endvidere er Ægproduktion og
Hesteopdræt af anselig Bet. Hvilken Rolle
Landbrugsproduktionens forsk. Grene spiller,
fremgaar til en vis Grad af Størrelsen af Udførslen.
Ved Vurderingen heraf maa det dog paa den
ene Side erindres, at Hjemmeforbruget
beslaglægger en meget betydelig Del af Produktionen,
og at der paa den anden Side dels indføres
anselige Mængder af samme Varer, som er
Genstand for Udførsel, dels til Støtte for
Produktionen indføres Hjælpestoffer i stort Omfang.
Ud- og Indførslen af de vigtigste
Landbrugsvarer repræsenterer flg. afrundede
Værdier (for 1913, idet Tallene for de flg. Aar er
paavirkede af de tilstedeværende afvigende
Forhold):
Værdi af | Værdi af | |
udførte | indførte | |
Varer | indenlandske | udenlandske |
Varer | Varer til | |
Forbrug | ||
Mill. Kr. | Mill. Kr. | |
Smør | 200 | 5 |
Fløde og Mælk | 23 | 0,5 |
Æg | 33 | 2 |
Flæsk | 162 | 1 |
Heste | 21 | 8 |
Hornkvæg, levende | 48 | 2 |
Kød af Hornkvæg | 14 | 0,5 |
Slagteriaffald | 8 | 2 |
Fedt, Margarine e. l. | 5 | 8 |
Ost og Kaseïn | 0,5 | 1 |
Huder, Skind, Ben m. m. | 17 | 7 |
Korn, uformalet | 12 | 97 |
Korn, formalet | 1 | 17 |
Foderstoffer (Oliekager o. l.) | 0,5 | 90 |
Kløver-, Græs- og Roefrø o. l. | 3 | 6 |
Gødningsstoffer | - | 19 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>