Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Porcelæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansk Porcelæn. Det første Forsøg paa at
fabrikere Porcelæn i Danmark synes at have
fundet Sted 1731, idet en Sachser, Elias Vater,
fik Understøttelse til at bygge en Ovn. Hverken
hans ell. fl. andre indkaldte Tyskeres Forsøg
førte imidlertid til noget. Først da
Franskmanden Louis Fournier 1759 fik overdraget
Fabrikken ved Blaa Taarn, fremkom de første
Resultater. Billedhuggeren Wiedewelt, der var
Fournier’s kunstneriske Raadgiver, udtaler herom,
at de »i Henseende til Executionen var gandske
vell lykkedes«. Desværre ophører Fournier’s
Virksomhed allerede 1766, s. A. som Frederik
V dør. Skønt Pontoppidan 1763 taler om de
skønneste Taffelservicer i d. P., udførte af
Fournier, findes der vistnok kun ganske faa
Stykker, som man med Sikkerhed ved stammer fra
hans Haand (Rosenborg, Kunstindustrimuseet
o. a.). De er beundringsværdigt skønne i Stof
og Farve, man kan næsten sammenligne dem
med det gl. Porcelaine tendre fra Sèvres.
Fournier’s Porcelæn er det saakaldte bløde
Porcelæn, Mærket er F 5.
Den kongelige Porcelænfabrik.
Kemikeren og Apotekeren Frantz Heinrich
Müller fik 1765 Understøttelse til sammen med
Porcelainsmaler Richter at gøre Forsøg med
Forfærdigelsen af Porcelæn, og efter at have
faaet Fournier’s Ovne og Recepter,
præsenterede han Septbr 1773 sine 3 første Stykker for
Kongen. Da yderligere Hjælp nægtedes ham,
lykkedes det at faa dannet et Participantskab
med Aktier à 1000 Rdl., hvoraf Hoffet ejede de
fleste og Müller selv een. Den 13. Marts 1775
blev der givet ham Privilegium paa at lave
Porcelæn i alle Kongens Riger og Lande. De
første Arbejdere var Soldater, senere lykkedes
det ham at faa 5 af Meissens Arbejdere herop.
Dette blev dog kun en af de utallige Skuffelser,
han maatte lide i sin Kamp for Tilværelsen og
sin Idé. Til sidst saa han ikke anden Udvej,
end at tilbyde hele Herligheden til Kongen, der
ogsaa overtog den med Gods og Gæld, idet
Müller samtidig udnævntes til Inspektør paa
»den kgl. Porcelainsfabrik« med Titel af
Justitsraad (Resolution af 21. Apr. 1779). Han fik
overladt den daværende kgl. Postgaard paa
Købmagergade, hvor Fabrikken blev anlagt og
senere Butikken aabnet med stor Pragt 1781.
Den Periode, der nu oprinder for Fabrikken,
er lige saa glimrende som kortvarig.
Beundringsværdig er den Evne og Energi, der i
ganske kort Tid overvinder de uhyre tekn.
Vanskeligheder og frembringer den Mængde
skønne Sager, som for Samlere nutildags er ligesaa
søgte som kostbare Rariteter. Der udføres
Grupper, Vaser, Figurer, store, rige Spisestel og en
Uendelighed af større og mindre Luksussager,
alle prægede af den sikre Smag og Stil, som
den Tid ejede. Et Spisestel som Flora danica
er enestaaende i sin Art og Rigdom, det
betaltes af Kongen med ikke mindre end 23224 Rdl.
48 Skilling. En Del af det findes nu paa
Rosenborg; Resten tilhører Statsinventariet. Under
Müller’s meget myndige Ledelse arbejdede
Kunstnerne Camrath, Ondrup, Beyer, Clio og
Lehmann. Luplau, der blev hentet fra
Fürstenberg (Brunsvig), blev Modelmester, men levede
forøvrigt stadig paa Krigsfod med Müller, han
erstattedes senere af Kalleberg. Allerede ved
Aarh.’s Slutn. forandredes Forholdene ganske.
