Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejr’s jyske Lov (1241) forekommer adskillige
Bestemmelser ang. Havedyrkning. Det
indskærpes bl. a., at Tyveri af Frugt i Haver er lige
saa strafbart som andet Tyveri. Da Klostrene
ved Reformationen kom i Adelens Besiddelse,
udbredtes dermed Interessen for Havevæsen i
videre Kredse. I Løbet af 16. Aarh. blev det
mere og mere Brug foruden Kødspiser tillige
at nyde Planteføde, hvortil ogsaa bidrog, at
Christian II 1521 indkaldte 184 Bondefamilier
fra Holland, hvem han anviste Jord paa Amager
til Dyrkning af Havesager. Ved Midten af 16.
Aarh. findes der ved de fleste af Adelens
Herresæder ret anselige Haver. Disse var delte i
Abildgaarden (Frugthaven) og Urtegaarden
(Køkken- og Blomsterhaven). I Køkkenhaven
dyrkedes der med Undtagelse af Kartofler og
Rabarber, som først er indførte i Slutn. af 18.
Aarh. og Beg. af 19. Aarh., omtr. de samme
Urter som nutildags. I Blomsterhaven var det
Nelliker, Provenceroser, Pæoner, Violer og
Blomsterløg, man særlig yndede. Det var
imidlertid kun Kongen og Adelen, der nærede
denne Interesse. Bønderhaverne derimod var i en
sørgelig Stand. Allerede 1404 begyndte
Regeringen at opmuntre til Havedyrkning, idet den
opfordrede til Plantning af Humle og Frugttræer.
1446 paabød Biskop Henning paa Lolland, »at
hver Bonde ell. Vorned skulde have 30
Humlekuler samt 6-8 Ymper Æble og Pære«, og 1475
faar Bønderne paa Fyn Tilhold om at have 60
Humleplanter ved hver Gaard. Lgn. Befalinger
er udstedte af Kongerne Christian III, IV og V;
men skønt det under Mulkt blev beordret, at
»enhver Amtmand ell. Husbond skulde tilholde
Bønderne dette at efterkomme«, havde
Havedyrkningen ingen Fremgang. Mere Held havde
Prins Jørgen, der i 17. Aarh. var Lensmand
paa Vordingborg Slot; han holdt fl.
Urtegaardsmænd, der plantede Frugttræer i Bøndernes
Haver, og Sporene af denne Virksomhed er
endnu kendelige i fl. Egne af det sydlige Sjælland.
I Slutn. af 18. Aarh. blev der oprettet
kongelige Planteskoler i Frederiksberg og
Frederiksborg, fra hvilke Tusinder af Frugttræer
udplantedes i Bøndernes Haver i det nordlige Sjælland.
1787 blev der af det kgl.
Landhusholdningsselskab udg. en Havekatekismus forfattet af Joh.
Lud. Manza, Gartner paa Marienlyst, samt
udsat Præmier for Udbredelsen af Havedyrkning
bl. Bondestanden. 1805 antog Selskabet en
Gartner til at vejlede Bønderne med Beplantning og
Vedligeholdelse af deres Haver. Ved Uddeling af
Frugttræer og Frø blev der endvidere udfoldet
en ikke ubetydelig Virksomhed af det kgl.
Rentekammer, det Classenske Fideikommis og mange
private Godsejere. Bl. de sidstnævnte fortjener
særlig at fremhæves Ejeren af Valdemar Slot
paa Taasinge, som tvang Godsets Bønder til
aarlig at plante et bestemt Antal Frugttræer, en
Fremgangsmaade, som havde til Følge, at en
OptæUing af Frugttræerne paa Taasinge 1837
viste, at der i Bønderhaverne fandtes 14-15000
Frugttræer. Det var imidlertid kun rent
sporadisk, at disse forsk. Bestræbelser for
Havedyrkningens Fremme frugtede, i den langt
overvejende Del af Landet var Bøndernes Haver
lige indtil Midten af 19. Aarh. i en bedrøvelig
Forfatning. Ved dette Tidspunkt skete der et
Omslag, og Interessen bl. Landbefolkningen har
siden været i stadig Tiltagen. En betydningsfuld
Spore for denne vaagnende Interesse har det
utvivlsomt været, at der aarlig har været
bevilget ret betydelige Midler af Staten - siden
1864 til Uddeling af Frugttræer og fra 1872 til
Præmier for havemæssig dyrkede
Husmandslodder. Uddelingen af disse Midler er
overdraget det kgl. danske Haveselskab, hvis
Virksomhed ogsaa paa andre Omraader har
bidraget væsentlig til at vække Sansen for
Havedyrkning saavel bl. By- som Landbefolkningen.
1891 er der ansat en Statskonsulent i Frugtavl,
som sorterer under Jysk Haveselskab, og som
særlig skal virke for Frugtavlens Fremme i
Jylland.
Havedyrkningens store Opsving i de sidste
Tiaar af 19. Aarh. har naturligt affødt en stadig
tiltagende Efterspørgsel, og medens
Handelsgartnerierne og Planteskolerne i den første
Halvdel af Aarh. var faa og smaa, hvorfor man
hyppig var henvist til fra Udlandet at
indforskrive, hvad man havde Brug for, er de nu
tiltagne i den Grad i Antal og Størrelse, at man
paa fl. Omraader synes at nærme sig en
Overproduktion. 1. Febr. 1834 aabnedes det første
Blomsterudsalg i Kbhvn med fælles Støtte af
Haveselskabet og Landhusholdningsselskabet.
Endnu 1865 eksisterede der kun 4
Blomsterudsalg i Kbhvn, og nu er der langt over 100.
Som andre Tal, der ogsaa viser Gartneriets
betydelige Udvikling, kan anføres, at ved den
af Haveselskabet i Forbindelse med
Landhusholdningsselskabet afholdte Udstilling 1863 var
der mødt 139 Udstillere med 210
Udstillingsnumre, ved Haveselskabets Udstilling 1880 135
Udstillere med 440 Udstillingsnumre og ved
Gartnerforeningens Udstilling 1894 233
Udstillere med 754 Udstillingsnumre og 1914 462
Udstillere med 1100 Udstillingsnumre; den
tiltagende Interesse bl. Publikum viser flg. Tal:
førstnævnte Udstilling var besøgt af 16418
Personer, den anden af 33735, den tredie af over
39000 og den fjerde af 99588.
Efterhaanden som Havedyrkning vandt
Udbredelse, blev der Brug for særlig i Faget oplærte
Folk. I Slutn. af Middelalderen omtales
»Humlemestre«, men foruden Humlen skulde de tillige
»hafve opseende med abildhaugen, roer og
rødder«. Benævnelsen Humlemester afløses senere
af Podemester og Urtegaardsmand, og 1585 er
det første Gang, man finder Betegnelsen
»Gartner« benyttet.
Indtil Slutn. af 18. Aarh. var de fleste
Gartnere paa Herregaardene Tyskere; men heri
skete en Forandring, da der 1811 oprettedes en
Gartnereksamen og 1833 en
Kunstgartnereksamen ved Rosenborg Gartner-Læreanstalt i
Kbhvn. Disse Eksamener afskaffedes 1866, da
økonomisk Havedyrkning blev optaget som
særligt Lærefag ved den 1856 oprettede kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, hvortil 1867 blev
knytiet Eksamen i Driveri og Blomstergartneri.
Foruden denne Statslæreanstalt findes der
tillige fl. private Havebrugsskoler, bl. hvilke den
ældste er »Vilvorde«, som blev aabnet 1875 og
1878 fik ministeriel Bevilling til Afholdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
