Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David's Salmer er en Samling af 150 religiøse Digte, der tilsammen danner en af det gl. Test.'s Bøger - Daviel, Jacques, fr. Kirurg og Øjenlæge, (1696-1762) - Daviesit, et farveløst rombisk Mineral, som bestaar af et Blyoxyklorid - Davignon, Charles de, belg. Politiker, (1859- ) - Daviken, Herred, Sønd- og Nordfjord Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - Davila, Arrigo (ell. Enrico) Caterino, ital. Historiker, (1576-1631) - Davillier, Jean Charles, Baron de, fr. Kunsthistoriker, (1823-1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkeltheder er der stor Forskel mellem Forskerne.
Om Brugen af D.’s S. i Israels
Tempel-Kultus ved vi kun lidt. De har vel som de
habylonske Salmer været benyttet dels
individuelt - som Bøn og Tak ved Sygdom,
Helbredelse o. l. - dels ved den regelmæssige
Gudstjeneste, hvor de er foredraget af
Tempelkorene under Musikledsagelse. - Overs. med
Fortolkning af Baethgen (2. Opl. 1897); Buhl
(1900); Briggs (1907-09).
J. P.
Daviel [da’viæl], Jacques, fr. Kirurg og
Øjenlæge, f. 11. Aug. 1696 i la Barre i
Normandiet, d. i Génève 30. Septbr 1762. D.
studerede Kirurgi i Bouen og Paris; men da der
udbrød Pest i Provence 1719, drog han dertil
og udmærkede sig i høj Grad som Pestlæge.
Fra 1728 vendte han sig mere og mere til
Øjenlægekunsten og fik hurtig Ry som
glimrende Operatør. Han kaldtes snart til et Hof, snart
til et andet og fik mange Opfordringer til at
nedsætte sig i de Lande, hvortil han kaldtes.
Han nedsatte sig imidlertid i Paris 1746 og blev
1749 kgl. Okulist. Fra 1750 begyndte han at
anvende den Stæroperationsmetode, der den Dag
i Dag væsentlig benyttes, idet han fjernede
Stæren fra Øjet (Ekstraktionsmetoden). Folk
strømmede til ham for at blive opererede, saa at
han endog i en Maaned 1752 gjorde 206
Stæroperationer, hvoraf 182 lykkedes. Hans
vigtigste Afh. er: Sur une nouvelle méthode de guérir
la cataracte par l’extraction (i Mém. de
l’Académie de chirurgie Bd II 1753). En meget
interessant Afh.: »Berättelse om tvänne anvuxne
starrar« findes i »Svenska vetenskaps
akademiens handlingar«, 1759; den er 1888 oversat paa
Tysk (Otto Becker, »J. D., Ein
Gedenkblatt«) ledsaget af en Gengivelse af et stort
allegorisk Billede, hvorpaa det eneste Portræt
af D., tegnet af Maleren François Devosge, der
er den ene af de Patienter, der omtales i Afh.
D. fik i det hele stor Bet. for Oftalmologiens
Udvikling.
G. N.
Daviesit [deivi’sit], et farveløst rombisk
Mineral, som bestaar af et Blyoxyklorid og er
fundet i Sierra Gorda, Atacama (Chile).
Davignon [davi’njå], Charles de, belg.
Politiker, f. 1859 af en rig og anset vallonsk
Familie, d. Marts 1916. 1907 blev D., der var
Deputeret for Verviers, optaget som
Udenrigsminister i Kabinettet de Brocqueville. Han var
i denne Egenskab medvirkende ved Belgiens
Overtagelse af Kongo. Aug. 1914 blev det D.’s
Opgave at besvare Tysklands Fordring om
Gennemmarche gennem Belgien; hans Svar var
holdt i en værdig og i al Bestemthed rolig og
besindig Tone, som gjorde det dybeste Indtryk
i den neutrale Verden. Under de uhyre
vanskelige Forhold, som fulgte paa, ledede D.
Udenrigsvæsenet med stor Dygtighed og
Omtanke, men han sled sig op i Arbejdet og
maatte træde ud af Ministeriet for at søge
Helbredelse i Syden. Et Par Maaneder efter døde
han i Nizza.
