Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demodokos er i Odysseen Navnet paa en Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos - Demofon, 1) gr. Heros, Søn af den eleusinske Konge Keleos og hans Hustru Metaneira - 2) gr. Heros, Søn af Theseus og Faidra - Demogeot, Jacques Claude, fr. Litteraturhistoriker (1808-1894) - Demogeronter (gr.), »Folkets Ældste«, benævnes i Iliaden de ældste og mest ansete troiske Høvdinger - Demografi (af gr.), Befolkningsbeskrivelse ell. -lære, Videnskaben om det enkelte Folks ell. en Gruppes Livsytringer - demoiselle, se damoiselle - Demokedes, berømt gr. Læge fra det syditaliske Kroton - Demokrat, se Demokrati - Demokrater, politisk Partinavn i Nordamerika - Demokrati bruges som Betegnelse saavel af en bestaaende Statsform som af en politisk Tendens- og Partiretning - 1) Som Statsform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amyklai) var D. fremstillet spillende op til Dans
for Faiakerne.
K. H.
Demofon [gr. -’fo.n], 1) gr. Heros, Søn af
den eleusinske Konge Keleos og hans Hustru
Metaneira. Da Demeter kom til Eleusis, traadte
hun i Metaneira’s Tjeneste som Amme for D.
Hun fattede Kærlighed til Drengen og vilde
gøre ham udødelig ved at bade ham i Ild; men
da hans Moder engang saa det, blev hun angst
for sit Barn og hindrede Gudinden i at fuldføre
dette Forsæt; Demeter forlod derefter i Vrede
hendes Hjem, og D. beholdt sin dødelige Natur.
2) gr. Heros, Søn af Theseus og Faidra,
Broder til Akamas, med hvem han efter den
attiske Tradition tog Del i Kampen om Ilion. D.
skal efter Sagnet have skaffet Athen det
troiske Palladion, som Diomedes og Odysseus
havde bortført, og været den første, der blev
stævnet for Domstolen for uforsætligt Mord, der
havde sit Navn efter dette Palladion.
C. B.
Demogeot [dömå’зo], Jacques Claude,
fr. Litteraturhistoriker (1808-1894), har udgivet
en Mængde Studier og Undersøgelser
vedrørende litterære Forhold og Spørgsmaal, særlig i
Frankrig, England og Italien, desuden en
tidligere meget benyttet Haandbog, Histoire de la
littérature française depuis ses origines jusqu’à
nos jours, der er udkommet i en Mængde
Oplag.
Kr. N.
Demogeronter (gr.), »Folkets Ældste«,
benævnes i Iliaden de ældste og mest ansete
troiske Høvdinger. I Middelalderen dannede D. i
de gr. Kommuner en lokal Øvrighed, der
valgtes af Borgerne; idet Embedet gik i Arv i
enkelte Familier, udviklede der sig deraf en Slags
Provinsadel. D. kaldtes ogsaa Archonter,
Eforer, Proestoi og paa Tyrkisk Kodscha-Baschi.
K. H.
Demografi (af gr. δήμος, Folk; γράφω,
beskriver), Befolkningsbeskrivelse ell. -lære,
Videnskaben om det enkelte Folks ell. en
Befolkningsgruppes Livsytringer, navnlig saaledes som
disse fremgaar af Statistikkens Masseangivelser.
Ordet D. er først bragt i mere alm. Anvendelse
ved den fr. Læge Guillard’s Værk Éléments de
statistique humaine ou démographie comparée
(1855), hvori D. defineres som den matematiske
Kundskab om Befolkningen, om dennes alm.
Bevægelser og fysiske, sociale, intellektuelle og
moralske Tilstande, og Udtrykket har i det hele
kun fundet alm. Anvendelse inden for fr.
Videnskab.
J. D.
demoiselle [dömwa’zæl], se damoiselle.
