Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Destillation kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man skiller Stoffer fra hinanden, der fordamper ved forsk. Temp. - destillere, se Destillation - destilleret Vand, se Vand - Destinatar (lat), Adressat, den, for hvem Fragtgods ell. anden Forsendelse er bestemt - Destination, se destinere - destinere (lat.), bestemme, udse - Destination (lat.), Bestemmelse, Endemaal - Destinezit, d. s. s. Diadochit - Destinn, Emmy, tysk Operasangerinde, (1878- ) - Destouches, André Cardinal, fr. Operakomponist (1672-1749) - destra (ital., underforstaaet mano) (mus.), højre (Haand) - Destroyer (eng.), se Torpedojager - destruere (lat.), tilintetgøre, ødelægge, nedbryde; Destruktion, Tilintetgørelse - Destruktionsanstalt kaldes et Etablissement, hvor der foretages en Uskadeliggørelse af Næringsmidler - destruktiv, se destruere - Destutt de Tracy, se Tracy - desuetudo (lat.), en Retsnorms Ophævelse ved en derimod stridende Retssædvanes Dannelse - desultores kaldtes hos Romerne Deltagerne i en særegen Art af Hestevæddeløb - desultorisk (lat.), egl.: af springende (se desultores), deraf ustadig, vankelmodig - desunt non pauca (lat.), »der mangler en Del« (alm. ved Angivelse af større Lakuner i lat. Tekster) - Desvallières, George-Olivier, fransk Maler, (1861- ) - Desvergers, Joseph Marie Adolphe Noel, fr. Orientalist og Oldgransker,(1805-1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
D. af faste Stoffer, hvilket benyttes i
Metallurgien til Fremstilling af flygtige
Metaller saasom Kvægsølv, Zink, Natrium,
Kalium og andet, benyttes simplere Retorter
og Beholdere, der er beskrevne i nogle af de
paagældende Artikler. Undertiden lader man
det Stof, der skal afdestilleres, dannes samtidig
med, at D. foregaar, idet man i Retorten
blander Stoffer, der ved Varmens Paavirkning
indgaar Forbindelse med ell. paa anden Maade
indvirker kem. paa hinanden. Dette finder
saaledes f. Eks. Sted, naar man lader Svovlsyre
indvirke paa Alkohol i en Retort og samtidig
afdestillerer den derved dannede Æter, ell. naar
man i Retort opvarmer en Blanding af Zinkerts
og Kul saa stærkt, at der dannes metallisk Zink,
som ved den stærke Hede fordamper og
opsamles som ren Zink i et Forlag. Disse Arter af
D. danner Overgangen til, hvad man kalder
tør Destillation, hvorved man forstaar
en saa stærk Opvarmning i Retorter af
organiske Stoffer, at disse sønderdeles under
Dannelsen af forsk. flygtige Stoffer, der destillerer
over og kan opsamles. Bl. saadanne flygtige
Stoffer, der finder teknisk Anvendelse, kan
nævnes Tjære, Ammoniak, Metylalkohol,
Eddikesyre, Belysningsgas m. m., der indvindes ved
tør D. af Træ og Stenkul, medens Remanensen
i Retorten bliver henh. Trækul og Kokes.
Angaaende de Apparater, der benyttes ved de
forskellige Arter D., henvises til Patentskrifter
og Haandbøger i de forsk. Fabrikationer.
K. M.
destillere, se Destillation.
destilleret Vand, se Vand.
Destinatar (lat), Adressat, den, for hvem
Fragtgods ell. anden Forsendelse er bestemt,
hvad enten han nu er Køber af samme ell. kun
er Afsenderens ell. Trediemands Kommissionær.
E. T.
Destination, se destinere.
destinere (lat.), bestemme, udse.
Destination (lat.), Bestemmelse, Endemaal.
Destinezit [-’sit], d. s. s. Diadochit.
Destinn [’dæsten], Emmy, tysk
Operasangerinde, f. 1878 i Prag, Datter af Emanuel Kittl,
Elev af Mme. Loewe Destinn, hvis Navn hun
antog, er siden 1898 knyttet til Operaen i
Berlin, hvor hun bl. a. har sunget Mignon, Carmen,
Santuzza, Senta - som hun ogsaa har udført i
Bayreuth. 1907 kreerede hun Salome i Paris,
senere har hun jævnlig gæstet Coventgarden
Operaen i London og Metropolitan Opera i New
York.
