Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Dender (Dendra), ægypt. By V. f. Nilen, 45 km N. f. Theben
- Dendermonde (fr. Termonde), By i Belgien, Prov. Østflandern, ved Denders Munding i Schelde
- Dendra, se Dendera
- Dendragat, d. s. s. Mosagat (se Agat)
- Dendritter (af gr.) er i Mineralogien Betegnelse for uregelmæssige, fint forgrenede Mineraludskillelser
- Dendritter (gr.), forgrenede Udløbere fra Nerveceller
- Dendrobates, se Frøer
- Dendrobium Sw., Slægt af tropiske og epifytiske Gøgeurter, der har et meget forsk. Ydre
- Dendrocalamus Nees, Slægt af Græsfam. (Bambus-Gruppen), høje, bambuslignende Buske
- Dendrochelidon, se Mursvaler
- Dendrocopus (Flagspætte), se Spætter
- Dendrocycna (Træænder), se Ænder
- Dendrocoela, se Planarier
- Dendrolagus (Trækænguru), se Kænguru
- Dendrolitter kaldes undertiden forstenede, af Kiselsyre gennemtrængte Træstammer
- Dendrologi er Læren om de i Haver og Parker dyrkede Frilandstræer og -buske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1865), og af Riehl, smlg. ogsaa Brugsch,
»Thesaurus«, V. - I Nærheden af det store
Tempel findes Levninger af et Par mindre, hvoraf
det ene, der var helliget Isis, omtales af
Strabon. D. kaldtes af Romerne Tentyra, af de gl.
Ægyptere Ta-n-rer ell. Te-n-te-rer. Ved D. har
Flinders Petrie opdaget og udgravet adskillige
gl. Grave fra den ældste hist. Tid. (Dyn. IV-VI),
beskrevne af ham (Petrie: Dendereh [1898]).
V. S.
 |
Templet i Dendera. |
Dendermonde [dændər’mondə] (fr.
Termonde), By i Belgien, Prov. Østflandern, ved
Denders Munding i Schelde, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt. (1911) 10193 Indb. og
Industri i Lærred og Bomuld. D. havde en Kirke
fra 12. Aarh. med Malerier af van Dyck og et
gotisk Raadhus (14. Aarh.). 4. Septbr 1914 blev
D. bombarderet og indtaget af Tyskerne, og den
flg. Dag fuldkommen ødelagt.
G. Ht.
Dendra, se Dendera.
Dendragat, d. s. s. Mosagat (se Agat).
Dendritter (af gr. δένδρον, Træ) er i
Mineralogien Betegnelse for uregelmæssige, fint
forgrenede Mineraludskillelser; de har oftest i
deres Form Lighed med Mosser, Bregner ell.
Smaabuske (se Fig.). D. findes især udskilte paa
fine Sprækker i finkornede ell. tætte Bjergarter,
f. Eks. i Kalksten; de er her udskilte af
Opløsninger, som, idet de trængte ind i den snævre
Sprække, bredte og forgrenede sig uregelmæssig
ligesom en Draabe Vand, der presses mellem to
Glasplader. D. kan dog ogsaa findes afsatte som
Overtræk paa Sidevæggene af større Sprækker
ell. paa fri Overflader (saaledes som Isblomster
paa Ruderne); de skylder da deres Dannelse til
uregelmæssige Krystallisationsfænomener, de
saakaldte Krystalskeletter. - D. kan bestaa af meget
forsk. Mineraler; hyppige paa Sprækker er især
»dendritiske« Udskillelser af sorte
Manganhydroxyder; smukke dendritiske
Overtræk danner mange Metaller.
(N. V. U.). O. B. B.
 |
Dendritter. |
Dendritter (gr.), forgrenede Udløbere fra
Nerveceller.
Dendrobates, se Frøer.
Dendrobium Sw., Slægt af tropiske og
epifytiske Gøgeurter, der har et meget forsk. Ydre
og især vokser i Asien, Japan og Australien.
300 Arter, af hvilke et stort Antal dyrkes i
Væksthuse.
A. M.
Dendrocalamus Nees, Slægt af Græsfam.
(Bambus-Gruppen), høje, bambuslignende
Buske. 9 Arter i Ostindien, Kina o. a. St. i
Østasien. D. strictus Nees (Male Bamboo) i
Indien er en af de nyttigste Arter; Anvendelsen
er som af Bambus. Af D. Hamiltoni Munro
benyttes de unge Skud som Gemyse.
A. M.
Dendrochelidon, se Mursvaler.
Dendrocopus (Flagspætte), se Spætter.
Dendrocycna (Træænder), se Ænder.
Dendrocoela [-’kö.la], se Planarier.
Dendrolagus (Trækænguru), se Kænguru.
Dendrolitter kaldes undertiden forstenede,
af Kiselsyre gennemtrængte Træstammer. Ofte
er Veddets Struktur saa vel bevaret, at den i
Tyndsnit lader sig undersøge under
Mikroskopet.
J. P. R.
Dendrologi er Læren om de i Haver og
Parker dyrkede Frilandstræer og -buske og
behandler derfor ikke alene de Træer og Buske,
som er vildtvoksende i vedk. Land, men tillige
alle saadanne fra Udlandet indførte Træer og
Buske, som er tilstrækkelig haardføre til at
kunne taale det paagældende Lands Vintre. De
Sirtræer, der f. Eks. kan dyrkes paa Friland i
Sydeuropa, er ikke alle haardføre i Danmark,
og hvert Land faar derfor sin egen D., da de
klimatiske Forhold er saa forsk., at det kun er
ganske undtagelsesvis, at to Lande er ganske
ens stillede i saa Henseende. Ja selv inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0022.html