De lyse Forhaabninger fra 80’erne er bristede.
Tiderne var fattige, Luksustrangen ophørt, og
trods al Økonomi kan Fabrikken ikke svare
Regning. 1801 trækker Müller sig tilbage, og
hermed er Fabrikkens Skæbne beseglet. Mantley
fik nu Styret, indtil han 1811 fik Afsked,
hvorefter Boye blev Administrator. Begge fik
de en ublid Omtale af gl. Müller. 1807 led
Fabrikken meget ved Bombardementet, og 1810
indstilles for en Tid hele Virksomheden p. Gr.
a. Brændemangel. Arkitekten Prof. G. Hetsch
blev 1824 kunstnerisk Leder, men det nyttede
ikke. Under ham forberedes og udføres en Del
Biscuitfigurer og Opsatser, bestemte til
Christiansborg Slot og adskillige af Thorvaldsen’s
Figurer. Fabrikken sorterer nu helt under
Postvæsenet, og trods lovende Indberetninger fra
Administratorerne Garlieb og senere Bergsøe
steg Underskudet stadig, saaledes 1852 til 27000
Rdl. Endelig bestemte Staten sig til at skille
sig af med dette kostbare Aktiv, og Decbr 1867
sattes Fabrikken med Ejendom, Inventar,
Lager etc. til Auktion. Grosserer Falck blev
Højestbydende med 135000 Rdl. Holm ansattes
som Administrator, og Fabrikken syntes at give
et godt Overskud, trods de beskedne Forhold,
hvorunder den virkede.
1883 købte Aktieselskabet »Aluminia« med
Direktør Philip Schou Fabrikken. Den flyttede
nu ud paa dette Selskabs store Grund i
Smallegade, hvor Værksteder, Ovne, etc. indrettedes,
og Schou overtog personlig Ledelsen. Arkitekten
Arnold Krog ansattes som den kunstneriske
Leder 1885, og blev 1891 Direktør. Paa den
nordiske Udstilling i Kbhvn 1888 fremvistes en
Del Eksempler paa en helt ny Teknik og et
nyt Syn paa Porcelænsdekoration, idet man
havde begyndt med den saakaldte
Underglasurmaling, saaledes at Dekorationen (Maleriet) laa
inde i selve Porcelænet, ikke som før uden paa
Glasuren og kun fastbrændt paa denne. Paa
Verdensudstillingen i Paris 1889 vakte
Fabrikkens Udstilling en betydelig Opsigt, og
Fabrikken har senere haft den Ære at blive
efterlignet overalt, hvor man lavede Porcelæn, selv
i dettes Moderlande Kina og Japan. - Det fra
Fabrikkens første Beg. kendte musselmalede
Bordservice er gennem alle Tider bibeholdt og
males endnu helt paa fri Haand, ganske paa
samme Maade som i Christian VII’s Tid.
Fabrikken har Æren af at være den første, der
fremstillede de krystallinske Glasurer, ved
Kemikeren Ad. Clément. I den senere Tid har
Fabrikken genfremstillet en stor Del af de gl.
skønne Sager, hvortil Modellerne ved en ublid
Ukyndighed i Tidens Løb var ødelagte. Endelig
har Fabrikken beskæftiget sig med Fabrikation
af kunstnerisk udført Stentøj, der delvis
monteres med Bronzelaag og Fødder. En større
Fontæne til Fredspaladset i Haag er som Gave
fra den danske Stat udført heraf. 1901 trak
Ph. Schou sig tilbage fra Virksomheden, der nu
ledes af Chr. Dalgas og Krog som Direktører.
Fabrikken ejes af »Den kgl. Porcelænsfabrik
og Fajancefabrikken Aluminia, A/S.« og
beskæftiger under normale Forhold c. 450
Mennesker. - Mærket er de kendte 3 Bølgelinier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
