Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delibes, Leo, fr. Operakomponist, (1836-1891) - delicato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: fint, sart, smagfuldt. - Deliceto, By i det sydlige Italien, Prov. Foggia, ligger 7 km S. f. Bovino - deliciæ (lat.), »Behageligheder«, »Lækkerier«; i ældre Tid Titel paa Antologier af Digtere - deliciøs (fr.), lækker, liflig, udsøgt. - delictum (Delikt), retsstridig, forbudt Handling, Retskrænkelse, Forbrydelse. - Deligiannis, se Delyannis - delikat (lat.), fin, velsmagende, fintfølende; en d. Sag *c: en Sag, der kræver megen Takt i Behandlingen - delikvescere (lat.), smelte hen; henflyde. - Delille (ogsaa Delisle), Abbe Jacques, fr. Digter (1738-1813) - delineavit (forkortet del.) *c: »har tegnet«, hyppig paa trykte Billedblade (Kobberstik, Litografier o. l.) - delineere (lat.), tegne, udkaste; Delineation, Tegning, Udkast, Grundrids. - Deling (mat.) af et Liniestykke AB
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(i Kbhvn opførtes »Kongen har sagt det« første
Gang 1877). Til en livfuld og underholdende
Tekst har D. her skrevet en indsmigrende,
vittig, elegant og ypperlig instrumenteret Musik;
navnlig 1. Akt staar højt. 1880 blev D. Prof. i
Kompositionslære ved Konservatoriet, og s. A.
lod han Operaen Jean de Nivelle opføre, dette
Arbejde naaede ogsaa til Opførelse uden for
Frankrigs Grænser, men uden synderligt Held
(i Kbhvn opførtes Operaen nogle Gange i
Sæsonen 1881). Endelig 1883 fremkom D.’s andet
Hovedværk Lakmé, en Opera, der omtr. vandt
samme Ry og Udbredelse som Le roi l’a dit,
uden dog i musikalsk Værdi at naa dette
Arbejde. Lakmé, hvis Titelrolle afgiver en
taknemmelig Opgave, interesserer navnlig ved den
orientalske Kolorit, som D. giver sin Musik.
W. B.
delicato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
fint, sart, smagfuldt.
Deliceto [deli’t∫eto], By i det sydlige Italien,
Prov. Foggia, ligger 7 km S. f. Bovino paa en
Høj. (1911) 6025 Indb. D. har Ruiner af et Slot
og en smuk Kirke.
H. P. S.
deliciæ (lat.), »Behageligheder«,
»Lækkerier«; i ældre Tid Titel paa Antologier af
Digtere (D. poetarum Italorum, D. poet. Gallorum,
D. poet. Germanorum, tilsammen 16 Bd
[Frankfurt 1608-19]). - Hos Romerne ogsaa:
Yndling, Elskerinde. - D. generis humant,
»Menneskeslægtens Fryd«, kaldtes Kejser Titus af
Romerne.
A. B. D.
deliciøs (fr.), lækker, liflig, udsøgt.
delictum (Delikt), retsstridig, forbudt
Handling, Retskrænkelse, Forbrydelse.
Deligeorgis [ðiliji’orji(s)],
Epameinondas, gr. Statsmand, f. 10. Febr 1829, d. 13.
Marts 1879, var Sagfører i Athen, da han 1859
valgtes til Deputeretkamret. Han vandt snart
Ry ved sin Veltalenhed og ved sin udprægede
Opposition mod Kong Otto’s Regering. Efter
dennes Fordrivelse 1862 var D. stadig Medlem
af Nationalforsamlingen og gentagne Gange
Minister (Udenrigs- ell. Finansminister), ja selv
Førsteminister. Som saadan medvirkede han
1865 til Grev Sponneck’s Fjernelse og 1870 til
Ordningen af Spørgsmaalet om Vederlag for
Engelskmændenes Mord paa Marathon-Sletten
samt 1873 af Sagen om Bjergværkerne i
Laurion. Marts 1877 blev han igen Førsteminister,
men gik Juni s. A. over i det store nationale
Ministerium som Førsteminister; han vidste at
hindre enhver Indblanding i den russ.-tyrk.
Krig og trak sig først tilbage Juni 1878, da
Stemningen baade i Folket og hos Regeringen
blev afgjort krigslysten. D.’s politiske Taler
udgaves 1880 i 2 Bd.
