Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Retsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa paa dette Omraade fik hans Virksomhed
en heldbringende Indflydelse. Af mindre Bet.
end disse ny alm. Synspunkter var de enkelte
Reformer, der gennemførtes ad Lovgivningsvejen.
Dog udkom der - til Dels rigtignok før
Stampe’s Tid - en Række Frd. vedrørende
Retsplejen, særlig den kriminelle Retspleje, hvis
Udvikling i inkvisitorisk Retning herved bl. a.
fremmedes, og ogsaa inden for andre Dele af
Lovgivningen kan der paavises Fremskridt af
Bet., f. Eks. Indførelse af en Pligt for det
uægte Barns Fader til at yde Bidrag til Barnets
Underhold 1763, en mere liberal Ordning af
Næringsvæsenet med Indskrænkning af Lavenes
Rettigheder 1761, de første Landboreformer 1769
-70 o. fl. Mest stagnerende var Udviklingen
paa Strafferettens Omraade, hvor Lovgivningen
viser en stigende Tendens til Anvendelse af
grusomme Straffe, men hvor der rigtignok til
Gengæld i Praksis ofte ytrede sig en
Lemfældighed, der harmonerede daarlig hermed og let
udartede til Vilkaarlighed. Man omgikkes i
øvrigt i denne Periode med Planer om en helt
ny Lovbog, der skulde træde i D. L.’s Sted,
men de forsk. Kommissioner, som i dette
Øjemed nedsattes, og hvis Arbejder strakte sig
over mere end 40 Aar (1737-c. 1780), førte
aldrig til noget Resultat. En Begivenhed af stor
Bet. var det derimod, at der ved Frd. 10. Febr
1736 oprettedes en jur. Eksamen ved Kbhvn’s
Univ., hvilken fremtidig skulde være en
Betingelse for Ansættelse i Dommerembeder, thi
skønt Bestemmelserne herom først langsomt
kunde ytre deres Virkninger og ogsaa bortset
herfra blev daarligt overholdte, gav de dog
Stødet til Udviklingen af en retslærd
Dommerstand og forøgede saaledes Muligheden for, at
Praksis kunde blive paavirket fra Videnskabens
Side. Den ny Opgave, som gennem
Uddannelsen af de vordende Jurister blev stillet Univ.,
fremkaldte derhos af sig selv en videnskabelig
Bearbejdelse af den danske Ret, hvortil der
tidligere kun var gjort faa og spredte Tilløb.
Denne Bearbejdelse havde dog til at begynde med
en meget uselvstændig Karakter, idet den
sluttede sig nær til de i Tyskland paa romerretligt
Grundlag udviklede Doktriner, der paa denne
Maade fik en ikke ringe Indflydelse, særlig
inden for Processen.
Med Struensee holder den egl. Oplysningstid
med dens Frihedsideer og udprægede
Individualisme sit Indtog i den danske Lovgivning.
Af hans mange Reformer blev en Del vel
ophævede efter hans Fald, men en Del fik ogsaa
Lov til at bestaa, og selv hvor dette ikke var
Tilfældet, vendte man ikke altid helt tilbage til
den ældre Tilstand. Bl. de Reformer, som fik
blivende Bet., kan særlig nævnes Indførelsen
af Trykkefriheden, der dog siden Slutn. af
Aarh. paa ny indskrænkedes, Reorganisationen
af Højesteret, der gav Retten en fastere
Sammensætning og forøgede dens Selvstændighed,
samt endelig Ordningen af de forvirrede
Jurisdiktionsforhold i Kbhvn gennem Oprettelsen af
Hof- og Stadsretten. Struensee havde ogsaa
udkastet Planen til en fuldstændig Adskillelse af
Retspleje og Forvaltning, men denne Ide
naaede han ikke at faa givet Lovform. Den
Guldberg’ske Styrelse havde vel delvis Karakteren af
en Reaktion mod Struensee-Tiden, men var i
øvrigt selv paavirket af de ny Ideer, saaledes
af den med Individualismen flg. Humanisme,
der bl. a. satte Spor inden for Strafferetsplejen.
Dette Tidsafsnit har ogsaa Æren af
Indfødsretten 15. Jan. 1776 og den store Frd. om
Jordfællesskabets Ophævelse 23. Apr. 1781. Efter
1784 følger dernæst Aarh.’s vigtigste
Reformperiode, kendetegnet ikke blot ved de store
Landboreformer (Frd. 8. Juni 1787 om
Fæstevæsenet, Frd. 20. Juni 1788 om Stavnsbaandets
Ophævelse, Frd. 25. Marts 1791, 6. Decbr 1799
m. fl. om Hoveriet), men ogsaa ved Love af
gennemgribende Bet. for andre Dele af Retten.
Inden for Strafferetten kan saaledes nævnes
Frd. om Tyveri 20. Febr 1789 og Frd. om
Fængselsvæsenet 5. Apr. 1793, der begge er baarne
af de ny humane Ideer vedrørende Straffen, den
første saaledes af Tanken om en passende
Proportionalitet mellem Forbrydelsens Størrelse i
det enkelte Tilfælde og den idømte Straf; inden
for Processen Frd. om Forligsvæsenet 10. Juli
1795, der indførte den tvungne Forligsprøve i
civile Sager, og Frd. om Rettens hurtige og
vedbørlige Pleje 3. Juni 1796, som i Forbindelse
med forsk. mindre Love i det væsentlige gav
Processen den Skikkelse, den har bevaret
indtil vore Dage, med bestemt Sondring mellem
Civilproces og Straffeproces, og Gennemførelse
inden for den første af Skriftlighed og
Forhandlingsmaksime, inden for den sidste af
Officialprincip og Inkvisitionsmaksime. Som en
anden herhen hørende Foranstaltning kan nævnes
Frd. 25. Jan. 1805, ved hvilken Landstingene
afløstes af Landsoverretterne. En Række
vigtige Love fra Slutn. af 18. og de første Aar
af 19. Aarh. griber endelig nyordnende ind
i Forvaltningsretten, hvor f. Eks. Brandvæsen,
Vejvæsen, Fattigvæsen, Skolevæsen samt vigtige
Dele af Skattevæsenet, navnlig Toldvæsen og
Sportelvæsen, er Genstand for omfattende
Reformer, og hvor man desuden saa smaat
begynder at udvikle det kommunale Selvstyre.
Hovedæren for en Mængde af Lovene fra den
heromhandlede Periode, der gennemgaaende
udmærker sig ved deres klare og omhyggelige
Affattelse, tilkommer Christian Colbjörnsen, der
først var Sekretær i den store
Landbokommission af 1786 og senere 1788-1804
Generalprokurør.
De store Ulykker, som ramte Landet 1807-14,
medførte nødvendigvis en Standsning i
Reformarbejdet (fra 1814 stammer dog de vigtige
Anordninger om Skolevæsenet, hvortil ovf. blev
hentydet), og i samme Retning virkede i den flg.
Tid den Reaktion mod 18. Aarh.’s Frihedsideer,
som kendetegner Perioden 1815-30. I de
første Decennier af 19. Aarh. falder imidlertid en
anden Begivenhed af den største Rækkevidde,
nemlig Anders Sandøe Ørsted’s jur.
Forfattervirksomhed. Denne, der strakte sig til saa godt
som alle Dele af Retten, bragte ikke blot med
eet Slag den danske Retsvidenskab paa Højde
med det bedste i Tiden, men fik ogsaa, takket
være Ørsted’s Realisme og nøje Føling med
Retslivet, en eminent praktisk Bet. og kom for
lange Tider til at præge det jur. Tænkesæt her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
