Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overgangstiden karakteristiske Galerier over
Sideskibene; den afsluttes paa eng. Vis mod Ø.
med en flad Mur med et enkelt stort og højt
Vindue. Derefter følger - for kun at fremhæve
det vigtigste af, hvad der endnu er bevaret -
Skt Peter i Malmö, der tydelig viser
Efterligning af de store Kirkebygninger i
Hansestæderne ved Østersøen. Senere indførtes i D.
en navnlig i Tyskland meget alm. Form af den
got. Kirkebygning, den saakaldte Kirkehal (tysk:
»Hallenkirche«), hvis Ejendommelighed er, at
Sideskibene naar lige saa højt ell. næsten lige
saa højt op som Midtskibet: dette faar saaledes
ikke Plads til Vinduer i Sidemurene over
Sideskibene, men hele Kirken maa faa sit Lys fra
disses Vinduer. Her mangler Indtrykket af det
indre Kirkerums højtstræbende Flugt; men det
kan erstattes af en smuk Stemning af indviet
Fred og Hygge. I denne Form opførtes det store
Kor i Aarhus Domkirke, hvor
Sideskibene dog er stærkt sammenklemte, og de to store
Birgittinerkirker i Maribo og Mariager.
Bl. de smukkeste got. Monumenter i D. bør
mindes to af Tilbygningerne til Roskilde
Domkirke: først det store toetages
Helligtrekongers-Kapel, opført af Christian I, dernæst det
lille nordøstre kamgavlede Vaabenhus, hvis
Facade vel er det pynteligste dekorative Arbejde
af hele den danske Gotik.
Af Middelalderens Billedkunst i D. er
ikke meget bevaret. Ogsaa her er den ældre,
romanske Periode i det hele interessantere end
den got. Nationalmus. i Kbhvn opbevarer et
udmærket Arbejde vel fra anden Halvdel af 11.
Aarh.: et Kors af Hvalrostand
(»Gunhildskorset«) med fint udskaarne Relieffer, der indbyrdes
staar i en dybsindig symbolsk Sammenhæng.
Kunstneren kalder sig i en Indskrift paa Korset
Liutger, et Navn, der vel kan paavises i D.,
men egl. er tysk; han har dog i dette Tilfælde
arbejdet for en dansk Kongedatter.
Stenskulpturerne paa 12. Aarh.’s Kirkebygninger, især i
Ribe og Lund, har vi ovf. berørt. I ikke faa
danske Landsbykirker er der under Hvidtekalken
fremdraget Levninger af Malerkunst i romansk
Stil, naturligvis ufuldkomne i Henseende til
Tegningen, men storartede og simple i
Anordningen, alvorlige og højtidelige i Virkningen, i
tydelig Slægt med fr. Kalkmalerier. Fra lidt
senere Tid har der været Glasmalerier i danske
Kirker, saaledes i Roskilde Domkirke, vistnok
allerede fra den nuv. Murstensbygnings
Opførelse at regne: de har naturligvis været
indført udenlands fra. Fra Gotikkens Tid har man
enkelte rigere Gravmæler: udstukne
Messingplader af den Art, som udførtes i Flandern
støbte Bronzefigurer og Stenbilleder (liggende
Gravfigurer og Relieffer); bl. Stenbillederne maa
især fremhæves det smukke Gravmæle over
Dronning Margrete i Roskilde Domkirke, med
Figurer af Alabast, uden Tvivl et nederlandsk
ell. fr. Arbejde. Endelig, fra Slutn. af
Middelalderen, en ret betydelig Mængde udskaarne,
til Dels ogsaa malede og forgyldte Træarbejder.
Til de ældste af disse hører Korstolene i Lunds
Domkirke, smukt udskaarne i rent
middelalderlig Stil og interessante m. H. t.
Fremstillingernes Indhold. Dernæst fra en senere Tid (1420)
Korstolene i Roskilde Domkirke (lgn. Arbejder
i Ringsted og paa Herlufsholm) med en lang
Række bibelske Relieffer, mærkelige som de
ældste Værker i D. af den ny realistiske
Retning, der var begyndt i Nederlandene, for
Resten yderst kejtede i Udførelsen og uden egl.
kunstnerisk Værd. Fra 15. og Beg. af 16. Aarh.
har man en Mængde udskaarne Altertavler (til
Dels i Forbindelse med virkelige Malerier).
Iblandt dem findes der mange gode Ting; men til
det bedste hører ikke det bekendteste og
anseligste Stykke: Claus Berg’s store Alter i
Odense (16. Aarh.). Det langt ypperligere,
berømte Alter af Hans Brüggemann, nu i Slesvig
Domkirke, tør vel knap nævnes i Forbindelse
med dansk Kunst. - Enkelte Levninger af
Vægmalerier fra den senere Middelalder i danske
Kirker er langt svagere, mindre rene i Tanke
og Følelse og mindre gedigne i Udførelse end
de gl. romanske.
Den got. Stil afløses netop samtidig med
Reformationens Indførelse i D. af den saakaldte
Renaissance. Som det ældste Værk af
denne Stil paa dansk Grund kan nævnes den
monumentale Ligsten paa Absalon’s Grav i Sorø
Kirke; den bærer netop den danske
![]() |
Plan af Skt Peters Kirken i Malmø. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>