Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desjardins, Achille Arthur, fr. Retslærd, (1835-1901) - Desjardins, Erneste, fr. Oldgransker, (1823-1886) - Desjardins, Michel Albert, fr. Retslærd, (1838-1897) - Desjardins, M., nederlandsk Billedhugger, se Bogaert - Desjatina, russ. Markmaal. D indeholder 2400 Saschén2 = 1,0925 Hekt. = 1,98 dansk Td. Land - Deskription (lat.), Beskrivelse, Skildring deskriptiv, beskrivende - Deskriptivgeometri eller beskrivende Geometri: Metoderne til Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i en Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l’institut de droit international XIX [1902] S.
417-31).
Fz. D.
Desjardins [dæзar’dæ], Erneste, fr.
Oldgransker, ovenn. A. D.’s Broder, f. 30. Septbr 1823
i Noisy-sur-Oise, d. 22. Oktbr 1886 i Paris,
studerede klassiske Sprog og Historie i Paris, blev
Lærer i Historie ved forsk. franske Latinskoler,
forflyttedes 1856 til Paris og blev 1861 udnævnt
til Prof. i Geografi ved École normale, siden
tillige Prof. og Underdirektør ved École des
hautes études; 1875 blev han Medlem af
Instituttet og endelig 1881 Léon Rénier’s Efterfølger
som Prof. i rom. Arkæologi ved Collège de
France. D. foretog med Statsunderstøttelse fl.
Rejser til Italien, Ungarn,
Donau-Fyrstendømmerne og til Østerlandene, særlig for at
studere og aftegne Mindesmærker fra Romertiden,
afskrive Indskrifter o. desl. 1854 udgav han
Essai sur la topographie du Latium og 1855
Voyage d’Horace à Brindes; 1857 overdroges
det ham at redigere Beretningerne om Møderne
i Académie des inscriptions; 1866 udg. D. Aperçu
historique sur les embouchures du Rhône (med
15 Kort), der prisbelønnedes af Akademiet; 1874
-75 Desiderata du Corpus inscriptionum
latinarum de l’Académie de Berlin, Tillæg og
Rettelser til Berlin-Akademiets store lat.
Indskriftsamling. Da Ungarns Videnskabernes Akademi
vilde udgive Nationalmuseets romerske
Mindesmærker og Indskrifter, valgte det D. til dets
Udgiver: Acta Musei Nationalis Hungarici,
Monuments épigraphiques du Musée national
hongrois (1873). Hans Hovedværker er Géographie
historique et administrative de la Gaule Romaine
(5 Bd, 1876-94; sidste Bd udg. efter hans Død)
og La Table de Peutinger (1869-76). D. har
ogsaa skrevet Artikler i Revue des deux mondes
og i mange videnskabelige Tidsskr; anonymt
udgav han 1869 Guide dans l’Égypte ancienne et
moderne.
V. S.
Desjardins [dæзar’dæ], Michel Albert,
fr. Retslærd, ovenn. A. A. D.’s Broder, f. i Beauvais
28. Apr. 1838, d. smst. 1897, Dr. phil. et jur., 1864
knyttet til det jur. Fakultet i Nancy, 1869 i Paris.
Efter Afslutningen af Krigen mellem Frankrig
og Tyskland blev D. 1871 Medlem af
Deputeretkammeret, hvor han tilhørte højre Centrum,
blev 1873 Understatssekretær i
Kultusministeriet, 1875 i Indenrigsministeriet, 1877 Prof. i
Strafferet i Paris. I Besiddelse af omfattende
Interesser og Kundskaber indskrænkede D. sig
ikke alene til en streng Fagforfattervirksomhed,
inden for Retsvidenskaben behandlede han baade
Romerret og Retshistorie, borgerlig Ret, Proces
og Strafferet. Efter bl. a. at have udg. Essai
sur les plaidoyers de Démosthène (1862), De
l’enseignement de droit d’aprés Bacon (1865) og
De l’histoire critique des lettres (1866), skrev
han Le pouvoir civil au concile de Trente (1869,
ny Udg. 1870) og det priskronede Les moralistes
français du seizième siècle (1. og 2. Udg. 1870).