A. C.
Daviken, Herred, Sønd- og Nordfjord
Fogderi, Nordre Bergenhus Amt, (1910) 3431 Indb.
D. indtager den ydre Del af den store
Nordfjord, og den største Del af Herredet falder paa
Sydsidens Fastland, medens Resten omfatter en
forholdsvis smal Strimmel af Fastlandet paa
Nordsiden samt derhos en Del af de uden for
Fjordmundingen liggende Øer. Herredet maa
nærmest karakteriseres som et Fjældlandskab,
hvoraf kun enkeltvis smalle Strækninger ved
Fjorden og de faa Dale er dyrkede. De højeste
Fjælde findes omkr. den store Bræ
Aalfotbræen, nemlig Gjegnalund (1753 m),
Bukkenipen (1600 m) og Kjeipen (1358
m). Ud mod Havet aftager Fjeldenes Højde,
ligesom de ogsaa taber deres forrevne Former;
mærkes kan dog Hornelen (656 m) paa
Bremanger, bekendt af Sagnet om Olaf Trygvason’s
Bestigning. Landeveje findes næsten ikke. D.
deles i Daviken Hbvedsogn i Midten,
Rugsund Anneks paa Vestsiden og
Aalfoten Anneks paa Østsiden. Hovednæringen
er Fiskeri og Kvægdrift, Agerbrug kun i mindre
Grad, da Jordbunden er tør og sandet og
Klimaet raat og ublidt. Af mindeværdige Steder
kan nævnes Gaarden Berle paa Bremanger,
Bopæl for den i Harald Haarfager’s Tid i Egil’s
Saga omtalte Bersærk Berdlu-Kaare, den lige
overfor paa Fastlandet værende Havn
Lergulen, der ofte omtales i Oldtiden, samt i den
nyere Tid Frimannslund, en Parcel af
Gaarden Davik, bygget og beboet af Digteren
Provst Claus Frimann (1746-1829). Antagen
Indtægt 1910: 430860 Kr, Formue: 2042000 Kr.
Herredets Areal er 655 km2, hvoraf 15 km2
Indsøer og 77 km2 Sne og Is.
(J. F. W. H.). M. H.
Davila, Arrigo (ell. Enrico) Caterino,
ital. Historiker, f. 30. Oktbr 1576 i Piove del
Sacco, d. 8. Aug. 1631 i Nærheden af Padua.
Sine to Fornavne havde han faaet til Minde om
den fr. Konge Henrik II og hans Gemalinde,
Catharina af Medici, der havde vist Faderen
Venlighed under et Ophold i Frankrig. D. kom
da ogsaa tidlig til dette Land, opdroges der,
levede nogle Aar ved Hoffet i Paris og gjorde
derpaa fr. Krigstjeneste. Men fra sit 25. Aar
tjente han Republikken Venezia og anvendtes
af den i fl. milit. Embeder. Under et Besøg i
Parma kom han i en akademisk Disput med en
derværende Lærd, Stigliani, hvilken havde en
Duel til Følge, hvori baade D. og hans
Modstander saaredes, den sidste haardt. D. selv fik
et voldsomt Endeligt. Han var sendt af den
venetianske Regering til Byen Crema for at
overtage Kommandoen der, og det var befalet
Autoriteterne paa hans Vej derhen at levere
ham, hans Familie og Følge de fornødne
Køretøjer; men i den lille By San Michele vilde man
ikke lystre Regeringens Ordre; der opstod Strid,
og D. dræbtes under denne ved et Pistolskud.
D. er Forf. til et fortjenstfuldt, klart og koncist
skrevet Værk over Frankrigs Historie, Storia
delle guerre civili di Francia, omfattende Aarene
1559-98 (udg. først i Venedig 1630, siden ofte,
bedst i Venedig 1733, Fol.; oversat i fl. forsk.
Sprog).
(E. G.). E. M-r.
Davillier [davi’lie], Jean Charles,
Baron de, fr. Kunsthistoriker, f. 27. Maj 1823 i
Rouen, d. 3. Marts 1883 i Paris. D. har
fornemmelig studeret Kunstindustri, især sp.: Histoire
des faïences hispano-moresques à reflets
métalliques (1861), hvortil slutter sig værdifulde
Noter til Atelier Fortuny (1874), Les arts décoratifs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
