Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daubrée, Gabriel Auguste, fr. Mineralog og Geolog, (1814-1896) - Daubréeit, et hvidligt, amorft Mineral fra Gonstancia mine i Gerro de Tazna, Bolivia, et vandholdigt Oxyklorid af Vismut. - Daubréelit, et sort metallisk Mineral, sammensat FeS.Cr2S2, forekommer i adskillige Jernmeteoritter. - Daucus, se Gulerod. - Daudet, - 1) Alphonse, fr. Forf., (1840-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Metaller indvirke paa hinanden i et
glødende Porcelænsrør lykkedes det ham at fremstille
Mineralerne Tinsten og Jernglans, og med dette
som Udgangspunkt fremsatte og begrundede
han for Tinstenlejernes Oprindelse en Teori,
som har faaet en vidtrækkende videnskabelig
Bet. Bl. andre Undersøgelser, hvor han ad
eksperimentel Vej belyste geol. Spørgsmaal,
kan fremhæves hans Arbejder om Meteoritter,
om Skuringsstriber, om Rullestensdannelse, om
Jordskorpens Spaltedannelser, om Bjergarternes
Omdannelser m. m. Af stor Interesse er ogsaa
hans Undersøgelser over forsk. Mineralers, bl.
a. Zeolitters og Myremalms, Dannelse i
Nutiden. Et større Værk med en samlet
Fremstilling af en Række af D.’s vigtigste Arbejder
er hans Études synthétiques de géologie
expérimentale (1879). Som et Skandinavien
vedrørende Arbejde maa nævnes hans: Mémoire
sur les depôts métallifères de la Suède et de
la Norwège, som han udgav 1843 efter en Rejse
i Nordeuropa.
(N. V. U.). O. B. B.
Daubréeit [dobre’it], et hvidligt, amorft
Mineral fra Constancia mine i Cerro de Tazna,
Bolivia, bestaar af et vandholdigt Oxyklorid af
Vismut.
(N. V. U.). O. B. B.
Daubréelit [dobre’lit], et sort metallisk
Mineral, sammensat FeS.Cr2S2, der forekommer i
adskillige Jernmeteoritter.
(N. V. U.). O. B. B.
Daucus, se Gulerod.
Daudet [do’dæ], 1) Alphonse, fr. Forf.,
f. i Nîmes 13. Maj 1840, d. i Paris 16. Decbr
1897, kom purung til Paris sammen med sin
Broder Ernest 1857 og debuterede Aaret efter
med en Samling lette, erotiske Vers, Les
amoureuses, der sporløst forsvandt paa
det litterære Marked. Samme Vej gik
Digtet La double conversion (1861)
og Eventyret Le roman de Chaperon
rouge (1862). Derimod havde den unge
Forf. Held med et Par smaa sceniske
Arbejder: La dernière idole (1862) og L’æillet
blanc (1865); det sidste skrev han sammen med
Ernest Lépine, der ligeledes havde Del i Le
frère aîné (1868). S. A. udkom D.’s første
Roman Le petit chose, der skildrer Forf.’s egen
Barndom og Digterungdom og ved sit milde
følelsesfulde Livssyn, den lette Satire, der
sikkert er udviklet ved Studiet af Dickens, den
hele gratiøse og poetiske Blanding af Følelse
og Skæmt allerede anslaar Grundnerven i D.’s
Forfatterskab, der senere baade bliver
alvorligere og psykologisk dybere, men bestandig har
skaffet hans Bøger en stor og taknemlig
Læsekreds. D.’s elskværdige Gemytsfylde fornægter
aldrig sig selv, om end den realistiske Analyse
gaar nok saa dybt; Optimisten i D., hans
blodrige og yndefulde Temperament bærer hans
Produktion oppe selv paa Omraader, hvor f.
Eks. Zola synes at blive stikkende i tung og
uhyggelig Grundighed. Rækken af D.’s
Romaner og Noveller er flg.: Lettres de mon
moulin (1869), Lettres à un absent (1871), Les
aventures prodigieuses de Tartarin de
Tarascon (1872), Les femmes d’artistes (1874),
Contes du lundi (1873), der omhandler Paris’
Belejring, Robert Helmont, études et paysages
(1874), Fromont jeune et Risler aîné (1874),
Jack, histoire d’un ouvrier (1876), Le nabob
(1877), der i Paris-Pressen fremkaldte en heftig
Polemik mod Forf.’s, af ham selv indrømmede
Brug af levende Modeller, forsk. Berømtheder
fra det andet Kejserdømme, Les rois en exil
(1879), der skildrer fordrevne og afsatte
Monarkers Ekstilværelse i Paris, Numa
Roumestan (1880) - i Ministeren, der ved sin
mesterlige Retorik behersker og narrer den offentlige
Mening, har man villet se et Portræt af
Gambetta -, L’évangéliste (Eline Ebsen) (1883),
Les cigognes (1883), Sapho, tilegnet Forf.’s
Sønner, naar de bliver 20 Aar, omhandlende en
Glædespige, som en skikkelig Provinsialist tror
at kunne gøre dydig, Les femmes d’artistes
(1885), Tartarin sur les Alpes (1886), La belle
Nivernaise (1886), La petite paroisse (1887),
L’immortel (1888), der persiflerer det fr.
Akademi, Port Tarascon (1890), hvormed Trilogien
over den provençalske Don-Quijote-Type, Jæger-
og Løgnehelten Tartarin fuldendtes, Les
enfants dans le divorce (1891), Soutien de famille
(1892), Rose et Ninette (1892), og Le trésor
d’Arlatan (1897). Sine Livserindringer har han
nedlagt i Trente ans de Paris (1888), Souvenirs
d’un homme de lettres (1889) og Notes sur la
vie (1899). Fra sin Ungdom af bevarede D. sin
Forkærlighed for Teatret, hvorfor han skrev:
Lise Tavernier (1872) og L’Arlésienne (1872,
»Pigen fra Arles«), begge Dramaer med
indlagt Musik af Bizet, samt en hel Række
Dramatiseringer af sine Romaner: Fromont jeune
et Risler aîné (1872, med Ad. Belot), Le nabob
(1880, med P. Elzéar), Jack (1881), Les rois en
exil (1883, med P. Delair), Sapho (1885, med
Belot), Numa Roumestan (1887), Tartarin sur
les Alpes (1888, med de Courcy og Bocage); samt
de selvstændige Skuespil La lutte pour la vie
(1889, »Kampen for Tilværelsen«), et Indlæg
mod Darwinismens Gyldighed inden for det
etiske Omraade, L’obstacle (1890, »Bommen«),
der navnlig er rettet mod Ibsen’s
»Genganger«-Lære, og La menteuse (1892). Hans Æuvres
complètes med Illustr. udkom 1899 ff. i 18 Bd. D.
er overordentlig læst ogsaa uden for Frankrig.
Paa Dansk har N. J. Berendsen bl. a.
oversat »Jack« (1876), »Fortællinger og Skitser«
(1877), »Nabobben« (1878, i Forening med V.
Carstensen), »Landflygtige Monarker«
(1880), »Geniernes Hustruer« (1882), »Eline
Ebsen« (1883), »Sappho« (1884), »Helten fra
Tarascon« (1886), »Tartarin paa Alperne« (1886),
»Den udødelige« (1888) og »Erindringer fra et
Digterliv« (1889). Edgar Collin har
 |
| A. Daudet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