Demokedes, berømt gr. Læge fra det
syditaliske Kroton, opholdt sig en Tid som
offentlig Læge paa Ægina og i Athen, indtil han blev
Livlæge med en aarlig Gage af 2 Talenter hos
den samiske Tyran Polykrates; efter dennes
Fald (522 f. Chr.) kom D. som Fange til Sardes
og vandt ved en heldig Kur stor Gunst hos
Perserkongen Dareios. Da han havde helbredet
Dronningen, Atossa, for en Byld i Brystet,
benyttede han sin Indflydelse hos hende til at
indgive Dareios Tanken om at undertvinge
Grækenland og Italien, og D. sendtes som Fører
med en Ekspedition, der skulde udspejde
Forholdene i Vesten. Men da de var komne til
Tarent, flygtede D. derfra til Kroton, og trods
Dareios’ Fordring vilde hans Landsmænd ikke
udlevere ham. Han ægtede en Datter af Atleten
Milon og skal senere under Partikampe være
blevet fordrevet som en Tilhænger af det
pythagoræiske Forbund.
K. H.
Demokrat, se Demokrati.
Demokrater, politisk Partinavn i
Nordamerika. Den Modsætning, som i Unionens første
Tid var til Stede mellem Føderalister, der holdt
fast ved en strengere Enhed i Forbundet, og
Antiføderalister (ell. Republikanere), der
hævdede Staternes Selvstændighed, var helt
ophørt omtr. 1815. Men 1828 dannedes under van
Burens Ledelse og med Jackson som
Bannerfører et mere udpræget Folkeparti,
»demokratiske Republikanere« (senere kaldet alene D.)
i Modsætning til de »nationale Republikanere«
under H. Clay’s Ledelse (senere kaldte Whig’er),
Det vilde hævde baade Individernes Frihed
over for Samfundet (krævede derfor Bankfrihed
og Frihandel) og Staternes Selvstyre over for
Unionen. D. blev derfor naturlig Forsvarere
for Negerslaveriet imod Abolitionisternes
Angreb og fik overvældende Tilslutning i
Sydstaterne. Da disse ønskede Unionens Udvidelse
mod V. for at kunne skaffe Slaveriet
Udbredelse, udskilte en Del D. i Nordstaterne 1847
sig fra Partiet som Freesoilers, der ikke vilde
tillade Slaveriet ud over dets hidtilværende
Grænser, og de gik 1856 op i det nydannede,
republikanske Parti. Da Borgerkrigen udbrød
1861, gik største Delen af D. i Nordstaterne
over til Republikanerne for at hævde Unionens
Bevarelse, medens Mindretallet,
»Fredsdemokraterne«, misbilligede Krigen som en
utilbørlig Tvang og senere den saakaldte
»Rekonstruktion« af de overvundne Sydstater som en
Krænkelse af Staternes Ret. Medens D. paa korte
Afbrydelser nær havde Overmagten og valgte
Præsidenterne i Tidsrummet 1829-61, har
Republikanerne ligeledes med enkelte Afbrydelser
haft Magten siden, og Skillelinien mellem de to
Partier er særlig blevet betegnet ved Tvisten
om større ell. mindre Toldbeskyttelse. I en
Aarrække var D. delte i »Guld-« og
»Sølvdemokrater« (disse sidste i det yderste Vesten) efter
hvorvidt Sølvet skulde staa jævnsides med
Guldet som Grundlag for Møntfoden.
E. E.
Demokrati (gr.; ordret overs.:
»Folkeherredømme«) bruges som Betegnelse saavel af en
bestaaende Statsform som af en politisk
Tendens- og Partiretning, hvilket selvfølgelig
ligeledes gælder om Demokrat og
demokratisk.
1) Som Statsform er D. til Stede ell.
herskende, naar Statsmagten i det hele
forfatningsmæssig tilkommer Folket ɔ: Indbegrebet
af Landets fri og ligeberettigede Borgere.
Allerede Aristoteles (og efter ham Cicero) skelnede
melem 3 Hovedstatsformer: Monarkiet,
Aristokratiet og D., en Adskillelse, der gaar igen hos
de fleste af Middelalderens Statsretslærere,
forøget med endnu en fjerde Statsform,
»Teokratiet«, saaledes som det forefandtes hos Jøderne
før og efter Kongetiden og hos fl. a. asiatiske
Folkefærd. I en senere Periode har man
imidlertid opgivet denne Inddeling af
Statsformerne og sondrer i første Række mellem Monarki,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
