Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk vestindiske Øer - Danskøen, lille Ø, der ligger ved Nordvestenden af Spitzbergens Hovedø og har en naturlig Havn, Virgo-Havn - Dansville, By i U. S. A., Stat New York, ligger 80 km S. f. Rochester ved Genesee River - Danta, en lille i Dungar-Bjergene i det vestlige Forindien (Gudsharat) liggende Stat, Vasalstat af Baroda - Dantan, - 1) Antoine Laurent, fr. Billedhugger, (1798-1878) - 2) Jean Pierre, fr. Billedhugger, (1800-1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over for den danske Sendemand, W. Raasløff,
havde fremsat et alm. Tilbud om at købe Øerne
af Danmark, førtes der langvarige
Underhandlinger, og Oktbr 1867 sluttedes en Traktat,
hvorefter Skt. Thomas og Skt Jan skulde afstaas
imod en Sum af omtr. 27 Mill. Kr., Tanken var,
at Skt Croix’ Salg skulde følge efter, naar der
var truffet fornøden Aftale med Frankrig, der
i sin Tid havde forbeholdt sig Forkøbsret, hvis
Danmark vilde sælge Øen. Jan. 1868 billigede
Øernes Befolkning ved alm. Afstemning Salget,
og kort efter gav ogsaa Rigsdagen sit
Samtykke; men i Nordamerika var der opstaaet
Uvillie imod Købet, og skønt Fristen til
Traktatens Stadfæstelse fl. Gange forlængedes, lod
Senatet den dog udløbe i Foraaret 1870 uden
at vedtage Traktaten, som derfor bortfaldt.
Straks efter, at den var sluttet, var Skt Thomas
blevet hjemsøgt af en frygtelig Orkan og i de
flg. Maaneder af gentagne Jordskælv (med
samlet Skade af 5 1/2 Mill. Kr.), og i Aug. 1871
ødelagde en ny Orkan 400 Huse i Byen, saa at
Øens Værdi i Virkeligheden var blevet
væsentlig formindsket, og den har ikke senere
formaaet at komme paa Fode igen, skønt
Danmark gav Afkald paa det aarlige Tilskud, som
var blevet fastsat 1863, og skønt Guvernøren
1872 forlagde sit Sæde fra Skt Croix hertil. Paa
Skt Croix gik det ikke bedre, fl. Plantager
solgtes for Spotpris, og Planternes Kaar
forringedes. 1878 kom nogle Fællessukkerkogerier
i Gang, men 1. Oktbr s. A. udbrød en Opstand
af de farvede Arbejdere, som medførte store
Ødelæggelser til en Værdi af over 2 Mill. Kr og
yderligere forværrede Forholdene, hvorhos
Arbejdsregulativerne maatte ophæves.
Tilbagegangen vedblev, uden at der fra Regeringens Side
gjordes alvorlige Forsøg paa at raade Bod
derpaa, og det var kun en daarlig Hjælp, at der
fra Statskassen stadig ydedes Forskud til
Dækning af Øernes Udgifter, saaledes at disse ved
Aarhundredets Udløb skyldte Moderlandet en
halv Snes Mill. Kr. Dette Tab kunde dog være
indvundet, idet Nordamerika paany fik Lyst
til at købe Øerne, og 24. Januar 1902
afsluttedes en Overenskomst, hvorefter
Salgssummen fastsattes til 5 Mill. $ (18,75 Mill. Kr),
altsaa Halvdelen af den paatænkte Sum 1866.
Overenskomsten vedtoges af Folketinget med
stort Flertal, men forkastedes Oktbr 1902 af
Landstinget med faa Stemmers Overtal.
Samtidig opstod i visse Kredse af det danske Folk en
Følelse af, at en saadan Opgivelse af disse gl.
Besiddelser var en folkelig Ydmygelse, og en
alvorlig Lyst til at prøve, om det dog ikke var
muligt at bringe Skt Croix paa Fode igen ved
ny Dyrkningsforsøg, og om ikke Fuldendelsen
af den paabegyndte Panama-Kanal kunde
aabne Udsigter til en ny Glanstid for Skt Thomas.