E. E.
Deligiannis [ðiliji’ani(s)], se Delyannis.
delikat (lat.), fin, velsmagende, fintfølende
en d. Sag ɔ: en Sag, der er vanskelig at
behandle, kræver megen Takt i Behandlingen;
Delikatesse (fr.), Finfølelse, Lækkerbisken.
delikvescere [-’se’rə] (lat.), smelte hen;
henflyde.
Delille [dö’lil] (ogsaa Delisle), Abbé
Jacques, fr. Digter (1738-1813). D. var en
uægte Søn af en Advokat Montanier, hvorfor
han ogsaa kaldte sig Montanier-D., studerede i
Paris og Amiens og blev Gymnasielærer i
Beauvais og Amiens, senere i Paris. 1769 vakte hans
Overs. af Vergil’s Georgica overordentlig Bifald
og rostes for sit bløde og yndefulde Sprog.
Voltaire priste den fri Overs. jævnbyrdig med den
lat. Original og forlangte ham endogsaa straks
optaget i Akademiet; her fik D. p. Gr. a. sin
Ungdom først Plads 1774, men hans Overs.
skaffede ham straks Ansættelse som Prof. i lat.
Poesi ved Collège de France. Opmuntret af sit
Held forsøgte D. sig som selvstændig Digter.
Paavirket af Rousseau’s Natursværmeri udgav
han 1782 Les jardins ou l’art d’embellir les
paysages, der 1801 udkom i forøget Opl. Heri
dyrkede D. den deskriptive Digtning, som
overalt fandt Efterlignere og var Mode baade i
Frankrig og Udlandet. Med en overordentlig
Omhu og Omstændelighed skildrer D. Naturen
som en Række store Malerier, ofte yndefuldt og
skønt sete, men uden indbyrdes Sammenhæng,
bredt og retorisk udpenslede, ofte spækkede
med skruede Billeder. Hans Sprog er rent,
Versene lette og Stilen i det hele pyntelig, ofte
pedantisk. Uden at eje digterisk Flugt ell.
skabende Evne er D. alligevel en følelsesfuld
Digternatur, der bliver en af Forløberne for 19.
Aarh.’s Poesi. - Ved Revolutionen mistede D.
sin Formue og drog som Tilhænger af l’ancien
régime bort til Tyskland, Schweiz og London. I
Schweiz fuldførte han 1800 et i lange Tider
paatænkt Arbejde: L’homme des champs ou les
Géorgiques françaises, der i 4 Sange beskriver
Landlivets Tillokkelser. Sorgen over sit
Fædrelands Ulykker skildrede han i La pitié (1803);
nu vendte han imidlertid hjem til Frankrig,
blev genoptaget i Akademiet, fik paa ny sin
Lærestol ved Collège de France og nød i det
hele under Kejserdømmet stor Yndest og
Popularitet. 1804 oversatte han Vergil’s Æneïde,
1805 Milton’s Paradise lost. Disse Overs. er
ligesom den første temmelig kraftløse. 1806 udgav
han et beskrivende Digt, L’imagination, hvortil
en tidligere Konstantinopel-Rejse havde givet
ham Indtryk, 1808 Les trois règnes de la
nature, hvortil Cuvier skrev Anmærkninger, og
hvori Naturen er set som en kunstig anlagt
Park, og endelig 1812 Digtet La conversation.
I sine sidste Leveaar var han blind. Efter hans
Død udkom Digtet Le départ d’Éden (1815) og
hans Overs. af Pope’s Essay on man (1820).
D.’s Værker er udgivne af Michaud (1824,
16 Bd) og af Didot (1847).
S. Ms.
delineavit (forkortet del.) ɔ: »har tegnet«,
hyppig paa trykte Billedblade (Kobberstik,
Litografier o. l.) under Billedet til venstre efter
den tegnende Kunstners Navn; paa Kobberstik
oftere under Billedets Midte efter Navnet paa
den Tegner, der har udført Originalbilledet for
Stikkeren.
A. Hk.
delineere (lat.), tegne, udkaste;
Delineation, Tegning, Udkast, Grundrids.
Deling (mat.) af et
Liniestykke AB i Dele, der
forholder sig som givne Tal,
f. Eks. 5, 6 og 7, kan
udføres paa flg. Maade. Ud fra
A trækkes en Linie, og hen
ad denne afsættes Stykkerne
AE, EF, FG, der er henh.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
