Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - deponere (lat.), egl. nedlægge, afgive; i Civilretten: det at afgive en rørlig Ting til Forvaring - depontanus (lat., af de, ned af, og pons en Bro) kaldtes i Rom en Mand, der havde overskredet det 60. Aar - Depopulation (lat.), Affolkning - Deport (eng. Backwardation). Prisforskel ved Prologation af Terminsforretninger - Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om han vil have Sagen forfulgt, ligesom han og,
indtil Dom er afsagt, kan frafalde Sagens
fortsatte Forfølgning, hvorhos alt Strafansvar
bortfalder, hvis den Skyldige, inden Dom i første
Instans overgaar ham, erstatter, hvad han
saaledes har forbrugt. Efter norsk Straffelovs Kap.
21 § 9 straffes en Depositar for ulovlig
Tilegnelse af det deponerede med Bøder, Fængsel
ell. Strafarbejde indtil 3 Aar. - I de
mangfoldige Tilfælde, hvor man har modtaget
Andenmands Ting, saaledes at der vel paahviler en
en Bevaringspligt, men uden at Bevaringen er
Forholdets egl. Hovedøjemed, fortrænges de
angivne Regler til Dels af de særlige Regler
henholdsvis om Pant, Laan, Leje, Skippers Ansvar
for Ladning etc.
E. T.
depontanus (lat., af de, ned af, og pons
en Bro) kaldtes i Rom en Mand, der havde
overskredet det 60. Aar. Udtrykkets Oprindelse
forklaredes allerede i Oldtiden forsk.; nogle
mente, at man i den ældste Tid i Rom havde
haft for Skik at styrte Mænd over 60 Aar fra
den gl. Træbro ned i Tiberen; andre paastod,
at Mænd over 60 Aar blev udelukkede fra de
ophøjede Gange (pontes), hvorover de
afstemmende gik ved Folkeforsamlingerne. Begge
Forklaringer er lidet trolige, og Udtrykkets
Oprindelse er ganske dunkel.
A. B. D.
Depopulation (lat.), Affolkning.
Deport (eng. Backwardation). Naar den,
der har solgt Varer ell. Effekter paa Levering,
ikke inden Leveringsfristens Udløb er sat i
Stand til at levere det solgte Kvantum, men
haaber paa med Fordel at kunne dække sig
inden næste Termin kan han søge at prolongere
- udskyde Forretningens endelige Afgørelse.
Prolongationen foregaar som Regel paa den
Maade, at han henvender sig til en anden, af
hvem han køber Varerne ell. Papirerne per
straks mod samtidig at sælge ham dem paa
Levering til næste Termin til en lavere Pris. Denne
Prisforskel, der altsaa udgør den anden Parts
Fortjeneste, kaldes D. - Højden af D. retter sig
efter en Del forsk. Forhold, men under i øvrigt
lige Omstændigheder vil den være desto højere,
jo mere Udsigt der er til, at vedk.
Spekulationsobjekt vil synke i Pris inden næste Termin.
Modsætning til D. er Report.
(E. M.). C. Th.
Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse -
anvendt dels som Straf i H. t. Dom, dels som
administrativ Forholdsregel - til et i Alm.
fjernt fra Moderlandet liggende Sted, fra
hvilket den Deporterede ikke maa fjerne sig, og
hvor han ogsaa i øvrigt i større ell. mindre
Grad er indskrænket i sin Frihed. - D. kendtes
allerede i den romerske Stat, idet denne
Forholdsregel hyppig blev anvendt af de rom.
Kejsere, alt fra Augustus’ og Tiberius’ Tider. D.
