Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 618 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Hær og Søværn - Danmark. Mønt, Maal og Vægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Type	Navn	Længde m	Bredde m	Dybgaaende fuldt udrustet m	Tilsvarende Deplacement Tons	Hestekraft	Tilsvarende Fart i Knob	Sat i Vandet	Besætning	Armering
Inspektionsskibe	Islands Falk	55,95	8,93	4.47	769	1100	13	1906	52
	Beskytteren	43,42	7,96	3,37	447	620	11	1900	36
	Absalon	40,92	6,13	2,70	297		11	-	-
Transportfartøjer	Torpedotransportbaad Sleipner	22,26	4,50	1,79	-	110		1882	6
	10 Troppetransportbaade	-	-	-	-	-		-	-
Kaserneskibe	Fyen	73,76	13,86
	Depotskib Esbern Snare	45,77	7,92	2,80				1862
	Logiskib Hekla	72,26	10,36					1890
Flyvebaade.
Fartøjer til
Orlogsværftets
Brug samt
Skibe
henhørende til
Fyr- og
Vagervæsenet

Mønt, Maal og Vægt.

D.’s nuv. Møntvæsen er baseret paa
Møntloven af 23. Maj 1873, der traadte i Kraft fra
1. Jan. 1875, og paa Møntkonventionerne af 26.
Juni 1873 med Sverige og af 16. Oktbr 1875
med Norge. Iflg. disse Konventioner har de
3 skandinaviske Lande ikke alene fælles
Møntsystem, men endvidere er de i hvert af de 3
Lande prægede Mønter lovligt Betalingsmiddel i
de 2 andre Lande i samme Omfang som disses
egne Mønter. Ved Møntloven indførtes
Guldmøntfod med Sølv- og Bronzemønt som
Skillemønt, medens man tidligere havde haft
Sølvmøntfod. Der udmøntes 2 Hovedmønter, den
ene saaledes, at 124 Stkr indeholder et kg fint
Guld, den anden saaledes, at 248 Stkr
indeholder et kg fint Guld. Tiendedelen af
sidstnævnte Mønt er Regningsenhed og kaldes en
Krone. Den deles i 100 Øre. Af Skillemønt
udmøntes i Sølv Stykker paa 2 og 1 Kroner, 25
og 10 Øre og i Bronze (95 Vægtdele Kobber, 4
Vægtdele Tin og 1 Vægtdel Zink) Stykker paa
5, 2 og 1 Øre. Endvidere giver Møntloven
Bemyndigelse til at præge Sølvmønter paa 50 og
40 Øre. Guldmønterne har en Finhed af 9/10,
de større Sølvmønters Finhed er 3/5, medens
Smaamønterne udmøntes med ringere Finhed.
Hovedmønterne (Tyve- og Tikronestykker) er
lovligt Betalingsmiddel for et hvilket som helst
Beløb. Af Skillemønt er derimod ingen pligtig
til i een Betaling at modtage mere end 20 Kr i
1- og 2-Kronestykker, 5 Kr i mindre Sølvmønt
og 1 Kr. i Bronzemønt. Medens Udprægningen af
Skillemønt kun foregaar for Statskassens Regning,
staar Adgangen til at faa Hovedmønt udmøntet
aaben for enhver, der indleverer Guld til
Mønten, imod Erlæggelse af et Prægningsgebyr, der
udgør 1/4 % for Tyvekronestykker og 1/3 % for
Tikronestykker. Endvidere er Nationalbanken i
Kbhvn forpligtet til at afkøbe enhver fine
Guldbarrer til en Pris af 2480 Kr pr kg fint Guld
med Fradrag af 1/4 %. Af Møntsteder findes i
D. kun eet, nemlig den kgl. Mønt i Kbhvn, hvis
Møntmærke er et Hjerte. Alle Mønter præges
med ophøjet Rand. Guldmønterne og de større
Sølvmønter præges i riflet Ring, 25- og 10-Ører
samt Bronzemønterne i glat Ring. Guldmønterne
ophører at være lovligt Betalingsmiddel Mand
og Mand imellem, naar de ved Slid har mistet
over 1/2 % af deres opr. Vægt. Over for
Statskassen vedbliver de danske Guldmønter at være
lovligt Betalingsmiddel uanset det Vægttab, de
har lidt ved Slid, de norske og svenske derimod
kun, for saa vidt de ikke ved Slid har tabt over
2 % af deres Vægt. Skillemønter ophører først
at være lovligt Betalingsmiddel over for
Statskassen, naar de er saa slidte, at det ikke med
Sikkerhed kan kendes, for hvilket Riges
Regning de er udpræget, men lige over for andre,
saa snart Præget ved Slid er blevet utydeligt.
For saa vidt Mønterne har lidt voldsom eller
ulovlig Beskadigelse, er Finansministeren
bemyndiget til at give Erstatning, naar det maa
antages, at Ihændehaveren har modtaget
Mønterne i god Tro. Det samme gælder m. H. t.
falske Mønter. Mønter, der er lovligt
Betalingsmiddel over for Statskassen, men ikke Mand og
Mand imellem, kan faas ombyttet med gangbar
Mønt. Endvidere kan man faa et hvilket som
helst med 10 Kr deleligt Beløb i Skillemønt
ombyttet med Hovedmønt. Af
Pengerepræsentativer cirkulerer kun
Nationalbankens Sedler. Den i Omløb
værende Seddelmængde var ved Udgangen af
Decbr 1915 220,4 Mill. Kr. M. H. t. Bankvæsenet
henvises i øvrigt til Bank.
(E. M.). Th. O.

Maal og Vægt. Ved L. af 4. Maj 1907 er
det metriske System for Maal og Vægt indført
i D. og paa Færøerne; paa Island (fra 1. Jan.
1910) ved en i Hovedbestemmelserne
tilsvarende L. af 16. Novbr 1907. I Dansk Vestindien
anvendes vedblivende gl dansk Maal og Vægt i
Forbindelse med eng. Maal.

Ved kgl. Anrd. af 10. Juli 1909
(Bekendtgørelse af 28. Juli 1909 fra Ministeriet for
Handel og Søfart) er det fastsat, at metrisk Maal
og Vægt udelukkende skal benyttes ved
Beregning af Told o. a. offentlige Afgifter fra 1. Apr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>