Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Darnley, Henry Stuart (Stewart), Lord (1545-67), Konge af Skotland (1565-67) - Daroca, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 79 km SV. f. Zaragoza - Darradssangen (Darraðarljoð), en Sang i Fornyrðislag, forfattet, kort efter det store Slag ved Clontarf 1014 - Darrang, Distrikt i britisk Indien, Prov. Assam, ligger mellem Bhutan og Tibet mod N. og Brahmaputra mod S. - Darre-Jenssen, Hans Jørgen, norsk Ingeniør, (1864- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stuart (paa Holyrood. Juli 1565); D. havde
Haab om at kunne forene de to
Kongeriger, Maria, som havde maattet opgive
Udsigten til en Alliance med Spanien, haabede at
føre det foren. Britannien tilbage til den
rom.-kat. Kirke. D. var høj og kraftig, havde gult
Haar og et pigeagtigt Ansigt, »den bedst
proportionerede lange Mand, hun nogen Sinde
havde set«, erklærede Maria Stuart, men hun, den
23aarige, skønne, forfinede og erfarne
Verdensdame, nærede ingen og kunde næppe nære
nogen virkelig Kærlighed til denne, knap 20aarige
Yngling, der var forkælet, urimelig, dum,
sladdervorn og arrogant, ofte brutal mod sin
Hustru. Forgæves søgte Maria, bl. a. ved
behændig Smigren at knytte D. til sig; da dette
ikke lykkedes, tog hun Riccio til sin Raadgiver.
Dennes Modstandere styrkede D. i den
Antagelse, at Maria bedrog ham med Riccio; de
lovede at ville stille ham i Spidsen for
Regeringen og garanterede ham »den
ægteskabelige Krone« (the crown matrimonial), som
Maria havde nægtet ham. Efter Mordet paa Riccio
(9. Marts 1566) smigrede Maria for D. og
forstod at overbevise ham om, at de to havde
fælles Interesse over for Morderne, og at hun
vilde overgive ham den Magt, han ønskede.
Idet D. skjulte sin egen Andel i Drabet, røbede
han nu »alt hvad han vidste om enhver«, og
han hjalp Maria til at flygte til Dunbar. Her
var Forholdet mellem Ægtefællerne en Tid
tilsyneladende det bedste, men i Apr. fik Maria
sikker Underretning om D.’s Forhold til
Riccio’s Mordere, og atter blev Forholdet mellem
dem meget køligt, selv om der fandt en
Forsoning Sted i Juni kort før Sønnen Jakob’s
Fødsel. Maria nærmede sig Bothwell og D.’s
Fjender, medens D. forledes af alle, endog af
sine Tilhængere, som var blevne trætte af ham,
og han tænkte paa at rejse bort fra Skotland.
Dette meddelte han baade Maria og Raadet,
rejste saa til Faderen i Glasgow, hvorfra han i et
Brev til Maria fremhævede, at hans Grund til
at forlade Landet skyldtes hendes Uvillie mod
at give ham Andel i Magten og den Isolation,
han var Genstand for fra Adelens Side. Den
fr. Gesandt fik ham imidlertid overtalt til at
opsætte sin Afrejse. Til Sønnen Jakob’s Daab
paa Stirling Decbr 1566 kom D. da ogsaa til
Stede, men deltog ikke i
Daabshøjtidelighederne, sandsynligvis for ikke at udsætte sig for
en haanende Tilsidesættelse fra Dronningens og
Hoffets Side. Yderligere ophidset derved,
vedtog Adelen nu at skaffe sig af med D.
(Sammensværgelsen i Craigmillar); denne besluttede
sig for Alvor til at forlade Glasgow til Søs, da
en pludselig Sygdom (officielt Kopper, muligvis
Forgiftning) forhindrede ham deri. Maria
sendte D. sin egen Læge, og da han var blevet rask,
rejste hun til Glasgow, hvor en Forsoning
fandt Sted. Sluttelig overtalte hun ham til at
tage med hende tilbage til Edinburgh. Paa Kirk
o’ Field, i et Hus inden for Edinburghs Volde,
forblev D. og Maria nogle Dage. Om Aftenen 9.