(deportalio in insulam), der var livsvarig og
forbundet med capitis deminutio media, fandt Sted
til Øer, der laa i en vis Afstand fra Fastlandet,
og hyppig valgtes til Opholdssted for de
Deporterede Øer saa øde og ufrugtbare, at det var
umuligt for de Paagældende at skaffe sig det til
Livets Ophold fornødne, saaledes at D. i saadanne
Tilfælde faktisk var lig Dødsstraf; nogle
Klippeøer i det ægæiske Hav var særlig berygtede i
saa Henseende. Undertiden fandt D. Sted i
større Omfang; saaledes blev under Tiberius
4000 Frigivne deporterede til Sardinien, der
da var berygtet for sit dræbende Klima og sine
Røverbander. Hos Romerne var der imidlertid
aldrig Tale om at benytte D. til Grundlæggelse
af egl. Forbryderkolonier. Denne Tanke -
Kolonisation ved Udnyttelse af de Deporteredes
Arbejdskraft - har det været de moderne Stater
forbeholdt at realisere. - I nyere Tid har D.
særlig været anvendt af England, Frankrig og
Rusland, men kendes for øvrigt ogsaa i forsk.
andre moderne Stater, saaledes f. Eks. Italien
og Spanien. For Englands Vedk. lagdes
Grunden til Deportationsinstituttet ved en Lov
fra Dronning Elisabeth’s Tid, der bemyndigede
Domstolene til at forvise Forbrydere til Steder
hinsides Havet; imidlertid er det tvivlsomt, om
der under hendes Regering faktisk fandt nogen
D. Sted. I Løbet af 17. og særlig i Løbet af 18.
Aarh. deporteredes derimod en stor Mængde
Forbrydere til de nordamerikanske Kolonier,
og det uagtet Kolonierne hyppig fremkom med
stærke Protester mod denne Import af
Udskuddet af Englands Befolkning; Protester, som
Franklin engang gav et særlig skarpt Udtryk,
idet han stillede det Spørgsmaal til
Englænderne, hvad disse vilde sige, hvis man fra Amerika
- til Tak for Forbrydertransporterne -
regelmæssig vilde sende Ladninger af
Klapperslanger over til England. D. til Nordamerika var i
øvrigt ordnet paa en ganske ejendommelig
Maade, idet Transporten af de Deporterede - i alt
Fald til Dels - besørgedes af private
Rederier, der som Vederlag for de med Transporten
forbundne Udgifter fik Raadighed over de
Deporteredes Arbejdskraft, hvilken de kunde
udnytte, som de selv vilde, bl. a. ved ligefrem at
sælge de Paagældende som Slaver til
Kolonisterne; Raadigheden over de Deporterede hørte
dog op med Udløbet af deres Straffetid. D. til
Nordamerika fik imidlertid en brat Afslutning,
da den nordamerikanske Frihedskrig brød ud;
og da det snart viste sig, at England ikke havde
Fængsler nok til at rumme alle de Forbrydere,
som man efter de hidtil fulgte Regler vilde
have deporteret, besluttede man nogle Aar
efter at benytte Australiens Østkyst, som Cook
kort forinden havde undersøgt, som
Deportationssted. 1787 sendtes derpaa den første
Ladning Forbrydere (7-800 i Tallet) til Port
Jackson, hvor Byen Sidney senere voksede op, og
i de flg. Halvhundrede Aar deporteredes i alt
c. 80000 Personer til Australien, deraf c. 50000
til New South Wales og c. 30000 til Van Diemens
Land, hvor der i Beg. af 19. Aarh. var blevet
grundet en ny Straffekoloni. De Deporterede
blev i Australien dels beskæftigede med
offentlige Arbejder, dels uden Vederlag overladte til
de fri Kolonister, for hvem de saa var pligtige
til at arbejde. Imidlertid blev de med D.
forbundne Ulemper (særlig den store Ansamling
af forbryderiske Individer) efterhaanden mere
og mere fremtrædende, og de fri Kolonisters
Uvillie mod Importen af Forbrydere, der til
sidst beløb sig til over 4000 Individer aarlig,
større og større, og 1840 blev New South Wales
som Følge heraf erklæret for en fri Koloni, til
hvilken D. ikke længere maatte finde Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
