Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Accentbetegnelse og Lydskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
b. Næsevokaler.
* [~] over en Vokal betegner den som »nasaleret«, (»snøvlet«); saaledes:
* [a~] ndt. som nasaleret [a], f. Eks. fransk: an [a~], – [**l udt. som nasaleret [**] osv.
Anm. Medens Luften under Udt. af en Mundvoka] gaar ud gennem Munden alene, (som ved alle rigsdanske Vokaler) gaar den ved Udt. af Næsevokaler samtidig ud ad Mund og Næse. Lyden [a~] er altsaa forskellig fra dansk Udt. af Stavelsen -ang [-aŋ], der bestaar af Mundvokalen [aJ
+ nasaleret g [ŋ]; Eks. Sange [**saŋə].
B. Konsonanter.
[b] i Dansk ustemt; i fremmede Sprog oftest stemt. (Det samme gælder [d] og [g]).
[d] se under [b].
* [ð] som dansk: Gade; stemt; \ (ellers samme Lyd).
* [þ] - engelsk: three [t>ri.]; ustemt; /
[f] - i Dansk; ustemt; ([v] er den samme Lyd, kun stemt).
[g] se under [b].
* [*g] som dansk: Dage; stemt; ([k] er den samme Lyd, kun ustemt).
[h] - i Dansk.
* [**] et meget »hæst« [h]. (Forekommer i Arabisk.)
[j] som i Dansk; (det er et hurtigt udt. [i]; sml. nedenfor [w] og [y].)
[k] ustemt. (I Dansk er det alm. efterfulgt af et svagt eller stærkt Pust; Eks.: Kosak [khorsakh]; det stærke Pust kendes ikke i andre europæiske Sprog. Et svagt Pust er alm. i de fleste andre »germanske« Sprog: Norsk, Svensk, Engelsk, Tysk. Pustet mangler ganske i Hollandsk, de romanske og de slaviske Sprog. (Det samme Forhold genfindes ved [p], Eks.: Pasop [pharsåph] og ved [ti, Eks.: Tagfat [thafath]).
* [**] som tysk: ach [a**] (Bagtungen mod Ganen). \
* [**] - - ich [i**] (Fortungen mod Ganen). / (Sml. [g]).
[l] - dansk: 1) ile; stemt; 2) Slid; halvstemt;
* [**l - kymrisk: llan[**an]; ustemt (pustet); (ellers samme Lyd).
* [**] - 1) engelsk: well [we**]; (mere »hult« (Bagtungen hævet) end foreg. alm. da. [l]; omtrent som i jysk: Faawal [få**wa**]).
2) russisk: Ladoga [****adåga]; (endnu "hulere" end den foreg. eng. Lyd).
[m] \ som i Dansk.
[n] /
* [ŋ] - dansk: Sange; (nasaleret [**], hvor Luften gaar ud gennem Næsen.)
* [**] - italiensk: signore [si****ore]; (ved det alm. [ŋ], rører Fortungen ved Ganen; ved [**] rører Midttungen ved Ganen.)
[p] se under [k].
[r] betegner 1) Bagtunge-r som i dansk: Rak (halvstemt) og trak (ustemt); (Lyden »snurrer« ikke i Dansk; i Tysk og i Fransk er den mere energisk, ofte let »snurrende«).
2) Tungespids-r, den almindeligste r-Lyd i fremmede Sprog; (i Engelsk uden Spor af »Snurrelyd«; i Norsk, Svensk, Hollandsk, Italiensk, Spansk, Portugisisk, Rumænsk, Finsk og Magyarisk samt de slaviske og semitiske Sprog oftest med en let »Snurren«),
[s] som i Dansk; ustemt; \ (ellers samme Lyd).
* [z] - engelsk: zeal [zi.**]; stemt; /
* [∫] - tysk: Schule [**ſu.lə]; ustemt; (ellers samme Lyd).
* {**] - fransk : gêne [**æ.nl; stemt;
[t] se under [k].
[v] som i Dansk; stemt; ([f] er den samme Lyd, kun ustemt).
* [w] - engelsk: we [wi.]; (et hurtigt udt. [u]; sml. [j] og [y]); \
* [**] - - : when [**en]; ustemt (pustet); (ellers samme Lyd).
* [y] - fransk: lui [lyi]; (et hurtigt udt. [yl; sml. [j] og [w]).
C. Andre Tegn.
* [**] betegner den efterfølgende Stavelse som stærk (betonet); Eks.: bedrage [be**dra´gə].
* [ .] - - foregaaende Lyd som lang; Eks.: klage [**kla.gə].
* [ ´] - at den foregaaende Lyd har "Stød"; Mand [man’] (modsat man [man]), bedrage [be**dra´gə] (modsat drage [dra.gə]).
* [**] over to Vokaler betegner dem som Tvelyd; Eks.: Sej, mine Gutter! [sai, minə-**gudər]; [**sa-i: minə-**gudər?] udtrykker: Sa’e I: mine Gutter? - Trævlen [træ**ulan], (den Handling: at trævle) men [**træu´əan] = Træulden.
* [-] forbinder Ord i Udtalen, men adskiller dem for Øjet; Eks.: qui s’excuse, s’accuse
[ki-**s-æksky.z-**s-aky.z].
NB. Et Lydtegn trykt med »Petit« [ö], [i], [u] osv. betegnes derved som en ubetonet, mindre tydeligt artikuleret Lyd, ofte som en Overgangs- eller Slutningslyd;
Eks.: Karen [**ka.rən], i daglig Udtale [ka.rn].
Alfr. Glahn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