Febr 1567 sagde Maria et hjerteligt Farvel til D.
og tog ind til Byen for at deltage i en Fest. Faa
Timer efter, tidlig om Morgenen den 10.,
sprængtes Huset, hvori den Syge laa, i Luften. D. og
hans Tjener fandtes i nogen Afstand fra
Huset, og da der ikke paa Ligene fandtes Mærker
af Eksplosionen, formenes de at være blevne
kvalte paa Flugten fra Huset. D. ligger
begravet i Holyrood Kapel. Han var som nævnt
med Maria Stuart Fader til Jakob (VI af
Skotland, I af England), og saaledes Stamfader til
de eng. Konger efter 1603. (Litt.: se Maria
Stuart).
L. K.
Daroca [ða’råka], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 79 km SV. f.
Zaragoza i en dyb Kløft ved højre Bred af Jiloca.
(1900) 3641 Indb. D. har fl. monumentale
Kirker o. a. gl. Bygninger, to Citadeller og to
prægtige Porte med Taarne; særlig mærkelig er dog
den 700 m lange Tunnel (Mina de D.), der er
bygget i 16. Aarh., og hvorigennem Regnvandet
fra den øvre Del af Kløften ledes ned til Jiloca.
S. f. D. ligger Saltsøen Gallocanta.
H. P. S.
Darradssangen (Darraðarljóð), en Sang i
Fornyrðislag, forfattet, vistnok af en Islænder,
kort efter det store Slag ved Clontarf 1014;
Sangen findes kun i Njálssaga; det er en
Varselsang, der fremsiges af 12 Valkyrier i en Høj,
medens de er i Færd med at væve en Væv
(Krigsvæven); hertil benyttede de
Menneskekranier til Vævstene, Mennesketarme var Garn
og Islæt, Pile Spolerne o. s. v. De opfordrer
hinanden til at væve »Darrads- [ɔ: Odins-]væven«
ɔ: Kampen og udtaler, at de vil hjælpe »den
unge Konge« (ɔ: Sigtryg Silkeskæg) i Kampen.
Digtet er ret godt og udmærker sig ved sin
dæmoniske Tone og sit vilde Kampmod. (Litt.:
S. Bugge, »Norsk Sagafortælling«).
F. J.
Darrang, Distrikt i britisk Indien, Prov.
Assam, ligger mellem Bhutan og Tibet mod N.
og Brahmaputra mod S. Det langstrakte
Omraade er 8653 km2 med (1911) 377314 Indb.,
hvoraf over Halvdelen er Hinduer. D. har i
nyere Tid faaet Vigtighed ved sin Teavl.
Hovedstad er Tezpur.
M. V.
Darre-Jenssen, Hans Jørgen, norsk
Ingeniør, f. paa Ranheim i Strinden ved
Trondhjem 22. Juni 1864, var 1887-89 ansat i det
engelske Selskab, som havde Koncession paa
Bygning af Ofoten-Luleå-Banen, 1889-90 i
Spanien ved Anlægget af
Zaragoza-Middelhavs-banen, 1891-1910 i Norge, hvor han deltog i
Bygningen af Hamar-Sell-Banen,
Kria-Gjøvik-Banen, Ombygningen af Kria-Drammen-Banen
og, som Bygningschef, 1904-07 ved
Ombygningen af Kria Østbanestation til Centralbanegaard
samt Anlægget af Forbindelsesbanen mellem
Øst- og Vestbanen i Kria. Overingeniør 1909.
Imidlertid havde han under fl. Udenlandsrejser
studeret Jernbanevæsenets nyeste Udvikling. D.
var 1905-08 Medlem af Kria Bystyre og
Formandskab, 1907-10 Formand i det kommunale
Gasværks Direktion. Derhos var han en
Aarrække Formand i Hovedstadens frisindede
Vælgerforening, 1910-12 var han Medlem af
Wollert Konow’s Ministerium og Chef for
Departementet for de offentlige Arbejder. Nogle
Maaneder efter sin Afgang blev han Direktør ved
Statsbanerne og Medlem af Hovedbanens
Direktion. Siden 1914 er han Formand i Norges
»Røde Kors«.
K. V. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
