Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under deres Fremtrængen mod Byen, der dog
blev besat af disse V. fra. Dagen efter ankom
Steen Bille med Dampskibet »Hekla«, sendte
armerede Fartøjer ind i Havnen og bemægtigede
sig en Damper. 7. Apr. overførte Flaaden
Tropper fra Als til Holdnæs, og der detacheredes 2
Korvetter, 1 Brig og 1 Kanonbaadsdivision til
Okseøerne i Flensborg Fjord. Efter Kampen ved
Bov maatte Insurgenterne lægge deres
Retrætelinie mod Flensborg langs Vandet, hvorfor disse
Skibe kunde beskyde dem med stor
Virkning og tvinge dem længere ind i Landet, hvor
Retræten var langt vanskeligere og ikke blev
fuldført, før de Danske havde besat Flensborg.
Dampskibene løb med Kanonbaadene paa Slæb
ind i denne Havn, hvor Eskadrens
Landgangskompagni blev sat i Land og deltog sammen
med Kanonbaadene i Kampen om
Insurgenternes Stillinger, fra hvilke disse blev fordrevne,
medens mange blev tagne til Fange. Flaaden
besatte derefter Ekernförde for at hævde dette
Punkt, til Hæren kunde komme til Stede.
Korvetten »Najaden« og en Kutter blev sendt til
Femern med forsk. Befalinger til Øens
Embedsmænd. Chefen, Kaptajnløjtnant
Dirckinck-Holmfeld, der under Parlamentærflag
personlig gik i Land, blev imidlertid overfaldet ved
Landingen og taget til Fange. Efter Slaget ved
Slesvig 23. Apr. førte Flaaden en Del af de
danske Tropper over til Fyn og Resten til Als,
der sattes i Forsvarsstand. General Wrangel
marcherede derefter op i Jylland og besatte
Fredericia, ud for hvilken By Flaaden
vedligeholdt en effektiv Kystbevogtningstjeneste. 8.
Maj foretog Kaptajn Steen Bille en
Demonstration over for Fæstningen Fredericia, hvis
Sydfront han beskød fra Kanonbaadene og
Dampskibet »Hekla« uden dog at gøre den
nævneværdig Skade, hvorimod hans egen Styrke
havde et Tab paa 20 Mand Døde og Saarede, da
han efter et Par Timers Kamp trak sig tilbage.
Angrebets Øjemed var væsentligst at vænne
Mandskabet til Kamp, men blev fortsat længere
end nødvendigt. Under det Fremstød, som den
danske Hær foretog fra Als og ind i Sundeved,
og de derpaa flg. Kampe ved Nybøl og Dybbøl
opererede den danske Eskadre i Vemmingbund
og ud for Egernsund. Wrangel’s
Tilbagetogslinie over sidstnævnte Sted afskares, og
Kanonbaadenes Optræden inde i Nybøl Nor hemmede
i høj Grad Fjendens Bevægelsesfrihed. 25. Maj
trak Wrangel sig tilbage over Grænsen. Hans
Indmarch i Jylland var blevet beordret af det
tyske Forbund for at erstatte den Skade, der
tilføjedes den tyske Handel, ved at Danmark
havde lagt Embargo paa alle tyske Skibe i
danske Havne, havde opbragt andre paa Søen
samt havde erklæret Blokade af Byerne Kiel,
Swinemünde, Wolgast og Cammin. Da Hamburg
frygtede Blokade fra dansk Side, vilde denne
By ikke gaa med til at gøre Gengæld og lægge
Embargo paa danske Skibe i tysk Havn,
hvorfor Forbundet maatte opsætte denne
Foranstaltning, og da der senere med 3 Fregatter
etableredes Blokade af Elben, Weser og Jahde,
samtidig med at fl. Østersøhavne inddroges under
Blokaden, blev dette en væsentlig Aarsag til, at
Forbundet gik med til Vaabenstilstanden 26.
