Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 4) 1814 - 1894 - Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenede Venstre«, og besatte Formandspladsen i
Folketinget med Krabbe. Berg’s Ledelse
blev i de flg. Aar bestandig mere fremtrædende
i det ny Parti, og væsentlig ved hans Indflydelse
var det, man gjorde Kravet om, at Ministeriet
skulde være i Overensstemmelse med
Folketingets Flertal, til Hovedpunktet i Venstres
Politik. Ved Valget 1872 lykkedes det ved en
kraftig Agitation »det forenede Venstre« at opnaa
et Flertal i Folketinget paa lidt over Halvdelen.
1873 vedtog man saa en Mistillidsadresse mod
Ministeriet, og da Landstinget besvarede denne
med en Tillidsadresse, og Ministeriet forblev
paa sin Plads, skred man til en Nægtelse af
Finansloven. Dette gentoges dog ikke, da
Folketinget efter dets Opløsning, som blev Følgen
af dette Skridt, paa ny traadte sammen; men
Forholdet mellem Regering og Folketing var
vedblivende meget spændt og
Lovgivningsarbejdet som Følge deraf kun lidet frugtbart. Under
disse Forhold aftraadte saa Ministeriet Holstein
i Sommeren 1874 og afløstes af Ministeriet
Fonnesbech, som var en delvis Rekonstruktion
af den tidligere Regering og kun fik et Aars
Varighed, idet det i Sommeren 1875 veg
Pladsen, da dette syntes at være Betingelsen for en
Finanslovs Gennemførelse. Det afløstes af en af
Estrup, den tidligere Indenrigsminister
under Ministeriet Frijs, dannet Regering. I det
Estrup’ske Ministerium var Godsejerelementet
atter det overvejende. Kbhvn’s Befæstning og
Hævdelsen af Landstingets Ligeberettigelse med
Folketinget blev dets særlige Program, og det
traadte i et skarpere Modsætningsforhold til
Folketingets Flertal end nogen tidligere
Regering. Venstre var villigt til, paa Betingelse af,
at Udgifterne dækkedes ved en Formue- og
Indtægtsskat, at bevilge 30 Mill. Kr til
ekstraordinære Forsvars- og Befæstningsforanstaltninger,
dog med Udelukkelse af Kbhvn’s
Landbefæstning. Et Opløsningsvalg paa Befæstningssagen
Apr. 1876 bragte Venstre en saa betydelig
Fremgang, at det nu raadede over 3/4 af Pladserne i
Folketinget. Fortsatte Rivninger, under hvilke
Ministeriet stadig støttedes kraftig af
Landstinget, førte, da Tingene ikke i rette Tid kunde
enes om en Finanslov, 12. Apr. 1877 til
Udstedelsen af den første provisoriske Finanslov, som
dog kun indeholdt de Bevillinger, for hvilke
begge Ting havde stemt. Venstre betegnede
dette Skridt som et Grundlovsbrud, men
Ministeriets Tilhængere støttede det ved
Tillidsadresser, som tilsammen fik c. 70000 Underskrifter.
8. Novbr opnaaedes der dog Enighed mellem
Rigsdag og Regering om en midlertidig
Finanslov for det løbende Finansaar, men Venstre
spaltedes paa dette Spørgsmaal, idet et Flertal
(»de Moderate«) under Bojsen’s og
Holstein-Ledreborg’s Førerskab stemte for
Overenskomsten; et Mindretal (»de Radikale«)
under Berg og Hørup modarbejdede den,
om end de undlod at deltage i Afstemningen.
Ved Opløsningsvalget 1879 fik saavel Højre
som de Radikale Fremgang, og under de
fortsatte Kampe mellem Venstregrupperne
gennemførte Ministeriet forskellige Love ved
Hjælp snart af den ene, snart af den anden af
Grupperne. De vigtigste af disse Love var Hær-
og Søværnslovene og den milit. Straffelov.
Opløsningsvalgene 1881 nærmede igen
Venstregrupperne til hinanden og forøgede deres
samlede Styrke, hvorefter Konflikten atter
skærpedes. Fra 1882 gik Lovgivningsarbejdet saa
godt som helt i Staa (»Visnepolitikken«), og
Oppositionens Styrke i Befolkningen var i betydelig
Stigen. Efter Valget Sommeren 1884 talte den
83 af Folketingets 102 Medlemmer, og Kbhvn,
som hidtil kun havde valgt Højremænd, valgte
i 4 af sine 9 Kredse Socialdemokrater og
Venstremænd. Dette Resultat skyldtes dels en
stigende Misfornøjelse med Ministeriet ogsaa i
Hovedstadens Borgerskab, dels det, at
Socialdemokratiet, som 1871 for første Gang havde vist
sig i D. som organiseret Parti, nu havde vundet
betydelig Udbredelse. 1885 førte en Konflikt
mellem Tingene om Finanslovens Indhold til
Udstedelsen af en provisorisk Finanslov, paa
hvilken ogsaa saadanne Bevillinger, som
Folketinget havde stemt imod, optoges, og i den flg. Tid
regerede Ministeriet stadig med provisoriske
Finanslove, Krigsminister Bahnson
gennemførte mod Folketingets Protest Kbhvn’s
Befæstning til Landsiden, og der udstedtes forsk.
provisoriske Love, saaledes Gendarmeriloven og
Presseloven. Bevægelsen i Landet var meget
stærk; men det overvejende Flertal af Venstre,
som erkendte, at det savnede Magtmidler til at
rydde Regeringen til Side, besluttede sig
allerede 1886 til paa ny at slaa ind paa
Forhandlingspolitikken. Lovgivningsarbejdet kom nu
atter i Gang, navnlig efter at den Bojsen’ske
Gruppe i Forbindelse med en Del af den
tidligere Hørup’ske havde taget Ledelsen i
Folketinget. Efter at en Række betydeligere Love
(»Øl- og Sukkerloven«,
Alderdomsunderstøttelsesloven, Fattigloven m. fl.) var gennemførte,
enedes Folketingets Flertal 1. Apr. 1894 med
Landsting og Regering om en regelmæssig
Finanslov, paa hvilken der ogsaa optoges
Vedligeholdelsesbevillinger til Kbhvn’s
Landbefæstning. Til Gengæld fik Venstre Indrømmelser
ved Gendarmerikorpsets Ophævelse og en
Rigsdagsbeslutning ang. Genoplivelsen af de
midlertidige Finanslove, Behandlingen af provisoriske
Love m. m. En Hærlov vedtoges, ved hvilken
Artilleriets og Ingeniørkorpsets Rammer
udvidedes, medens Tjenestetiden og
Udskrivningen indskrænkedes. Som Følge af Forliget afgik
Ministeriet Estrup i Aug. Maaned og afløstes af
et Ministerium Reedtz-Thott, i hvilket dog
fl. af den afgaaede Regerings Medlemmer
optoges.
N. N.
5) 1894-Nutiden.
Da det politiske Forlig Apr. 1894 blev
indgaaet mellem Højre og det moderate
Venstre, ventede man i store Kredse som
selvfølgeligt, at der snart efter vilde indtræde
Ministerskifte, og at det ny Ministerium vilde
blive et parlamentarisk Udtryk for den ny
Politik, som Tingene havde vedtaget, ɔ:
sammensat af de to Partier, som havde sluttet
Forliget. Hvis dette var sket, vilde Forholdene i
det efterfølgende Tidsrum vistnok have faaet
en væsentlig ændret Skikkelse. Landets
Udvikling, der havde lidt under den langvarige
storpolitiske Strid, vilde være fremmet hurtigere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
