Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Fajancer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
November 1722 gav Frederik IV et
Interessentskab Privilegium paa en Grund paa
Hjørnet af Store Kongensgade og
nuværende Fredericiagade til Oprettelse af en
Fabrik, kaldet »Delf’s Porcelins- eller
Hollandsch Steentøjs Fabrique«, samtidig med, at
denne fik Eneret til at forfærdige blaamalede
Fajancer. Fabrikkens første Mester var Johan
Wolff, han efterfølges af Pfau fra Thüringen,
der ligesom Forgængeren var en dygtig Maler
og Dekoratør. Begge efterlignede de især Delfts
Ornamentik - Rokoko bruges ikke. 1754
overtoges Fabrikken af Brygger Christian Gierlöf.
Trods Privilegiet har han dog farlige
Konkurrenter i Fabrikkerne i Kastrup og Slesvig,
men mest dog i Peter Hofnagel, den tidligere
Ejer af Herrebö Fabrik, der 1763 kom til
Danmark fra Norge og anlagde en Fabrik paa
Østerbro. Fra 1760 var Fabrikken i stadig
Tilbagegang. Det ny meget efterspurgte engelske
Stentøj gjorde det efterhaanden helt af med den.
2) Kastrup Fajance- og
Stentøjsfabrik (1755-c. 1814). Hofstenhugger Jacob
Fortling ansøgte 1754 om et Privilegium, da han
»i Odsherred har fundet hvid og rød Jord,
hvoraf alle Sorter Stentøj og saakaldte
Porcelaensovne kan forfærdiges«. Iflg. allernaadigst
Skrivelse af 27. Juni 1755 gives der ham
Tilladelse til »at forarbejde alle Slags Steentøjer
og saakaldet Porcelain, undtagen det saakaldte
Delf’s Porcelain ell. holl. Steentøj, som Chr.
Gierlöf allene er tilladt at gøre og forarbejde«.
Til Trods herfor er der ikke Tvivl om, at
Kastrup Fabrikken har udført en Del blaamalet
Fajance, men for at undgaa Tiltale er de
sjældent signerede. Denne Fabriks Dekorationer
adskiller sig fra de øvrige ved en større Frihed
og Naturalisme i Malemaaden. Det er dog
vanskeligt at oplyse, hvad Fabrikken egl. har
udført, dog ved man, at de to store hvidglacerede
Buster af Christian VI og Frederik V, som er
modellerede af Saly, og tidligere fandtes paa
Marienlyst - nu paa Kunstindustrimuseet i
Kbhvn -, er udførte her. Efter Fortling’s
Periode, der ophører 1762, synes Fabrikken at
sygne hen. Først 1781, da den forpagtes til
Jacob Mantzius, kommer der atter Liv i den,
idet han kaster sig over Fremstillingen af det
saakaldte paille gule Stentøj efter eng.
Mønster. Der udføres ogsaa hvidt, sort og
marmoreret Stentøj. Mærket paa disse Varer er
CW/M ɔ: Chr. Westerholdt - Ejer - og Mantzius.
3) Christian VI’s Kakkelovnfabrik
ved blaa Taarn (1738-54) bestyredes af den
kendte Hofbygmester Nicolai Eigtved. Det
synes at have gaaet smaat med Fabrikationen,
indtil man 1739 indkalder Mester Andreas
Ferdinand fra den sv. Fabrik Rörstrand; s. A.
ophører imidlertid Fabrikken at være kgl. Den
drives nu af Mester Ferdinand alene. Foruden
Kakkelovne til de kgl. Slotte laver han ogsaa
Figurer og Dekorationsgenstande til det ny
Christiansborg. Ferdinand dør 1749, og 1754
overdrages Fabrikkens Forme, Redskaber m. m.
til den af Hofstenhugger Fortling paa Kastrup
anlagte Fajancefabrik.
4) Ovnfabrikken i »den norske Løve«
paa Vesterbro (1787-1812) anlagdes af
Svenskeren Johann Lehmann, der dog p. Gr. a.
økonomiske Vanskeligheder 1797 overdrager den
til Edwart Dybvad. Denne indforskriver en Del
sv. Arbejdere, og faar fl. Lettelser i sit
Privilegium. Han udfører en hel Del smukke Ovne,
væsentlig med »brogetmalede« Dekorationer,
hvoraf der nu næppe eksisterer mere end en
enkelt, der findes i Privateje i Kbhvn. Man er
tilbøjelig til at tro, at en Del af de tarveligere,
glacerede Lerfade og Tallerkener, der ofte
forekommer her i Kbhvn, stammer fra denne
Virksomhed.
Foruden de her nævnte Fabrikker fandtes
Fajancefabrikker paa Gudumlund, Mors og
Øland, hvorfra der findes forsk. Eksemplarer
paa det danske Kunstindustrimuseum og dansk
Folkemuseum. Desuden forsk. andre paa
Bornholm, Fyn og Sjælland, der dog ikke har haft
nogen større Bet.
5) Derimod findes der udmærkede Fabrikker
i Slesvig og Holsten, saaledes Fabrikken i
Slesvig By (1755-1814), der anlægges af en vis
Lücke; senere overtoges den af Toldinspektør
Rambusch, hvem Kongen (Frederik V) tilstaar
et særligt Privilegium med Toldfrihed og
Forbud mod Indførsel af udenlandsk Fajance og
Stentøj. - Ekernförde-Fabrikken (1758-c.
1785) anlagdes af Joh. Otte. Kiels Fajancefabrik
(1758-c. 1780) og Rendsborgs (1765-1818).
Denne udfører ogsaa en stor Del Stentøj.
Endelig Kellinghusens (1765-1830) og Stockeldorff’s
Fig. 1. Tallerken fra Store Kongensgade. |
Fig. 2. Jardinière fra Store Kongensgade. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>