Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Infanterireserven, i alt c. 35000 Mand. Hæren
støttede sig til Danevirkestillingen; desuden var
Dybbølstillingen og Fredericia mangelfuldt
befæstede, og her fandtes c. 2800 Mand. - Den
fjendtlige Hær bestod af 1. Armékorps
(Preussere) under Prins Friedrich Carl, c. 26000 Mand,
2. Armékorps (Østerrigere) under
Feltmarskalløjtnant, Baron Gablentz, c. 22400 Mand, 3.
Armékorps (Preussere) under Generalløjtnant
v. d. Mülbe, c. 10300 Mand; tilsammen 58700
Mand, hvilken Styrke i Løbet af Felttoget
forøgedes til 76000 Mand, medens den største
danske Styrke (1. Apr.) kun gik op til 43600 Mand.
De Allierede overskred Ejderen 1. Febr, og
Dagen efter angreb 1. Armékorps forgæves
Mysunde, medens Østerrigerne 3. Febr i Kampene
ved Jagel og Selk kastede de danske Forposter
i Centrum tilbage. Den næste Dag marcherede
Friedrich Carl med sit Korps fra Mysunde mod
Nordøst for her at forsøge en Overgang over
Slien; General de Meza sammenkaldte et
Krigsraad for at tage Bestemmelse om, hvorvidt
Hæren under de højst uheldige Forhold (Kulde,
Mangel paa Barakker, Fjendens store Nærhed
o. s. v.) burde blive i Stillingen. Med alle
Stemmer mod een afgjordes, at Hæren 5. Febr om
Aftenen skulde gaa tilbage; p. Gr. a. det glatte
Føre og de faa Tilbagetogsveje, hvorved det
store Train blev en betydelig Hindring, gik
Marchen kun langsomt, saa at Hærens
Arrièregarde under Oberst Max Müller 6. Febr om
Eftermiddagen indhentedes ved Sankelmark af
den østerr. Brigade Nostitz, hvorved det kom
til en heftig Kamp. Samme Dag gik Friedrich
Carl med sit Korps over Slien ved Arnis; men
Isgang og det glatte Føre lagde ogsaa
Preusserne Hindringer i Vejen, saa de kun naaede
frem til en Dagsmarch fra Flensborg og ikke,
som tilsigtet, den danske Hær. Denne drog 7.
Febr fra Flensborg dels mod Dybbøl og Als,
hvor de sidste Tropper indtraf Natten til den
8., og dels mod N., hvor den indtraf i Kolding
den 9. Desuden førtes 3. Division 9. og 10. Febr
fra Als til Fredericia for sammen med 4.
Division at tage Opstilling ved den jyske Grænse.
Da Hærens Tilbagetog fra Danevirke ej blev
billiget af Krigsministeren og var en dyb
Skuffelse for alle, blev General de Meza beordret
til Kbhvn; General Lüttichau blev midlertidig
Overgeneral, indtil General Gerlach 28. Febr
udnævntes dertil, hvorefter de Meza og hans
Stabschef, Kauffmann, definitivt fratraadte.
Det fjendtlige 1. Armékorps rykkede 11. Febr
ind i Sundeved og indesluttede Dybbøl; 2. og 3.
Korps rykkede op imod den jyske Grænse, som
foreløbig ikke blev overskredet, uden for saa
vidt Kolding blev besat 18. Febr. Efter at
Preussen havde formaaet Østerrig til at godkende
Indrykningen i Jylland, blev denne iværksat 8.
Marts, idet 3. Korps gik mod Fredericia, 2.
Korps mod Vejle. Den danske 3. Division søgte
ved Elbodalen at modsætte sig den første
Fremrykning, medens 4. Division, forstærket med 7.
