Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en af Marinens Transportbaade, som benyttes
hertil efter at være omdannet og forsynet med
de fornødne Undersøgelsesrum og Apparater,
Damme til Opbevaring af Fisk og Havdyr m. m.
Stationen, som har været flyttet til forsk. Fjorde
og Indvande, forestaas af en Direktør, der har
den fornødne tekn. Assistance, Mandskab og
Fartøjsmateriel til Raadighed. Til Brug ved
Arbejder i de mere aabne Farvande har Stationen
et mindre Dampskib, der er særligt udrustet
og indrettet til dette Brug.
Kommissionen for Havundersøgelser udfører
den Del af de internationale Havundersøgelsers
Program, som iflg. det internationale Raads
Forslag kommer til at tilfalde D. Dens
Virksomhed falder fornemmeligt i de aabne Have:
Østersøen, Kattegat, Vesterhavet og det
atlantiske Hav omkr. Island og Færøerne. Ved Siden
af Udforskning af Havets Dyre- og Planteliv,
de enkelte Fiskearters Livsforhold og
Vandringer og Havets fys.-kem. Fænomener er Opgaven
at foretage et nøje Studium af Spørgsmaalet om,
hvorvidt der for de forsk. Fiskearters Vedk.
finder Overfiskning Sted ell. ikke og i
bekræftende Fald at foreslaa internationale
Fredningsbestemmelser til Forebyggelse heraf. Til
Løsningen af disse Opgaver har Kommissionen til
sin Raadighed et Dampfartøj af den sædvanlige
Travlertype, der er indrettet med alle moderne
Apparater til Havundersøgelser, Laboratorium
m. m.
Fiskeri-Budgettet andrager nu
ordinært c. 440000 Kr foruden et Beløb til D.’s
Deltagelse i de internationale Havundersøgelser,
der i de senere Aar har varieret fra 62000 Kr
til 90000 Kr aarligt. Af det ordinære Budget
medgaar 180000 Kr til Administration, Kontrol
og Fremme af Fiskeri i Alm., 8000 Kr til
Administration af Ferskvandsfiskerierne, 67000 Kr
til Tilsyn med fremmede Fiskere ved danske
Kyster, 34000 Kr til Driften af den danske
biologiske Station, 16000 Kr til Fiskeri-Statistik,
6000 Kr til Præmier for Drab af Sælhunde, 77000
Kr til Drift af Redningsdampere, 10000 Kr til
Varetagelse af danske Fiskeres Interesser i
Udlandet, 22000 Kr til Dansk Fiskeri-Forening,
heraf 7200 Kr til Faresignalstationer og Ledefyr
og 3000 Kr til Rejseunderstøttelser til Fiskere,
9000 Kr til Fiskerskoler, 10000 Kr som Tilskud
til Forsikring af Fartøjer til Fiskeribrug.
Af særlige Foranstaltninger, der
i D. er truffet til Fiskeriernes
Fremme, kan foruden Oprettelsen af
Fiskerihavne forsk. Steder i Landet,
Fiskeriundersøgelser fra Statens Side o. s. v. nævnes, at der ved
Lov om Fiskerilaan er givet Fiskerne Adgang
saavel til direkte Laan til Anskaffelse af
Fiskerfartøjer imod 1. Prioritets Panteret i disse som
til Udlaan gennem Laaneforeninger, der dannes
af Fiskere efter nærmere givne Bestemmelser.
Af Statslaanefondets Midler kan der til saadanne
Foreninger udlaanes Midler til videre Udlaan
til Foreningens Medlemmer. En Laaneforenings
Medlemmer hæfter solidarisk for det Foreningen
givne Laan af Statslaanefonden. Laanene kan
anvendes til Anskaffelse og Forbedring af
Fartøjer og Redskaber, samt til Oprettelse af
Røgerier, Salterier, Konserveringsanstalter o. desl.
