Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delacroix, Ferdinand Victor Eugène, fr. Maler, (1798-1863) - Delafosse, fr. Kobberstikkere i 18. Aarh. - 1) Jean Baptiste D. (1721-75) - 2) Jean Charles D. (1734-89) - Delafossit, et sort, metallisk, blødt Mineral, som indeholder Kobberoxyd, Jernoxyd og Lerjord - De la Gardie, en opr. fr., senere til Sverige overflyttet Slægt - 1) Pontus (1520-1585) - 2) Jakob, sv. Militær, (1583-1652) - 3) Magnus Gabriel, sv. Statsmand, (1622-1686)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Medea« (1838, Mus. i Lille), »Hamlet« (Louvre),
»Trajan« (1840, Mus. i Rouen), det Rubens’ske
»Korsfarernes Indtog«, »Don-Juan’s Skibbrud«
(begge i Louvre) o. m. a. Fra tidlig Tid havde
D. modtaget Bestillinger fra det Offentlige:
»Kejser Justinian« (1826, Louvre; brændt 1871)
og »Karl den Dristiges Død« (1834, Mus. i
Nancy); nu fulgte ogsaa store, monumentale,
dekorative Opgaver, som D. løste med
beundringsværdig Dygtighed: Udsmykningen af Salon du
Roi i Pal. Bourbon med allegoriske
Fremstillinger (Voksfarver), af Biblioteket i Pal.
Bourbon, et vældigt Arbejde, der fremstiller den
antikke Verdens Aandshistorie (1838-47), af
Kuplen i Luxembourg-Pal.’s Bibliotek (1846,
Dante-Motiv), Plafondbilledet »Apollo’s Kamp
med Python« i Louvre’s Apollogaleri (1851) og
Udsmykningen af Chapelle des Saint-Anges i
Kirken St Sulpice. Hvor kolossal D.’s Gerning
havde været, fik man dog først det rette
Indtryk af efter hans Død ved Registreringen af
alle hans Efterladenskaber; et Æuvre-Katalog
(ved Robaut, 1885) omfatter over 9000 Numre,
deriblandt 853 Oliemalerier, 1525 Pasteller og
Akvareller. D. levede ugift, koncentrerende sig
om sit Malerarbejde, legemssvag, men rastløs
energisk; hans Kunst-Essays i fr. Tidsskr og
hans Dagbog har Værd ikke alene til
Belysning af hans Personlighed, men ogsaa ved de
rammende Domme. D. rager ikke alene
kunsthistorisk op som Romantikkens store Maler;
hans maleriske Princip at karakterisere netop
gennem Farven (og saa at sige med Forsæt
forsømme Tegningen) har virket befrugtende paa
Nutidskunsten (Cézanne m. v.). D. er rigt
repræsenteret i Louvre (ogsaa Mængder af
Haandtegninger), i Museet Fabre (Montpellier),
Condé (Chantilly) o. a. St.; i fremmede Landes
Mus. ses hans Kunst jævnlig. Paa den fr.
Udstilling i Kbhvn 1914 saas mange af hans
Arbejder: »Romersk Hyrde« (1825), »Løve, der
æder en Arabers Lig«, »Mirabeau og Marquis
de Dreux-Brézé« (købt til Kunstmus. i Kbhvn,
der desuden ejer »Pæoner«) m. v. Han er
ogsaa repræsenteret i Ny Carlsberg Glyptoteket
(»Herkules og Diomedes«). (Litt.: L. Véron,
»E. D.« [1886]; M. Tourneux, »E. D.« [1907];
Meier-Graefe, »D.« [Berlin 1907]; Cam.
Mauclair, »D.« [Paris 1909]; Burty,
Lettres de Eug. D. [2. Opl. 1880]; Journal de Eug.
D. [3 Bd, 1893-1905]; Le voyage d’E. D. au
Maroc, I-II [Paris 1913]).
A. Hk.
Delafosse [döla’fo.s], fr. Kobberstikkere i 18.
Aarh. 1) Jean Baptiste D. (1721-75), Elev
af E. Fessard, leverede talrige Vignetter efter
Eisen, Gravelot m. fl.; hans Hovedværk er
Portrætstik efter Carmontelle: Familien Mozart,
Filip af Orléans etc.; til sidst levede han som
Kobberstikhandler og Udgiver af illustrerede
Værker. 2) Jean Charles D. (1734-89) var
Dekorationsarkitekt og knyttet til Académie
royale; han var en af de bedste Ornamenttegnere
under Ludvig XVI, og en Mængde
kunstindustrielle Modeller hidrører fra ham, for en stor
Del stukne af ham selv.