S. L.
Destouches [dæ’tu∫], André Cardinal,
fr. Operakomponist (1672-1749), efter Lully’s
Død dennes Efterfølger i Ludvig XIV’s Gunst,
Generalinspektør for Operaen i Paris. Af hans
elleve Operaer vandt navnlig Issé (1697), hans
første Arbejde, meget Bifald.
A. H.
destra [’dæstra] (ital., underforstaaet mano)
(mus.), højre (Haand).
Destroyer [di’strå^iə] (eng.), se
Torpedojager.
destruere (lat.), tilintetgøre, ødelægge,
nedbryde ; Destruktion, Tilintetgørelse,
Ødelæggelse, Nedbrydning; déstruktiv,
tilintetgørende, ødelæggende, nedbrydende.
Destruktionsanstalt kaldes et Etablissement,
hvor der - i Alm. direkte ved vedk.
Kommunes Foranstaltning - foretages en
Uskadeliggørelse af saadant Kød, Fisk og deraf
fremstillede Næringsmidler, som af de kommunale
Sundhedsmyndigheder er erklærede for
utjenlige til Menneskeføde, ligesom ogsaa af
Kadavere af selvdøde Dyr og af Dyr, der er
slaaede ned p. Gr. a. Sygdom. Uskadeliggørelsen
iværksættes undertiden - navnlig under
landlige Forhold - ved Nedgravning af de
paagældende Emner, undtagelsesvis ogsaa ved
Brænding af dem; men paa større D. koges
sædvanlig Emnerne under saa højt Tryk, at
Smittekim o. desl. derved tør antages at blive
tilintetgjorte. Af den kogte Masse udvinder man
da først Fedt, som kan anvendes til tekn. Brug
- sjældnere ogsaa Limsubstanser - og dernæst
ved Tørring og Pulverisering af Resten et Slags
Kød- og Ben-Mel, der navnlig kan benyttes
som Gødning, men som dog ogsaa kan finde
Anvendelse som Bestanddel af Foderstoffer for
Hunde, Fjerkræ, Fisk o. s. v.
Fr. V. M.
destruktiv, se destruere.
Destutt de Tracy [dæ’styt-dö-tra’si], se
Tracy.
desuetudo [-sve-] (lat.), en Retsnorms
Ophævelse ved en derimod stridende Retssædvanes
Dannelse; i hvilket Omfang dette kan ske, se
Sædvane.
K. B.
desultores kaldtes hos Romerne Deltagerne
i en særegen Art af Hestevæddeløb: hver
Rytter havde to Heste og maatte under Løbet fl.
Gange svinge sig fra den ene over paa den
anden.
C. B.
desultorisk (lat.), egl.: afspringende (se
desultores), deraf; ustadig, vankelmodig.
desunt non pauca (lat.), »der mangler en
Del« (alm. ved Angivelse af større Lakuner i
lat. Tekster).
A. B. D.
Desvallières [dæva’lisæ.r],
George-Olivier, fransk Maler, født 1861 i
Paris. D. blev Elev af T. Robert-Fleury, E.
Delaunay og J. Valadon, debuterede 1883
paa Salonen med et Portræt af sin
Søster, malede en Tid næsten i Manet’s
Manér, men kom derefter en Rk. Aar under
stærk Paavirkning af G. Moreau og malede en
Del romantisk stemte, med ornamentale
Enkeltheder overfyldte, yderst omhyggelig
udførte Arbejder som »Kommunion« (1889), »Narcis«
(1894), det store Aeternum transvertere (1901)
m. v. Senere har D., der regnes for en af det
unge Frankrigs ejendommeligste Kunstnere, i
sin Teknik fulgt Matisse o. a.’s syntetistiske
Veje og baade med sin Pen og sin Kunst
drevet ivrig Propaganda for Grundlæggelsen af
en Skole for religiøs Kunst »under Notre-Dame
de Paris’ Beskyttelse«. Senere Værker: Le
Sacre-Coeur (1905), Christ à la colonne (1911),
Dekoration af en stor Sal i Rouche’s Privathotel
i Paris (1907) m. v. I Luxembourg Mus. i Paris
bl. a. Portræt af D.’s Moder (1903), i
Helsingfors’ Athenæum »Den hellige Jomfru«.
A. Hk.
Desvergers [dævær’зe], Joseph Marie
Adolphe Noel, fr. Orientalist og
Oldgransker, f. 2. Juni 1805 i Normandiet, d. i Nizza 2.
Jan. 1867, studerede i Paris særlig de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