En af Staten støttet Forening giver Fiskerne
Adgang til Ulykkesforsikring mod et aarligt
Medlemsbidrag af 5 Kr, og paa samme Maade
gives Adgang til Fartøjsforsikring gennem
»Forsikringen af danske Sejlfartøjer til
Fiskeribrug«.
Fiskeskipperskoler er oprettet i
Frederikshavn, Grenaa og Esbjerg, hvor Fiskere kan
forberedes til Sætteskipper- og Fiskeskipperprøven.
Ved Snoghøj er oprettet en Fiskerhøjskole, hvor
der foruden anden almennyttig Undervisning
ogsaa gives Fiskerne Adgang til Forberedelse
til ovenn. Eksamener.
Til Lettelse for Fiskeriet ud for Jyllands
Vestkyst er oprettet Faresignalstationer og Læmoler
til Hjælp for Landingen samt to i Thyborøn
Kanal stationerede Redningsdampere.
Til Lettelse for Afsætning af Fisk er der i
England ansat en af Staten lønnet Fiskeriagent.
F. D.
2) Ferskvandsfiskeriet. D.’s ferske
Vande indtager et Flademaal af 553 km2, hvoraf
48168 ha Søer og Damme, 7145 ha Vandløb.
Tidligere havde Fiskeriet i disse Vande
væsentlig kun Bet. for det indenlandske Forbrug, men
dette Forhold er fuldstændig forandret. Hvad
der nu bruges her i Landet, er fortrinsvis
Udbyttet af de mindre betydende og mere
lejlighedsvise Fiskerier, medens Udbyttet af de
vigtigere og mere regelmæssige Fiskerier som
Regel afsættes til Udlandet. Omtr. udelukkende
beregnet paa Udlandets Forbrug er saaledes
den kunstige Fiskeavl (se Artiklerne
Dambrug, Karpeavl, Ørredavl). Det egl.
Ferskvandsfiskeri, Frivandsfiskeriet, drives dels
i Søer o. a. stillestaaende Vande, dels i Vandløb.
Søfiskeriet foregaar hovedsagelig efter Gedde,
Aborre, Brasen, Skalle og gule Aal; det giver
næppe over 150000 Kr aarlig. Aafiskeriet drives
derimod mest efter Laksefisk og blanke Aal
og giver langt større Indtægt.
Vigtigst er Aalefiskeriet. Ved de fleste
Vandmøller findes fra gl Tid Aalekister, og hvor en
saadan affisker et større Søomraade
(Glentholm: Mossø m. m.; Fulbro: Skanderborg
Sø; Esrom Mølle: Esrom Sø) kan Aalefangsten
være betydelig, og da den bestaar af de
udvandrerde Blankaal (»Mølleaal«, »Værkaal«), er
den særlig værdifuld. Rationel Aaledrift har
nogle Steder givet et udmærket Udbytte (Hou
Vig, Saltbækvig) og vil rimeligvis vinde større
Udbredelse. Endnu drives Aalefiskeriet i de
fleste af vore Vande dog paa gammeldags,
uøkonomisk Maade, idet en Mængde Aal med
betydelige Udgifter til Redskaber og
Arbejdskraft fiskes som mindre værdifulde Gulaal; de
fleste Steder lod Aalene sig med langt mindre
Udgift fiske ved Udvandringen som værdifuldere
Blankaal. Aarsudbyttet af Aalefiskeriet i de
ferske Vande anslaas til c. 200000 kg med en
Værdi af c. 250000 Kr. For at vedligeholde
Aalebestanden trods de Hindringer, som
Opstemninger danner for Aaleyngelens Fremtrængen,
anbringes Aalepas (s. d.); mange Steder udsættes
Aalefaring, for en Del indkøbt i England (se
Art. Aal, S. 19). - Trods den mægtige
Prisstigning paa Laks og Ørred er det ikke lykkedes
at holde Fiskeriet i Aaløbene efter disse Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
