Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, kaldet David d'Angers, Pierre Jean, fr. Billedhugger, (1788-1856) - David (Dewi), den Hellige, Patron for Wales, ( -601(?)) - David fra Dinan (Dinanto), skolastisk Filosof i 13. Aarh. - David Armenieren, gr. Filosof fra 6. Aarh. - David Komnenos, den sidste Kejser i Trapezunt (1458-62) - Davidov, Karl, russ. Violoncellist, (1838-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J. L. David. Som Vinder af 1. Pris
(Epameinondas’ Død, 1811) studerede D. 5 Aar i Rom
og fik her for en Tid Canova’ske Anfægtelser.
En lødigere og bredere Antikopfattelse tog ham
dog snart fangen. Hjemkommet 1816
studerede han under et hastigt
Ophold i London
Parthenon-Skulpturen, og D.’s
Kunst fik varige Impulser
fra ædel gr. Formfølelse
(General Bonchamp’s Monument 1824,
General Foy’s Gravmæle paa Père Lachaise
m. v.), i øvrigt blev D.
dog netop Banebryderen for den romantiske
Retning i fransk Skulptur, for en levende
Nutidskunst, der søgte ny Udtryksmidler. Med
Statuen af Condé (paabegyndt af Roland, der døde,
helt omformet af D. 1817, nu i Cour
d’honneur i Versailles-Slottet) gjorde han Bruddet
med Fortiden; han indførte saaledes det
moderne (tidsmæssige) Kostume. I hans flg.
mægtige Portrætkunst (over 50 Statuer, over 500
Medailloner, mest i Profil, hans Yndlingsform,
o. m. a.) stilede han mod det levende
fysiognomiske Udtryk, Haaret behandlede han
ikke i konventionelle Former, men som et
livfuldt Karakteristikon for Personligheden; hans
Interesse for det frenologiske fik ham til stærkt
at fremhæve - og overdrive - Hovedformen,
en aandfuld, bizar Portrætkunst, teatralsk,
effektfuld og dristig, som alt hans Værk. D.
betragtede det som sit Kald at overlevere
Efterverdenen de store Mænds Træk; og ideelt
anlagt, som han var, gjorde han med store
pekuniære Ofre formelig Jagt paa disse Storheder
rundt om i Europa (D.’s berømte Goethe-Buste
i Weimar [1831], J. Bentham, Rauch [1833], A.
v. Humboldt o. s. fr., helst Frihedsheltene, de
græske, m. v.). Af hans Portrætkunst kan
endvidere eksempelvis fremhæves: Statuerne af
Racine, Talma (1827, Com. Française),
Jefferson (Washington), Monumentet for Börne (Père
Lachaise), J. Bart (Dunkerque), Cuvier
(Montbéliard), Bernardin de St Pierre (Le Havre) og
det skønne Monument med den nøgne
Grækerpige for Marco Botzari (1827, Missolonghi). 1837
fuldendte han det store Værk: Gavlskulpturerne
for Panthéon (Aux grands hommes la patrie
reconnaissante) med Patria i Midten, med
Krigens Mænd og Aandens Arbejdere paa Siderne,
alt i Højrelief. Samtidig fremkom en
udpræget naturalistisk Kolossalstatue i Marmor,
Filopoimen (nu i Louvre). D. havde altid været en
begejstret Frihedsven; som Tilhænger af den
revolutionære Politik maatte han 1851 forlade
Frankrig; 1855 vendte han hjem syg og
svækket. Hans Fødeby ejer et righoldigt Musée D.
(grundet 1839) og hans Portrætstatue (af Noël,
rejst 1880). Talrige Værker af D. i Louvre og
Provinsmuseerne; Sønnen udgav 1867 hans
Medailloner i Album’et Les Médaillons de P. J.
d’A. I Glyptoteket i Kbhvn 3 Medailloner af D.
(Litt.: Maillard, Études sur la vie etc. de
d’A. [Angers 1839]; Samme, L’Atelier de D.
[1858]; Karcher, D. [London 1865]; H.
Jouin, d’A. [Paris 1878]; V. Pierre, Un
mot sur D. [Amiens 1881]; Æuvres complétes.
Croquis par E. Marc [126 Litografier, Paris
1856]).
A. Hk.
 |
| P. J. David. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