Aug. 1848, hvorefter alle de opbragte Skibe blev
tilbagegivne.
Ved Fjendtlighedernes Genoptagelse Foraaret
1849 blev Paludan afløst som Eskadrechef af
Kommandør H. G. Garde (Standerskib:
Dampskibet »Skirner«), hvis Eskadre kom til at
bestaa af 1 Linieskib, 2 Fregatter, 2 Korvetter, 2
Brigger, 2 mindre Sejlfartøjer, 8 Dampskibe, 3
Divisioner Kanonfartøjer (hver à 6 Baade) og
et stort Antal Transportfartøjer. Blokaden af
Østersø- og Nordsøkysten traadte straks i Kraft
igen. Oprørerne havde imidlertid gjort sig store
Anstrengelser for at skabe en Flaade. Foruden
den ved Oprørets Beg. erobrede Skonnert
»Elben« raadede de over 11 Kanonfartøjer, der var
blevne byggede i Vinterens Løb, samt 2
armerede Dampskibe, »v. der Tann« og »Bonin«;
men hele denne Styrke holdtes indesluttet paa
Kielerfjord, hvorfra den forsøgte enkelte
Udfald, uden at det kom til nogen alvorlig Kamp,
da Blokadeflaaden var for stærk. Det tyske
Forbund havde 8 Kanonfartøjer og 2
Dampskibe paa Elben, 19 Kanonfartøjer og 3
Dampskibe paa Weseren. Da den danske Overgeneral,
General Krogh, hvem Kommandør Garde var
underlagt, 2. Apr. lod Hæren rykke ind i
Slesvig baade fra Nørrejylland og fra Als,
demonstrerede Flaaden efter Planen mod Flensborg,
idet Fregatten »Havfruen« og en
Kanonbaadsdivision ødelagde Alnør Skanse ved
Egernsund, medens Korvetten »Najaden« ligeledes
med en Kanonbaadsdivision indtog Aabenraa,
hvor de 2 Hærdele skulde møde hinanden.
Hærens Fremrykning blev imidlertid standset
efter Ordre fra København, men
Overkommandoen undlod at meddele denne Forandring i
Operationsplanen til Eskadrechefen, hvorfor en
planlagt Flaadedemonstration mod Ekernförde
ikke blev opgivet og forøvrigt heller ikke blev
anset for overflødig af Overkommandoen, da
det formentes, at den bl. a. kunde gavne
General Rye’s fremskudte Stilling under
Tilbagetoget. Den tidligere Eskadrechef, Kommandør
Paludan, der var blevet Chef for Linieskibet
»Christian VIII«, fik Ordre til at lede denne
Ekspedition, der skulde være en Alarmering i
stor Stil, og samtidig opfordredes han til at
nedkæmpe Batterierne ved Ekernförde og at
erobre Byen. 5. Apr. om Morgenen løb han
med Linieskibet fulgt af Fregatten »Gefion«,
Kaptajn I. A. Meyer, Hjuldampskibene »Hekla«,
Kaptajn Aschlund, og »Gejser«, Kaptajnløjtnant
P. Wulff, ind paa Fjorden for stiv østlig Vind.
De 2 Landbatterier blev beskudte, og det
nordlige bragt til Tavshed; men Beskydningen fra
det sydlige var ret virkningsfuld, og navnlig
»Gefion«, der sammen med de øvrige Skibe var
ankret ud for det nordlige Batteri, led megen
Skade. Efter at Dampskibene under deres
forgæves Forsøg paa at slæbe »Christian VIII« og
og »Gefion« uden for Skudvidde havde lidt
forskellige Beskadigelser, og da det stadig friskede
op, hvorved den paabegyndte Varpning af
»Gefion« for at trække den ud af Kampen maatte
opgives, hejste Kommandør Paludan Kl. 2 1/2
Parlamentærflag, og hermed gled sandsynligvis
Sejren de Danske af Hænde. Han tilbød
Fjenden at standse Ilden, men fordrede frit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