Staten besluttede sig til at lette Øernes
finansielle Stilling ved at eftergive hele Gælden og
overtage Udgifterne til Guvernementet og
Militærets Underhold, samt til den lutherske Kirke
og Skoledirektionen. Et vestindisk Selskab
stiftedes med den Opgave at rejse og udvikle de
naturlige Hjælpekilder, og en ny Koloniallov
6. April 1906 søgte at vække forøget
politisk Liv ved en væsenlig Nedsættelse af
Valgretscensus (indtil 1500 frc. ell. 1080 Kr).
Desværre viste de sidste Folketællinger stadig
Tilbagegang af Befolkningen paa begge de større
Øer. Skt Croix, som 1796 havde 28800 Indb.
(Toppunktet), havde 1911 knap 15500, og Skt
Thomas, som endnu 1835 havde 14000 Indb.,
havde 1911 knap 10700; endelig havde Skt Jan
kun 940 Indb. imod 2550 70 Aar tidligere.
I Sommeren 1916 sluttedes en ny
Overenskomst med Nordamerika om Øernes Salg mod
en Købesum af 25 Mill. Doll. (omtr. 94 Mill.
Kr). Denne billigedes af Folketingets Flertal
(det radikale Venstre og Socialdemokraterne),
medens Mindretallet krævede Afgørelsen udsat
indtil Verdenskrigens Ophør ell. Valg efter den
ny Grundlov. Da Landstinget sluttede sig
hertil, blev Spørgsmaalet foreløbig udsat. (Litt.:
B. Petersen, »En historisk Beretning om de
dansk-vestindiske Øer« [Kbhvn 1855]).
E. E.
Danskøen, lille Ø, der ligger ved
Nordvestenden af Spitzbergens Hovedø og har en
naturlig Havn, Virgo-Havn, der i 17.-18. Aarh.
benyttedes meget af Hvalfangere, og som i
nyeste Tid er blevet et søgt Anløbssted for
Ekspeditionerne. Særlig bekendt blev D. ved
S. A. Andrée’s Ballonfærd, der startedes 11.
Juli 1897 fra Virgo-Havn.
H. P. S.
Dansville [’dänzvi£], By i U. S. A., Stat New
York, ligger 80 km S. f. Rochester ved Genesee
River og har en Koldtvandskuranstalt. (1910)
3938 Indb.
H. P. S.
Danta, en lille i Dungar-Bjergene i det
vestlige Forindien (Gudsharat) liggende Stat,
Vasalstat af Baroda, et vildt, skovklædt Bjergland,
beboet af Bhiler.
M. V.
Dantan [dã’tã], 1) Antoine Laurent,
fr. Billedhugger, f. 1798 i St Cloud, d. 1878 smst.
1828 vandt han grand prix for »Hercules’ Død«.
Han vandt Anseelse for dygtige
Portrætarbejder (Lemercier i Louvre etc.) og for Skulpturer
med ideale Emner, i Stil og Holdning
paavirkede af romerske Antikker: Statuen »Ung Mand,
der leger med en Hund« (Marmor, 1835),
Relieffet »Silen«, »Ung neapolitansk Pige« (Mus.
i Bordeaux) etc. For Kirker i Paris
(Kolossalstatuen af Englen Rafael, Madeleine, 1839), for
det ny Louvre, Versailles m. fl. St. udførte han
adskillige dekorative Værker.
2) Jean Pierre, fr. Billedhugger, f. 1800
i Paris, d. 1869 i Baden-Baden, Broder til ovenn.
A. L. D. Han var Elev i Paris af Bosio og
uddannedes videre i Rom, 1830 vendte han
tilbage til Frankrig. Hans Talent for
Portrætskulptur skaffede ham her et stort Publikum;
særlig Lykke gjorde hans karikerende
Portrætstatuetter og -Buster (gerne i Terracotta) af
Datidens Berømtheder, Arbejder, i hvilke han
med megen Dygtighed og tillige Maadehold
understreger det fysiognomisk latterlige i
Portrætligheden. Saadanne Charges har han
modelleret af Talleyrand, Wellington, Rothschild,
Victor Hugo, Rossini, Liszt, Kong Vilhelm IV
etc. (en stor Samling i Mus. Carnavalet i Paris;
i litografisk Gengivelse Musée D. [1839] m. m.).
Desuden har han udført talrige virkelige
Portrætarbejder: Jean Bart (Louvre), Boïeldieu, C.
Vernet (Rouen), Cherubini, Verdi m. fl.;
Bronzestatuen af Boïeldieu (Rouen), en Statue af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
