Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kroge, Tejner og Kranier. Hajer og Rokker
fanges lejlighedsvis under Fiskeri efter Kuller og
Fladfisk. Det væsentligste Kystfiskeri foregaar
fra D.’s mange Fjorde og Indvande og fra de
bornholmske Kyster. Størst Bet. har
Aalefiskeriet, der dels drives ved Hjælp af Ruser,
fornemmelig i Sundet og Bælterne i de
Efteraarsmaaneder, da Aalen paa sin Vandring fra
Østersøen N. paa passerer de danske Farvande,
dels til forsk. Tider af Aaret ved Vod i de
forskellige Fjorde og Indvande, ved Kroge og
Stangning. Sildefiskeriet foregaar dels ved
Bundgarn i umiddelbar Nærhed af Kysterne,
dels ved Ruser i Fjordene, dels ved Drivgarn
om Efteraaret, i Kattegattet, Sundet, Store Bælt
og ved Bornholm. Torskefiskeriet drives med
Ruser i D.’s sydlige Farvande, særlig S. f.
Sjælland og Fyn, samt med Snurrevaad, Garn og
Kroge paa forsk. Steder spredt i Farvandene.
Laksefiskeriet er ubetinget anseligst omkring
Bornholm, hvor det for en stor Del drives
med Dæksfartøjer af 6-20 t’s Drægtighed i
indtil 50 Sm.’s Afstand fra Land. Til Fiskeriet
benyttes Kroge (Lakselænker) og Garn. I de
større Vandløb Gudenaa, Skjernaa m. fl.
foregaar Laksefiskeriet ved Laksegaarde, af hvilke
den ved Frisenvold (Gudenaaen nær Randers)
er den betydeligste. Den er imidlertid nu
overtaget af Staten og agtes nedlagt. Ørreden
fanges ligeledes i D.’s Vandløb i Ruser, Garn, Vod
ell. Ørredkister og stanges ogsaa undertiden ved
Blus. Rejefiskeri med Ruser spiller en ikke
uvæsentlig Rolle p. Gr. a. den store
Efterspørgsel efter Rejer i Sommertiden. Ogsaa som Agn
for Torskefiskerierne har Rejen Bet. Til
Rejefiskeriet benyttes ogsaa Drivvod og Glib.
Hornfiskefangsten foregaar ligesom
Sildebundgarnsfiskeriet rundt om de danske Kyster
i Bundgarn, Vod, Kroge og Garn.
Makrelfiskeriet drives langs Vestkysten af Jylland, i
Kattegat, Sundet og Store Bælt med Bundgarn,
Drivgarn, Vod og Dorg. Udbyttet af det er meget
vekslende. Gedde-, Aborre- og Skallefiskeriet
foregaar i Bøgestrømmen, Præstøfjord,
Storstrømmen, Guldborgsund, Randersfjord og
forskellige andre Indvande med udpræget brakt
Vand. Til Fiskeriet benyttes Ruser, Haandvod,
Drivvod og Strandvod. Hælten fanges i
Limfjorden, Randersfjord og Mariagerfjord i Garn
og i Laksegaardene. Sælhunden fanges i Ruser
visse Steder i vore sydlige Farvande, men
dræbes for øvrigt mest ved Skydning.
Østersfiskeriet er tidligere blevet drevet saavel i
Aalbæksbugten (Fladstrandsbankerne) som i
Limfjorden. Nu fiskes der kun i Limfjorden,
hvor der til Fiskeriet bruges Skraber og
Dykker. I Sæsonen 1913-14 optoges over 4 Mill.
Østers. Østersfiskeriet er i D. et Regale.