(A. Ls.). A. Hk.
Delafossit, et sort, metallisk, blødt Mineral,
som indeholder Kobberoxyd, Jernoxyd og
Lerjord, og som er fundet i smaa krystallinske
Tavler siddende paa Stenmarv fra
Jekaterinburg i Ural.
(N. V. U.). O. B. B.
De la Gardie [də-la-’gardi], en opr. fr.,
senere til Sverige overflyttet Slægt, er egl. en
Gren af den siden 14. Aarh. kendte adelige
Slægt d’Escouperie i Languedoc. Navnet
D. l. G. stammer fra Gaarden la Gardie, der
ligger mellem Narbonne og Carcasonne. Pontus
d’Escouperie antog Navnet efter Fødegaarden,
gik i sv. Tjeneste og blev Stamfader til den sv.
adelige Slægt D. 1571 blev Slægten friherrelig,
1615 ophøjedes en Gren af den med Pontus’
Søn Jakob i Grevestanden. Den friherrelige
Gren uddøde 1640; den grevelige Gren bestaar.
1) Pontus var født paa la Gardie 1520.
Omtr. 1560 kom han i dansk Tjeneste, blev
taget til Fange ved Svenskernes Erobring af
Varberg 1565, gik i sv. Tjeneste og sluttede sig ved
Oprøret mod Erik XIV til Hertugerne, skønt
Kong Erik havde vist ham stor Tillid. Han
anvendtes af Johan III dels i diplomatiske Hverv,
dels i krigerske. 1576 sendte Kongen ham til
Gregorius XIII for at underhandle om en
eventuel Genforening af den sv. Kirke med den kat.
Efter 1580 førte D. med stor Berømmelse
Kommandoen mod Russerne; han erobrede Narva
o. fl. a. faste Pladser. Han druknede i Narova
Novbr 1585. D. var formælet med en uægte
Datter af Johan III.
2) Jakob, sv. Militær, ovenn.’s Søn, f. 20.
Juni 1583, d. 12. Aug. 1652, vandt allerede 18
Aar gl krigersk Berømmelse under de
svensk-polske Kampe i Livland. 1609 blev han
Øverstbefalende for den sv. Hjælpehæf, der skulde
bistaa Tsar Vasili mod de russ. Oprørere og
mod polske Forsøg paa Indblanding i den russ.
Politik. D. trængte 1610 frem lige til Moskva,
som erobredes, men trods alle Anstrengelser
kunde man ikke bevare Kronen for Vasili. Efter
et Sammenstød med Polakkerne maatte D.
trække sig tilbage til Grænsen, men erobrede
snart Keksholm og Novgorod. Han søgte nu at
gøre en sv. Prins til Tsar og fik virkelig et
Slags Valg i Stand i Novgorod. Gustaf Adolf’s
Broder Karl Filip blev Kandidat til
Tsarkronen; men da man hverken fra den sv.
Regerings ell. fra Russernes Side ret havde taget
Planen for Alvor, løb det hele ud til intet. D.
havde imidlertid forberedt de glimrende
Erobringer, ved hvilke Gustaf Adolf førte Sveriges
Grænse til Ladoga. 1615 blev D. Greve og 1617
ved Gustaf’s Kroning slaaet til Ridder, 1620
Rigsmarsk. I Gustaf Adolf’s Felttog i Livland
deltog D., men ikke paa nogen mere
fremragende Maade, ligesom Kongen heller ikke i
alle Henseender var tilfreds med hans
Føreregenskaber. En Tid var han Guvernør i Riga.
Efter Kongens Død var han en af de 5
Rigsformyndere. Han var siden 1618 formælet med
Ebba Brahe, Gustaf Adolf’s Ungdomselskede.
D.’s Breve til Axel Oxenstierna er trykte i
»Axel Oxenstierna’s skrifter och brefvexling«.
3) Magnus Gabriel, sv. Statsmand,
foregaaendes Søn, f. 15. Oktbr 1622, d. 26. Apr.
1686, fik en yderst omhyggelig Opdragelse, der
fuldendtes ved Udenlandsrejser, som han
afbrød, da Krigen med Danmark brød ud 1643.
Han traadte da ind i Krigstjenesten under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
