Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Samfærdselsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Lande. Statsbanernes Anlægsudgift er pr
Banemil betydelig højere end Privatbanernes,
hvilket er foraarsaget ved højere
Ekspropriationsudgifter, sværere Materiel og fl. større
Stationer. Hverken Statsbane- ell.
Privatbanedriften er rentabel.
Statsbanernes Tariffer beregnes pr
Tonkilometer og pr Personkilometer. Tariffen er
faldende, jo længere Afstanden bliver imellem
Afgangs- og Adressestation (jfr L. af 13. Maj
1911). For Personbefordring findes 15 Zoner ud
over de første 169 km. Zonernes Afstand stiger
fra 27 km for de to første med 2 km for hver
Zone. 15. Zone omfatter alle Afstande over 676
km. I øvrigt henvises til Statsbanernes og de
private Baners aarlige Driftsberetninger.
Postvæsenet i D. administreres af et
Generaldirektorat, som ledes af en
Generaldirektør, der staar umiddelbart under Ministeren for
offentlige Arbejder. Generaldirektørens
nærmeste Medhjælp er en Generalsekretær, der leder
Postvæsenets 1. Ekspeditionskontor.
Regnskabsvæsenet er underlagt en Regnskabschef, og
Revisionen en direkte under Ministeren staaende
Hovedrevisor. For Postvæsenets Virksomhed i
Indlandet gælder Postloven af 5. Apr. 1888, der
sidst er ændret ved L. af 2. Aug. 1907. For
Postvæsenets Forhold til Udlandet gælder den
internationale Postkonvention, der er vedtaget
af de Landes Bestyrelser, som er Medlemmer af
Verdenspostforeningen, dannet 1874. Det blev
oprettet 1624, var en Del Aar paa private
Hænder, men blev 1711 atter Statsinstitution. Under
Generaldirektoratet hører 4
Ekspeditionskontorer, der besørger de administrative
Forretninger, medens selve Tilsynet med
Posttjenestens Udførelse er henlagt for Kbhvn’s Vedk.
under en Overpostmester og for Østifternes og
Jyllands Vedk. under Postinspektører. Under
Overpostmesteren er ansat Overpostkontrolører;
Posthusene ledes af Postmestre. En Del
Postekspeditioner og Brevsamlingssteder er forenet
med Jernbanestationen paa det paagældende
Sted. - 1851 indførtes Frimærkeporto-Systemet
efter Rowland Hill’s Mønster; Portotaksterne
er lave og ensartede, og Posten udbringes
bl. a. ved Hjælp af et særlig godt udviklet
Landpostvæsen daglig til de fjernest liggende
Dele af Landet. Postvæsenet har Eneret paa
Forsendelse af Breve, Adressebreve, Tryksager
og Pengerepræsentativer samt gangbar Mønt
under Lukke fra et Poststed til et andet, men
ikke paa Forsendelse af Pakker. Private
Byposter maa ikke oprettes paa Steder, hvor
Postvæsenet tømmer Brevkasser og bringer Post
ud mere end een Gang daglig. Lokal
Postbefordring kan dog ske ved andre, naar
Befordringen sker hurtigere, end Postvæsenet kan besørge
den. Postvæsenet er et godt Statsaktiv, og
Driften er rentabel. Se i øvrigt den aarlige
Oversigt over det danske Postvæsens Statistik.
Telegraf- og Telefonvæsen i D.
administreres af Telegrafdirektoratet, som ledes af
Telegrafdirektøren og er henlagt under
Ministeriet for offentlige Arbejder, hvis
Departementschef er Generaldirektør for
Telegrafvæsenet. Under Telegrafdirektoratet er henlagt
et Sekretariat, en tekn. Afdeling- og en
Regnskabsafdeling. Tilsynet med Telegrafstationerne
besørges af en Telegrafinspektør. Stationerne i
Kbhvn ledes af en Overtelegrafbestyrer; de
større Telegrafstationer bestyres i øvrigt af
Telegrafbestyrere; en Del af Telegrafstationerne
betjenes af Postpersonalet, ligesom
Jernbanetelegrafstationerne for største Delen deltager i
Telegrambefordringen. Statstelefontjenesten er
forenet med Telegraftjenesten.
Statstelefonstationer ude paa Landet betjenes af private
Personer, der besørger saavel Telegraf- som
Telefontjenesten pr Telefon.
For Telegrafvæsenets Virksomhed gælder L.
af 11. Maj 1897, suppleret ved L. af 19. Apr. 1907
om traadløse Telegrafer, d. v. s. Radiotelegrafer.
For Telegraf- og Telefonvæsenets Forhold til
Udlandet gælder den internationale
Telegrafkonvention, der første Gang er vedtaget i Paris
1865, og Radiotelegrafkonventionen, vedtaget i
Berlin 1906. Den mellemprovinsielle og delvis
den mellembys Telefondrift besørges af
Statstelefonen, den lokale og delvis den mellembys
Telefondrift besørges af Telefonselskaber med
Koncession efter L. af 1897. D. har
Statstelefonforbindelse med Tyskland, Sverige og Norge.
Telegramtaksten i D. beregnes efter en lavere
Tarif inden for Landsdelene (Sjælland, Fyn,
Jylland o. s. v.) pr Ord og en Minimumstakst
pr Telegram og efter en højere Tarif for
Telegrammer imellem Landsdelene.
Statstelefontaksten beregnes efter en Afstandstarif imellem
Afgangs- og Adressestation. Telefonselskabernes
Maksimaltakster fastsættes i H. t. Koncessionerne
for 5 Aar ad Gangen af Ministeriet for offentlige
Arbejder; Principperne er ret forsk. for de
enkelte Telefonselskaber. Se i øvrigt
Telegrafvæsenets aarlige Beretning om Virksomheden.
Vejvæsenet i D. bestyres af en under
Ministeriet for offentlige Arbejder ansat
Overinspektør, der fører Tilsyn med Vejanlæggene.
Landevejene bestyres af de under Amtsraadene
sorterende Amtsvejinspektører. Indtil 1867
vedligeholdt Staten Hovedlandevejene, de mindre
Landeveje blev vedligeholdte af Amterne og
Bivejene af Sognene. Efter 1867 (L. af 21. Juli
1867) deles Vejene i Landeveje og Biveje, der
vedligeholdes henh. af Amterne og Sognene
under Statens Overtilsyn; enkelte Strækninger i
Byerne er mod Erstatning for Udgifterne
overdragne Bykommunerne til Vedligeholdelse.
Bivejenes samlede Længde er 5-6 Gange større
end Landevejenes samlede Længde. Udgifterne
til Vejenes Vedligeholdelse er særlig p. Gr. a.
Automobilernes Slid paa Vejbanerne stærkt
stigende.
Havnevæsenet i D. De 2/3 af D.’s Byer
ligger ved Havet og har Havne ell.
Anløbspladser for Skibe og Baade. Særlig i Løbet af
forrige Aarh. er der ofret meget paa Havnenes
Forbedring; i Aarh.’s sidste Aar har man særlig
bestræbt sig for at uddybe Havnene af Hensyn
til Sejladsen med Korn- og Foderstoffer. Staten
ejer Havnene ved Frederikshavn, Esbjerg,
Helsingør, Anholt og Skagen, samt Anlægsmoler ved
Rørvig, Hirtshals og Gilleleje og bekoster
Vedligeholdelsen af Sejlløbene ved Hals, Løgstør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
