Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele dog næppe naaede af nogen anden.
Desuden hørte Marstrand til de danske Malere, for
hvem Italien har haft mest at betyde. Han
interesserede sig ikke alene for det rige, brogede,
morsomme Folkeliv og for den skønne
Menneskerace, men tillige for visse Sider af den gl.
Kunst, Venetianerne og især Paolo Veronese,
hvis store Kompositioner fremfor alt
tilfredsstillede hans Trang til rige, stolte, festlige
Indtryk. Selv havde han ogsaa koloristisk Evne nok
til at tilegne sig noget af den venetianske
Kolorits Fylde og Glans, hvilket i hans senere
Periode giver hans Farve et Præg, der skiller
sig ikke lidt fra det Eckersberg’ske. Til hans
sidste Arbejder hører de store og stolte hist.
Kompositioner i Christian IV’s Kapel i Roskilde
Domkirke og paa Univ. - Saaledes blev
Marstrand en betydelig og selvstændig Magt i
dansk Kunst, men en Magt, der vendte sig
udad, mod Folket, mod Publikum, og rev det
med sig. Hans Kunst laa vel lidt over den
store Hobs Forestillingskreds; men for de
saakaldte dannede Klasser var han uden
Spørgsmaal den ypperste og populæreste. Derimod
havde han, uagtet han tidlig blev Prof. ved
Akademiet, langt mindre, ell. næsten intet at
bet. for Kunstens indre Udvikling; som Lærer
var han lidet betydelig og stiftede aldrig Skole;
de rige Naturgaver, som var hans Styrke,
kunde jo ikke overføres paa andre. Den Maler af
den flg. Generation, som mest har dannet sig
efter ham, er V. Rosenstand, der ogsaa
har malet Holberg’ske Scener.
Vi har set, hvorledes Eckersberg og fl. af
lians Elever, ganske simpelt som en Følge af
deres Realisme og kunstneriske Nærsynethed,
lededes til at fremhæve Hjemmet og det
hjemlige i deres Kunst, som derfor virkelig
har faaet en egen Hyggelighed og Varme. Et
Menneskes Følelse for sit Hjem er noget rent
personligt og naturgivet; men denne Følelse kan
ved at knytte sig til hist. Forestillinger blive
mere bevidst og udvide sig til, hvad man
kalder Nationalfølelse. En saadan Overgang
fuldbyrdedes i den danske Kunst i Løbet af
1840’erne, idet den veltalende og lærde
Kunsthistoriker N. L. Høyen gjorde sig til Talsmand
for Nationalitetens overvejende Bet.
for Kunstens Virksomhed. At denne Doktrin om
»Nordisk Kunst« sattes i Højsædet netop i
denne Periode, staar naturligvis i Forbindelse med
Tidens sociale og politiske Strømning i det hele
og var heller ikke uden Forbindelse med
samtidige og tilsvarende Bevægelser i Udlandet;
alle Vegne havde den romantisk-hist. Periode
medført, at der blev lagt Vægt paa Kunstens
nationale Bet., medens den ældre, klassiske
Periode havde været mere kosmopolitisk. I D.
havde altsaa Forkyndelsen af den nationale
Kunst sin Forudsætning i den Eckersberg’ske
Retning; hvad Høyen føjede til, var et Feltraab
og et Program, som, idet det fremsattes med
stor Varme og polemisk Paastaaelighed,
vistnok blev til Støtte og Styrke for mange, men
ogsaa fremkaldte en Partideling, hvorom der
forhen ikke havde været Tale. Ved sin
Indflydelse paa det offentlige Liv og sin
Embedsvirksomhed ved Statens Kunstsamlinger
begunstigede Høyen den nationale Retning og
værnede om den. Men Eftertiden har ogsaa
været tilbøjelig til at anerkende, at det var
denne Retning, som drog de bedste og solideste
Kræfter, navnlig bl. de yngre, til sig. I Løbet
af 1840’erne og Beg. af 1850’erne udførtes der af
de yngre Kunstnere Ting, som i Henseende til
intensiv Fordybelse i Emnet og primitiv
 |
| L. Frølich: Rolf Krake springer over Ilden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