Som Kriminalist fulgte han de Veje, der var
betraadte af Rossi, Faustin Hélie og Ortolan,
hvis Éléments de droit pénal (5. Udg., I-II,
1885) han udgav; af D.’s strafferetlige Arbejder
skal fremhæves: Traité du vol dans les
principales législations de l’antiquité et spécialement
dans le droit romain (1881), Les cahiers des
États-généraux en 1789 et la législation
criminelle (1883) og La méthode experimentale
appliquée au droit criminel en Italie (1892). (Litt.:
Louis Passy i Mémoires de l’Académie des
sciences morales et politiques de l’institut de
France XXII [Paris 1900] S. 69-95).
Fz. D.
Desjardins [dæзar’dæ], M., nederlandsk
Billedhugger, se Bogaert.
Desjatina [djesje’tina], russ. Markmaal. D.
indeholder 2400 Saschén2 = 1,0925 Hekt. - 1,98
dansk Td. Land.
Th. O.
Deskription (lat.), Beskrivelse, Skildring
déskriptiv, beskrivende.
Deskriptivgeometri eller beskrivende
Geometri omhandler Metoderne til
Fremstilling af Genstande i Rummet ved Tegning i
en Plan. I D. forstaas ved et Punkts Billede
paa en Plan, Billedplanen, Skæringspunktet
mellem Billedplanen og en Linie, Sestraalen, fra
Øjet gennem Punktet; det, som man i dgl. Tale
kalder en Genstands Billede (som et Maleri, en
Tegning o. desl.), dannes af dens Punkters
Billeder. Et saadant Billede, Genstandens
Perspektiv eller Centralprojektion,
giver imidlertid ikke den fremstillede Genstands
Dimensioner, idet et Punkts Billede kun
angiver den Sestraale, hvori det ligger. At vi
alligevel kan slutte temmelig korrekt fra et Maleri
til de fremstillede Genstande, maa væsentlig
tilskrives vort Kendskab til disses Udseende.
Skal en Genstand konstrueres efter en Tegning,
bruger man alm. den dobbelt
retvinklede Afbildning, ɔ: man afbilder paa en
vandret og paa en lodret Billedplan samt
hyppig paa en tredie Plan, Profilplan, vinkelret
paa de to andre, ved Sestraaler vinkelrette
paa de respektive Planer, idet Øjet altsaa
tænkes uendelig fjernt; man viser, som det alm.
kaldes, Genstanden set fraoven, forfra og fra
Siden. Største Parten af de Genstande, der
konstrueres efter en Tegning (Huse, Maskiner
o. desl.), har de fleste Dimensioner liggende
i tre Hovedretninger, en lodret og to paa
hinanden vinkelrette vandrette, og Billedplanerne
vælges saaledes, at deres Skæringslinier er
parallelle med disse, saa at Dimensionerne
afbildes i deres sande Størrelse. Den alm.
Axonometri gaar ud paa at tegne Billedet af en
Genstand, der er opmaalt ɔ: hvis Punkters
Koordinater (s. d.) man har bestemt i et
treretvinklet Koordinatsystem, hvis Akser sædvanlig
er parallelle med Hovedretningerne. Vælges en
af Koordinatplanerne til Billedplan og
Sestraalerne parallelle og skraa imod Billedplanen, har
man den skraa Afbildning,
Kavalierperspektivet. Ved Korttegning anvendes
Koteringsmetoden, hvor et Punkt
bestemmes ved sit retvinklede Billede paa en
vandret Billedplan og sin Højde derover,
angivet ved et Tal, samt den stereografiske
Afbildning af Jordoverfladen fra et Punkt
af den paa en Plan parallel med Tangentplanen
i Punktet, hvorved dens Cirkler igen afbildes
som Cirkler. Under D. behandles videre
Relief- ell. Rumperspektivet (se
Homologi), der lærer f. Eks. at indrette en
Teaterscene saaledes, at den vækker Forestilling om
et større Rum, samt Læren om Fremstilling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
