Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marts 1922, saafremt Rigsdagen ikke forinden
havde taget anden Bestemmelse. Alle disse
Forslag vedtoges med 67 Stemmer mod 41, og de
ny Love stadfæstedes af Kongen 30. Septbr.
Da Rigsdagen igen samledes 20. Oktbr 1909,
kom det endnu s. D. til et heftigt Ordskifte
mellem Grev Holstein og Højres Ordfører, idet
denne gjorde gældende, at Ministeriet slet ikke
havde kunnet føre Forsvarslovene igennem
uden at have faaet og kunnet stole paa Højres
trofaste Støtte, hvorimod Holstein haanlig
paastod, at han aldrig havde søgt ell. brudt sig om
Højres Hjælp. Da denne herefter nægtedes ham,
styrtedes han straks ved en Mistillidserklæring,
som foresloges fra radikal Side, og som
tiltraadtes baade af Højre og Socialdemokrater.
Saaledes kom Ministeriet Zahle til Roret, skønt
det i Virkeligheden kun havde to Femtedele af
Folketingets Medlemmer paa sin Side og altsaa
var en aabenbar Mindretals-Regering. Det
omfattede bl. a. Chr. Krabbe som Forsvars- og Ed.
Brandes som Finansminister. Den sidstnævnte
udtalte straks paa Ministeriets Vegne, særlig m.
H. t. Forsvarslovene, at »Lov er Lov, og Loven
skal holdes«, og Krabbe skyndte sig at sætte
dem i Værk saa snart som muligt, da Forsvaret
burde »udvikles og plejes«, medens man kun
af Sparsommelighedshensyn udsatte en Del ikke
paatrængende Udgifter. I Vinterens Løb kom
Ministeriet dog til en anden Opfattelse og
haabede ved ny Folketingsvalg at kunne opnaa en
væsentlig Indskrænkning af Forsvarsvæsenet i
Retning af sin ovenn. Tankegang. Ellers gik dets
Bestræbelser ud paa at faa Rigsretsanklage rejst
imod de tidligere Ministre J. C. Christensen og
Sigurd Berg, samt at indskrænke
Embedsmændenes Bivirksomhed, det saakaldte »Bensystem«,
og udvirke en mere retfærdig Fordeling af
Valgkredsene. I Forbindelse hermed rejste det
Spørgsmaalet om indgribende Ændringer i
Grundloven ell. rettere i Rigsdagens Ordning:
Valgretsalderens Nedsættelse til 25 Aar,
Valgret til Kvinder og Tyende, Afskaffelse af
kongevalgte Landstingsmænd og privilegeret Valgret
m. m. Heldet fulgte det dog ikke.
Grundlovsændringen indskrænkedes af Folketinget til kun
at omfatte de ny Valgretsregler, medens
Landstingets Omdannelse udskødes i
Overensstemmelse med J. C. Christensen’s Plan om »de to
Tempo’er«. Rigsretssagens Udfald svarede
langtfra til Forventningerne, idet kun S. Berg
dømtes, men J. C. Christensen, hvem man især
havde villet ramme, frifandtes (17. Juni), og
Folketingsvalgene gav ikke Ministeriets Venner
den ønskede Fremgang (20. Maj). Vistnok fik
baade det radikale Parti og Socialdemokraterne
Tilvækst af Vælgerstemmer, men ikke af
Pladser i Folketinget; derimod vandt det paa ny
forenede Venstre 57 Pladser, altsaa nøjagtig
Halvdelen, og Højre fik vel sin Styrke i Tinget
formindsket (fra 21 til 13), men ikke sit
Stemmetal, og tilsammen havde Forsvarets Tilhængere
et Overtal af 20000 Stemmer fremfor dets
Modstandere, nemlig 183800 imod 163600.