Muslingefiskeriet drives navnlig i Vejlefjord og i
Issefjorden og er i de senere Aar steget
temmelig betydeligt i Værdi ved Udførsel til
England. Af de danske Kystfiskerier fortjener
Limfjordsfiskeriet en noget mere speciel Omtale,
fordi det adskiller sig væsentlig fra de øvrige
Fjordfiskerier. Før Gennembrudet ved Agger
1825 var Limfjorden lukket mod V., og
Fiskeriet havde derfor dengang mere Karakteren
af Ferskvandsfiskeri end nu. Der fangedes da
betydelig af Hælt, Aborrer, Skaller og deslige
Fersk- og Brakvandsfisk. Ogsaa Sildefiskeriet
var dengang langt betydeligere end nu. Efter
Gennembrudet ved Agger har Fiskeriet
væsentlig forandret Karakter, idet Ferskvands- og
Brakvandsfiskene saa godt som er forsvundne
og har givet Plads for Fladfisk og Torsk, Østers,
Hummer og Rejer; Fiskeriet efter disse
sidstnævnte Arter spiller nu Hovedrollen i
Forbindelse med Aalefiskeriet, der er af ældgammel
Oprindelse i Limfjorden. Limfjorden udmærker
sig ved en meget stor Produktionsevne, og
dette i Forbindelse med den Omstændighed, at
Fiskeriet fra gl Tid har været reguleret ved
Lovbestemmelser, har bidraget til, at
Fiskebestanden har holdt sig i denne Fjord, trods det
store Antal Fiskere, som udnytter den, og den
store Mangfoldighed af Redskaber, som
benyttes.
Ang. Fiskemetoder, Redskaber m. m., som
benyttes til de Beskrevne Fiskerier, se de
paagældende Artikler.
Hav- og Kystfiskerierne i Vesterhavet,
Kattegat, Østersøen og mellemliggende Farvande
udgjorde 1913 iflg. den officielle
Fiskeri-Statistik 17 1/2 Mill. Kr, beregnet efter den Pris,
hvortil Fiskerne har solgt Fangsten, altsaa efter
Salget paa første Haand. Heraf udgjorde
Fiskeriet efter Fladfisk 6287000 Kr, Aalefiskeriet
4666000 Kr, Sildefiskeriet 2502000 Kr,
Torskefiskeriet 2089000 Kr, Kullerfiskeriet 418000 Kr,
Makrelfiskeriet 381000 Kr, Lakse- og
Ørredfiskeriet 188000 Kr, Hummerfiskeriet 189000 Kr
og Rejefiskeriet 171000 Kr. Udbyttets Fordeling
paa de forsk. Farvandsdistrikter er følgende:
Nordsøen c. 15 1/2 %, Skagerrak c. 6 %,
Kattegat c. 19 %, Sundet c. 9 %, Belthavet c. 29 1/2 %,
Østersøens vestlige Del c. 1,4 %, østlige Del c.
5 %, Ringkjøbing og Nissum Fjorde c. 2 %,
Limfjorden c. 12 1/2 %.
Fiskerbefolkningen udgjorde i det egl. D.
1913 17-18000 Mand. Antallet af indregistrerede
Fartøjer over 5 t Br var ved Udgangen af
dette Aar flg.: 6 Dampskibe med tilsammen 992
Reg.-Tons Drægtighed, 1062 Motorfartøjer med
tilsammen 15953 Tons og 328 Sejlfartøjer med
tilsammen 2448 Tons Drægtighed. Fremgangen
i Fiskeriet kendetegnes bl. a. derved, at af
indregistrerede Fiskekuttere og Fiskebaade over 4
Reg. Tons Netto fandtes i det egl. D. 1884 62,
udgørende 487 t, 1894 240 med 5098 t og 1913
1390 med 18401 Br. Tons Drægtighed, heraf
1062 Motorfartøjer.
Iflg. den officielle isl. Statistik for 1912 androg:
| Kr. | |
| Fiskeriet af isl. Travlere | 1943656 |
| Fiskeriet med Dæksbaade | 1374155 |
| Sildefiskeriet | 239569 |
| Baadfiskeriet, som efter Opgivelse af de fiskede Kvanta kan anslaas til | 3528880 |
| Diverse | 165000 |
| I alt | 7251260 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
