Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 917 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delbrück, Martin Friedrich Rudolf, tysk Finansmand, (1817-1903) - Delcassé, Théophile, fr. Statsmand, (1852- ) - Delcomyn, Ernst Adolph, dansk Forretningsmand, (1828-1913) - Dele. I det gl. danske Lovsprog bet. delæ en Tvist, en Retstrætte - deleatur, i Bogtrykfaget en international teknisk Betegnelse for, at Bogstaver, Ord ell.Sætninger i Korrekturen skal fjernes - Delebpalme, se Borassus. - Delécluze, Étienne Jean, fr. Maler, og Skribent, (1781-1863) - Deledda, Grazia, gift Madesani, ital. Romanforfatterinde, (1872- ) - Delefoged, af Dele i Bet. Rettergang, Proces

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra sit Embede. 1878 lod han sig vælge til
Rigsdagen og bekæmpede den ny Toldtarif, men
vilde 1881 ikke søge Genvalg. Hans
»Lebenserinnerungen« (indtil 1867) udgaves 1905.
E. E.

Delcassé [dælka’se], Théophile, fr.
Statsmand, f. 1. Marts 1852. Efter at være blevet
Licencié des lettres blev han Medarbejder af
Gambetta’s Blad Republique française og skrev
her om de udenrigske Spørgsmaal.
1889 valgtes han til Deputeretkamret,
netop som en erklæret Tilhænger af
Gambetta’s Opportunisme, og har siden
uafbrudt haft Sæde her, samt hørt til dets
fremragende Medlemmer. Han optraadte som ivrig
Talsmand for Udvidelsen af Frankrigs
Koloniomraade, var selv Januar-December 1893
Understatssekretær for Kolonierne og havde
væsentlig Del i, at der snart efter oprettedes et
eget Ministerium herfor. Han blev Maj 1894 selv
Minister indtil Jan. 1895, virkede særlig for
Vestafrikas Udvikling og Dahomeys Tilknytning,
og viste senere en lgn. Iver for Flaadens
Forstærkning, medens han samtidig hævdede
Vigtigheden af et godt Forhold til England. Juni
1898 blev han Udenrigsminister og beholdt
denne Stilling i samfulde 7 Aar under 3 skiftende
Ministerier, noget uhørt i Frankrigs nyeste
parlamentariske Historie. Han fik endnu s. A.
ordnet Faschoda-Spørgsmaalet med England,
mæglede 1899 Freden mellem Spanien og
Nordamerika, tilvejebragte en god Forstaaelse med
Italien og sluttede endelig 8. Apr. 1904 den
Overenskomst med den eng. Regering, som klarede
alle indbyrdes Mellemværender mellem de to
Lande og banede Vej for den Entente, der blev
Grundlaget for deres Udenrigspolitik. Han
havde saaledes naaet Formaalet for sin Styrelse,
da han Juni 1905 maatte opgive sin Post, fordi
den Politik, han havde optaget i det
marokkanske Spørgsmaal, baade af hans
Embedsfæller og af en stor Del af Kamret regnedes for
udæskende imod Tyskland; han ofredes til de
vrede Guder i Berlin, fordi man frygtede, at
hans fortsatte Virksomhed kunde føre til en
Krig, som man ikke var forberedt paa. D.
indtog dog ogsaa i de flg. Aar en vigtig politisk
Stilling og kæmpede ivrig for at faa Flaaden
udviklet og forstærket. Da Verdenskrigen
udbrød Aug. 1914, blev han derfor ogsaa paa ny
Udenrigsminister i det nationale
Samlingsministerium; men Oktbr 1915 trak han sig igen
tilbage fra denne Stilling.
E. E.

T. Delcassé.

Delcomyn, Ernst Adolph, dansk
Forretningsmand, f. i Odense 2. Jan. 1828, d. 9. Marts
1913 i London. D. kom 16 Aar gl til Handelen,
fik 1849 Ansættelse i Hamburg og kom kort Tid
efter til London, hvor han 1854 i Forening med
en Broder stiftede Firmaet Fr. & A. D., som
drev en betydelig Virksomhed, bl. a. med Salg
af Landbrugsprodukter fra Danmark og de
skandinaviske Lande. 1883-1903 var D. dansk
Generalkonsul i London.

Dele. I det gl. danske Lovsprog bet. delæ
en Tvist, en Retstrætte; at delæ var at
foretage en Retsforfølgning. Senere betegnede det
ofte en særegen Procesmaade, der især
benyttedes i Gældssager (Fordeling, s. d.). Om
Forfølgning med Rigens Ret og Dele, se Rigens
Rets Dele.
(Ludv. H.). P. J. J.

deleatur, i Bogtrykfaget en international
teknisk Betegnelse for, at Bogstaver, Ord ell.
Sætninger i Korrekturen skal fjernes. I Alm.
betegnes d. ved Tegnet [*], undertiden ogsaa ved
Forkortelsen del.
E. S-r.

Delebpalme, se Borassus.

Delécluze [d_öle’kly.z], Étienne Jean, fr.
Maler og Skribent, f. 1781 i Paris, d. 1863 i
Versailles. Skønt D., der fulgte og beundrede
sin Lærer, David’s klassiske Kunst, drev det
ret vidt som Maler og saaledes 1808 vandt den
store Guldmedaille for »Andromache« og
»Europas Rov«, opgav han 1816 sin Fremtid
som Kunstner for litterær kunsthistorisk
Virksomhed. Han forfattede Kunstkritikker i
Moniteur og Journal des Débats og traadte her,
ligesom i den bredt anlagte Biografi af David, Louis
David, son école et son temps (1855), i
Skranken for den David’ske Kunstretning. Desuden
har han skrevet Précis d’un traité de peinture,
Florence et ses vicissitudes (2 Bd, 1837),
Léopold Robert (1838), Grégoire VII,
Saint-François d’Assise et Saint-Thomas d’Acquin (2 Bd,
1844), Souvenirs de soixante années (1862) m. fl.
Af hans Romaner og Noveller bør fremhæves
den højt skattede Justine de Liron (1832).
A. Hk.

Deledda, Grazia, gift Madesani, ital.
Romanforfatterinde, f. 1872 i Nuoro paa Øen
Sardinien. Allerede 15 Aar gl optraadte hun
som Forfatterinde med en Novelle, og senere
har hun skrevet en Række Romaner, hvori
hun har givet fine og friske Skildringer af sin
Fødeøs Natur og Folkeliv. Bl. hendes Bøger
maa nævnes: Racconti sardi (1893), Anime
oneste (1899), Dopo il divorzio (1901), Elias
Portolu (1902), Cenere (1903), Nostalgie (1905), I
giuochi della vita (1905), La via del male,
L’edera, Il nostro padrone (1910), Sino al
confine (1910), Nel deserto (1911), Chiaroscuro
(Novelle, 1912), Colombi e sparvieri (1912),
Canne al vento (1913). Flere af hendes Bøger
er oversatte paa andre Sprog.
E. M-r.

Delefoged, af Dele i Bet. Rettergang,
Proces. En saadan Embedsmand forekommer i Ribe
i Slutn. af 16. Aarh. Han var Byens offentlige
Anklager og Sagfører, som paatalte
Krænkelser af Kommunens Ret og Forsømmelser af
Privates Forpligtelser imod den. Paa Byens Vegne
oppebar han dens Del af Sagefaldet og kunde
rejse Sag for Drab og Saaremaal. En lgn.
Stilling som en Slags Stedfortræder for
Lensmanden har vistnok kgl. Majestæts D. haft, der
allerede langt tidligere optræder i forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>