Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deltametal er en Kobber-Zinklegering af noget varierende Sammensætning - Deltamusklen (musculus deltoideus) udspringer fra Skulderbladets Kam og fra Nøglebenets ydre Ende - Deltapurpurin. Under Navnet D. G. gik tidligere et af Benzidin afledet brunligrødt Farvestof i Handelen - Delta-Straaler, se Radioaktivitet. - deltoideus, se Deltamusklen. - Deluc, Jean André, schweizisk Geolog og Meteorolog, (1727-1817) - Delvau, Alfred, fr. Forf. (1825-67) - Delvaux, Laurent, nederlandsk Billedhugger, (1696-1778) - Delvauxit, Mineral, et vandholdigt Jerntveiltefosfat af brun Farve - Delvenau, Biflod til Elbens højre Bred i Hertugdømmet Lauenburg, Preussen - Delvig, Anton Antonovitsch, Baron, russ. Digter (1798-1831) - Delvigne, Gustave, fr. Officer, (1799-1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særdeles tæt og meget stærkt Støbegods; dets Styrke
og Strækkelighed er i det hele taget ret
betydelig, men varierer meget efter den forudgaaende
Behandling. Dets Fortrin fremfor de øvrige
Kobber-Zinklegeringer maa navnlig siges at være,
at det foruden at være stærkere og tættere, end
disse i Reglen vil være, har en betydelig større
Modstandsevne mod Angreb af kemiske Stoffer
og Søvand; det bruges derfor en Del i
Skibsbygningsteknikken, f. Eks. til Skibsskruer,
Skibsbeslag o. l.; da det er billigere end Bronze og
i Reglen nok saa stærkt som denne - men
ikke saa haardt - har det ogsaa fundet en
Del Anvendelse i Maskinbygningen, f. Eks. til
Tandhjul, Skruespindeler o. l. (Litt.: H. J.
Hannover, »Mekanisk Teknologi«, E.
Suenson, »Byggematerialerne«).
Carl J.
Deltamusklen (músculus deltoldeus)
udspringer fra Skulderbladets Kam og fra
Nøglebenets ydre Ende; dens tykke Muskelbundter,
der giver Skulderen dens Runding udadtil,
samler sig i Form af en Trekant (deraf Navnet D.),
hvis Spids fæster sig senet til Overarmsbenet
lidt ovf. dettes Midte. D.’s Virkning er at hæve
Overarmen op indtil den vandrette Stilling (se
endvidere Skulder).
S. B.
Deltapurpurin. Under Navnet D. G. gik
tidligere et af Benzidin afledet brunligrødt
Farvestof i Handelen. For Tiden bringes under
Navnene D. 5 B og D. 7 B to Farvestoffer i
Handelen, der begge afledes af o-Tolidin og
danner rødbrune Pulvere, der farver Bomuld
rødt i Sæbebad.
(O. C.). R. K.
Delta-Straaler (δ-Straaler), se
Radioaktivitet.
deltoideus, se Deltamusklen.
Deluc [dö’lyk], Jean André, schweizisk
Geolog og Meteorolog, f. 8. Febr 1727 i Genève,
d. 7. Novbr 1817 i Windsor. D. studerede
Naturvidenskab, men kastede sig snart over
Politikken og indvalgtes 1770 i det store Raad.
P. Gr. a. politiske Uroligheder gik han 1773
til London, hvor han ansattes som Forelæser
for Dronning Charlotte, hvem han ledsagede
paa Rejser over en stor Del af Europa. 1798
udnævntes han til Prof. i Filosofi ved Univ. i
Göttingen, men rejste alligevel rundt i
Tyskland, indtil han 1804 vendte tilbage til
England. Af hans Værker kan fremhæves
Nouvelles idées sur la météorologie (2 Bd, 1786) og
Lettres physiques et morales sur les montagnes
et sur l’histoire de la terre et de l’homme
(6 Bd, 1778).
J. P. R.
Delvau [dæl’vo], Alfred, fr. Forf. (1825-
67), var 1848 Privatsekretær hos
Indenrigsministeren Ledru-Rollin, debuterede 1850 med et
enakts Lystspil, Le roué innocent, og udgav s.
