Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de nordiske Landes Bygningskunst var den
romanske Stil noget ganske tilsvarende til,
hvad Middelalderens Latin var for Litt.: et
Udtryk for den fremmede, indvandrede, højere
Kulturs overlegne Myndighed. Derfor gør disse
store Kirker Indtryk af streng Alvor og
højtidelig Værdighed, der dog i fl. Partier
forbinder sig med festlig Rigdom i Formen.
Anlægget i disse og overhovedet de allerfleste
Kirkebygninger i D., saavel større som mindre,
stammer fra den rom. Basilika med dens
langstrakte, i Hovedsagen rektangulære Form.
Langhuset har i de større Kirker et højere
Hoved- og Midtskib, opr. dækket af et
farvesmykket Træloft, og til hver Side et hvælvet
Sideskib, der aabner sig ind mod Midtskibet
med rundbuede Arkader, baarne af svære
Piller (i mindre Kirker undertiden runde Søjler);
oven over Sideskibene findes i Ribe og Viborg
Galerier, dækkede med Skraatage og aabnende
sig med pyntelige Buer ud mod Hovedskibet.
Ø. f. Langhuset strækker sig et Tværskib, og
atter Ø. f. dette fortsætter Langhusets Midtskib
sig (Højkoret) og afslutter med en
Halvrunding (Absis). Under det forhøjede Korgulv
findes i Viborg en Kælderkirke (»Krypt«), og i
Lund en langt større og prægtigere, der ogsaa
strækker sig under hele Tværskibet. I det hele
udmærker Korpartiet i Lund sig ved stor
Rigdom, især Krypten og den udvendige, halvrunde
Korslutning, som er meget skøn og prægtig;
Kirken har ogsaa smuk gammel ornamental og
figurlig Skulptur. Ribe Domkirke, som er meget
bredt anlagt, har ogsaa rig gl Skulptur
(Reliefferne over »Kathoveddøren«); i arkitektonisk
Henseende har denne Kirke et Særkende i den
betydelige Kuppel over Skæringen af Tvær- og
Langskibet. P. Gr. a. det haarde og
vanskelige Materiale (Granit) er Viborg Domkirke
fattigere end de andre i Henseende til plastisk
Ornamentik; men en særegen Skønhed har den
i Langhusets Former og Proportioner, der her
er mere fint følte og harmoniske end i Lund og
Ribe. Disse Kirker har alle været bestemte til
at have i det mindste to Taarne for Langhusets
vestlige Ende; men ingen af dem har nu opr.
(romanske) Taarne tilstrækkelig bevarede.
Disse Domkirker staar hver i sin Egn som
Patriarker for hele Slægter af mindre Kirker i
Omegnen, i hvilke det samme Materiale o. l.
Former er anvendte. Saaledes er Ribeegnen
fuld af Tufstenskirker, og Nørrejylland med
Viborg til Midtpunkt af Granitkirker. En
selvstændigere Stilling til Hovedkirkerne indtager
fl. Kirkebygninger af Mellemstørrelse, f. Eks.
Dalby ved Lund og Vestervig ved
Limfjorden. Den romanske Stil i D. har ogsaa
Eksempler paa Bygninger med saakaldt
centralt (cirkelformet, mangekantet) Anlæg,
navnlig Skt Michaelskirken i Slesvig, Kirken i
Storehedinge og nogle Rundkirker paa
Bornholm.
En stor og overordentlig følgerig Forandring
foregik under Valdemar den Stores Regering,
allerede i dens tidligere Tid, idet man indførte
den brændte Lersten (Mursten) som
Bygningsemne saavel til kirkeligt som til
verdsligt Brug: derved kom D. for første Gang i
Besiddelse af det Materiale, som siden den Tid
ubetinget har haft Overhaand i hele dets
Bygningsvæsen. Landet er jo selv forholdsvis
fattigt paa naturlige Sten, der egner sig godt til
at bygge med: det ligner i denne Henseende
det nordtyske Sletteland op mod Østersøen,
hvor Murstenen ogsaa omtr. samtidig vandt
Indgang. Medens det tidligere fortrinsvis havde
været Jylland og Skaane, som førte an, blev
nu Sjælland den vigtigste Landsdel; samtidig
aftog Indflydelsen fra Rhinlandene, hvorimod
der knyttedes Forbindelser med de tyske
Østersølande, som i hvert Fald har haft stor Bet. for
Murerhaandværket. Men i 12. Aarh. var ogsaa
ledende danske Gejstlige, der efter Tidens Vis
rejste til Paris for at studere, traadte i
Forbindelse med Standsfæller i Frankrig og fik fra
denne Kant Tilskyndelser m. H. t. Opførelsen
af Kirkebygninger. De ældste danske
Murstenskirker er Cistercienserkirken i Sorø, opført
af Absalon, og Benediktinerkirken i Ringsted,
opført af Valdemar den Store, alvorlige og
strenge Pille-Basiliker uden plastiske
Prydelser, hvortil Murstenene overhovedet mindre
egner sig. Lidt senere fulgte Esbern Snare’s
Borgkirke (Vor Frue) i Kalundborg,
temmelig lille, men et enestaaende Værk i dansk
Bygningskunst, anlagt efter et gr. Kors med 5
Taarne, et i Midten og et for Enden af hver
af Korsarmene. Det kan tydelig iagttages, hvor
nøje Murstensarkitekturen i D. i Beg. var
knyttet til de ledende Slægter, Kongens egen og
især Absalon’s og Esbern’s (Skjalm Hvide’s
Slægt). Derved fandt den Anvendelse i de
mærkelige, af huggede Sten paabegyndte Kirker
Fjennesløvlille og Bjernede i Sorøs
Omegn, den sidste en Rundkirke; derved
overførtes den til Aarhus (de ældre Partier af
Domkirken) og til Thorsager ved Aarhus,
atter en Rundkirke, og til Skaane, hvor
Absalon 1191 indviede Gumløse Kirke, helt
opført af Mursten og dækket med romanske
Hvælvinger. En mærkelig Særstilling i denne Gren
af dansk Bygningskunst indtager det smukt
udførte Dobbeltkapel, der benyttes som
Sognekirke i Ledøje mellem Kbhvn og Roskilde. I
Løbet af 13. Aarh. blev Murstenen saa det alm.
anvendte Bygningsemne i hele Landet.
 |
| Plan af Kalundborg Kirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