Brigade og 7. Batteri, kæmpede med
Østerrigerne ved Vejle. Herfra førte General Hegermann
sine Tropper til Skanderborgstillingen og
derfra, i Betragtning af Fjendens store
Overlegenhed, over Viborg og Skive til Øen Mors, hvor
de indtraf 17. Marts, idet kun nogle Strejfkorps
forblev S. f. Limfjorden. Østerrigerne vendte,
efter at have rekognosceret mod Aarhus og
Silkeborg, tilbage til Horsens og Vejle;
Preusserne indesluttede imidlertid Fredericia, hvis
Kommandant, General Lunding, forberedte sig
paa et alvorligt Angreb; Fæstningen
bombarderedes 20. og 21. Marts med Feltskyts,
hvorefter Kommandanten forgæves opfordredes til
at overgive sig. Da 3. Armékorps’ Hovedstyrke
behøvedes ved Dybbøl, afgik den kort efter
derhen, saa at Østerrigerne alene indesluttede
Fredericia.
Foran Dybbøl trængte Preusserne ved
Fægtningen 22. Febr de danske Forposter tilbage,
og Danmarks Stilling blev alvorligere, da Prins
Friedrich Carl trods Wrangel’s Modstand satte
igennem, at Dybbølskanserne skulde tages ved
en regelmæssig Belejring. Natten 12.-13. Marts
blev 2 Batterier byggede paa Broager, hvilke i
Forbindelse med 2 andre skulde aabne Ilden 15.
Marts, men de Danske beskød Fjendens
Arbejder saavel 13. som 14., saa at kun 14 Kanoner
den næste Dag aabnede Ilden mod Skanserne I,
II og IV. Straks viste det sig, at de svære
Projektiler gik ind i Blokhusene og deri ramte
mange Folk, saa de maatte forlades. 17. Marts
udførtes en mindre Rekognoscering fra dansk
Side, hvilket førte til en hidsig Kamp om
Dybbøl By, der gik tabt, medens de Danskes
Forpostlinie kastedes tæt ind paa Skanserne. Disse
blev indtil 1. Apr. kun beskudte fra
Broagerbatterierne; en Standsning i
Belejringsarbejderne indtraadte nemlig ved en paatænkt
Overgang fra Ballegaard til Als. For at aflede de
Danskes Opmærksomhed herfra søgte den
fjendtlige 10. Brigade 28. Marts Kl. 3 om
Morgenen at udføre et voldsomt Angreb paa
Stillingens yenstre Fløj, hvilket ganske vist blev
afvist; men de Danskes Forposter blev trængte
saa tæt ind paa Skanserne, at Fjenden 30.
Marts kunde anlægge 1. Parallel, bag hvilken 1.
Apr. 40 Kanoner stilledes i Batteri. Imidlertid
var alle Forberedelser trufne til, at 3 fjendtlige
Brigader 2. Apr. Kl. 3 Morgen kunde overføres
fra Ballegaard til Nordlandet paa Als, men
Vejrliget nødvendiggjorde Foretagendets
Opsættelse en Dag. For atter at aflede de
Danskes Opmærksomhed herfra aabnedes 2. Apr.
en heftig Artilleriild mod Dybbølstillingen og
Sønderborg; men atter blev det Uvejr, og
Planen til Alsovergangen blev derefter helt opgivet,
hvorefter Dybbøls Belejring optoges med fuld
Kraft, saa at Fjenden 13. Apr. havde 118
Kanoner i Batteri, ved hvis Ild de Danskes
Artilleriforsvar blev meget svækket og
Skanserne meget medtagne (i alt afgaves 66356 Granat-
og 1410 Granatkardæskskud mod Stillingen,
deraf 8081 18. Apr.). Stormen fastsattes derfor
til den 14., men udsattes til 18. Apr.
De Danskes Overkommando fandt ogsaa
Situationen saaledes, at den 14. Apr. pr Telegraf
søgte at formaa Krigsminister Lundby til at
bestemme sig for Stillingens Rømning. Først
gav han Overkommandoen fri Hænder; men da
Spørgsmaalet forelagdes Regeringen, bestemte
denne, at Stillingens Hævdelse var af
Vigtighed, selv om forholdsvis betydelige Tab skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