A. en Histoire de la révolution de février samt
Aaret efter en Samling Valgprogrammer,
Plakater, Dekreter o. s. v. fra den anden
Republik under Titlen: Les murailles
révolutionnaires. D. var Medarbejder ved mange Blade, som
Figaro, Siècle o. fl. Af hans mangeartede og
rige Produktion kan nævnes Romaner som Au
bord de la Bièvre (1854, ny Udg. 1873) og
Françoise (1865); kultur- og litterærhistoriske
Værker, der har Værd ved deres moderne
Paris-Interiører: Histoire anecdotique des cafés
et cabarets de Paris (1862), Les Cythères
parisiennes, histoire anecdotique des bals etc. (1864),
Gérard de Nerval, sa vie et ses æuvres (1865),
Histoire anecdotique des barrières de Paris
(1865), Dictionnaire de la langue verte (1865),
hvis Indhold om Sprogets vilde Skud for en
stor Del var Ran fra Lorédan Larchey’s kort
forinden udgivne Værk, Excentricités du langage
français, Henri Murger et la Bohéme (1866),
Les sonneurs de sonnet 1540-1866 (1867);
endelig hist. Arbejder som Histoire de la campagne
d’Italie etc. (1859). Desuden udgav han
Bibliothèque bleue (1859-60, 3 Bd) samt Collection
des romans de chevalerie, mis en prose
française moderne (1869, 4 Bd).
S. Ms.
Delvaux [dæl’vo], Laurent, nederlandsk
Billedhugger, f. 1696, d. 1778 i Nivelles, hans
Hovedopholdssted. Udlært under Plumier i
Bryssel, optaget fra 1717 i en længere Aarrække
af Billedhuggerarbejder i London, fra 1727
sysselsat en Tid i Italien, hvor han studerede
Antikkerne, hjemvendt til Bryssel 1732,
opnaaede han 1733 Stillingen som
Hofbilledhugger og trak sig kort efter tilbage til sin Fødeby.
Bl. hans Arbejder, der viser Paavirkning fra
antik Kunst (men ogsaa fra Bernini), nævnes
Herkules (ny Mus. i Bryssel), Mausoleet over
Leonhard van der Noot i Karmeliterkirken
smst., Prædikestolen i Eg og Marmor i S. Bavo
i Gent, en Statue af S. Livinus i samme Bys
Mus., Portrætbuster af Maria Theresia og
Ludvig XV m. v.
A. Hk.
Delvauxit [dælvok’sit], Mineral, et
vandholdigt Jerntveiltefosfat af brun Farve, som
forekommer ved Berneau i Nærheden af Visé i
Belgien.
(N. V. U.). O. B. B.
Delvenau [’dælfəna^u], Biflod til Elbens højre
Bred i Hertugdømmet Lauenburg, Preussen,
udspringer i det sydøstlige Holsten. Den er for
en stor Del kanaliseret og indgaar som Led i
den 1900 aabnede Elb-Travekanal.
G. Ht.
Delvig [’djeljvik], Antòn Antònovitsch,
Baron, russ. Digter (1798-1831), Søn af en i
russ. Tjeneste staaende Tysker, var en fortrolig
Ven af den store Digter Puschkin, sammen
med hvem han havde siddet paa Skolebænk, og
beklædte forsk. civile Embeder. Som Digter er
han ubetydelig, omendskønt Puschkin satte ham
højt; han var Salonpoet, skrev anakreontiske
Digte og Sange i Folketonen, der, satte i Musik
af Datidens bedste Komponister, blev meget
populære. Større er hans Bet. som Udgiver.
Han udgav 9 Aargange af en belletristisk
Almanak, »Nordiske Blomster« (1823-31), og 2
Aargange af en anden, »Vintergækken« (1829-
30) samt grundlagde en »Litteraturtidende«
(1830-31), der fortsattes efter hans Død.
(K. V.). H. C-e.
Delvigne [dæl’vinj], Gustave, fr. Officer,
f. 1799, d. 18. Oktbr 1876, var en af de første,
der kæmpede for Indførelsen af riflede Geværer
i det fr. Fodfolk. Han konstruerede et saadant
Gevær, ved hvilket man kunde undgaa det
tidligere benyttede Plaster til Kuglens Forcering.
I sine Skr fremstillede han det utilfredsstillende
ved Datidens Infanterigeværer og udviklede
Tanken om Indførelse af Ladningskamret og
Projektilets Stukning ved Ladestokken. 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