Det var kun lykkedes Ministeriet at
gennemføre enkelte Love af alm. Betydning (om
Oprettelse af en fast Voldgiftsret i
Arbejdsstridigheder, samt en af Regeringen udnævnt
Forligsmand), og efter Valgenes Udfald blev der ingen
anden Udvej levnet det end at tage sin Afsked,
og 5. Juli 1910 kom Venstre igen til Magten
med Klaus Berntsen som Første- og
Forsvarsminister og Neergaard som
Finansminister, hvorhos Jensen-Sønderup og Anders
Nielsen igen indtog deres tidligere Poster. Det ny
Ministeriums første Opgave var at bringe
Statens Finanser paa Fode igen, dels ved at
gennemføre ny Skattelove (Forlystelsesskat og
Stempelafgift, Forhøjelse af Statsbanernes
Takster, 1911, af Indkomst- og Formueskatten, af
Ølskat og Brændevinsafgift, 1912, m. m.), dels
ved Optagelse af et stort Statslaan (72,6 Mill.
Kr., 1912) og ved større Sparsommelighed med
Udgifterne, bl. a. ved Nedsættelse af
Statstilskuddene til Husdyravlens Fremme (1912). I de
tre Aar, Ministeriet sad ved Roret, gennemførtes
ikke faa vigtige Love: Oprettelse af et Statspoliti
(1911) som en nødvendig Forudsætning for
Retsplejereformen, Genoprettelse af Menighedsraad
som en varig Institution med Indstillingsret ved
Præstevalg (1912) og Lønningslov for
Folkekirkens Præster (1913), en fuldstændig Lov om
Værnepligten med Nedsættelse af den
værnepligtige Alder (1912), Ændringer i Straffeloven
(1911), Lov om Beværternæring og Handel med
stærke Drikke (1912), hvorved der indrømmes
Kommunerne en vis Indflydelse paa
Indskrænkning i Beværtningers og Udsalgssteders Tal,
Lov om Bogføringspligt (1912), om
Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Indførelse
i Landet (1911) og mod Tuberkulosens
Udbredelse (1912), endvidere om Apotekervæsenet,
Arbejde i Fabrikker, Arbejdsanvisning og
Hjælpekasser, samt om Understøttelser til Enkers Børn
(de 5 sidste Love alle 1913). Dertil kom endelig
nogle Love om Ændringer og Tilføjelser til
forholdsvis ny Love, idet Rigsdagen i den nyeste
Tid jævnlig har slaaet ind paa forsøgsvis
Lovgivning ved at foreskrive en Lovs Gennemsyn
efter faa Aars Forløb og saaledes gøre det
muligt at prøve sig frem og gøre Erfaringer, inden
man gaar videre frem med vedk. Sags Ordning.
Men alligevel mærkedes det, at
Lovgivningsarbejdet gik tungt og trægt, og fl. vigtige Forslag,
hvis Gennemførelse i lang Tid var ventet i vide
Kredse (om Banker og Sparekasser, om
Aktieselskaber og Andelsforeninger) gik over fra den
ene Rigsdagssamling til den næste uden at
kunne bringes over det døde Punkt.
14. Maj 1912 var indtraadt et nyt Tronskifte,
idet Frederik VIII paa Hjemvejen fra en
Udenlandsrejse pludselig døde i Hamburg, efter at
have været Konge i lidt over 6 Aar. Han
efterfulgtes af sin ældste Søn, Christian X, men
Skiftet medførte ingen Ændring i de politiske
Forhold. Efter at Ministeriet Zahle’s
Grundlovsforslag i Samlingen 1909-10 var blevet
væsenlig indskrænket, havde Kl. Berntsen i de to flg.
Samlinger paa ny fremsat det uden at kunne
formaa Landstinget til at fremme dets
Behandling; der krævedes tværtimod, at Folketinget
skulde vælges ved Forholdstalsvalg. Oktbr 1912
indbragtes derfor et mere omfattende Forslag,
hvori ogsaa Landstingets Omdannelse var taget
med: det skulde vælges af Valgmænd, som
Kommuneraadene havde valgt. Med stort Flertal (95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
