Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Detaille, Édouard Jean Baptiste, fr. Slagmaler, (1848-1912) - Detaillist, se Detailhandel - Detailprojekt, Forarbejderne for et Byggeforetagende umiddelbart forud for Arbejdets Udførelse - de te fabula narratur (lat.), »Historien handler om dig« - Detektiv (af lat. detegere, afdække), egnet til at lede til Opdagelse (af en Forbrydelse) - Detective, eng. Betegnelse for en Opdagelsesbetjent, ogsaa for Privat-D. - Detektivfotografiapparat, se Fotografi - Detektor, i Radiotelegrafien det Organ, der omdanner elektromagnetiske Svingninger saadan, at de paavirker et Modtagerorgan - de tempore (lat.), til eller i rette Tid - Detention (lat.), Besiddelse af en legemlig Ting - Determinant (lat.) (mat.) gør fortrinlig Tjeneste, særlig i Ligningers Teori og den moderne Algebra - Determination, i Logiken: den Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr.-tyske Krig hører »Sejrherrerne« (1872), der
p. Gr. a. dets Tendens ikke maatte udstilles paa
Salonen, »Paa Tilbagetog« (1873), »Regimentet
paa Boulevarden« (1875), »Rekognosceringen«
(1876), »Honnør for de Saarede« (1877),
»Champignys Forsvar« (1879), Coup de Mitrailleuse,
»Uddeling af Fanerne til Hæren« (1881),
fl. Panoramaer (1882 og 1883 sammen med de
Neuville), »Soldaternes Drøm« (1888; udstillet
paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn;
Luxembourg-Mus.), En batterie (1890); endvidere fra
Napoleonstiden: »Husarindhug«, 1807
(Luxembourg-Mus.), det gribende »Garnisonen
marcherer ud af Fæstningen Huningen« (1892, i
Luxembourg-Mus.) o. m. fl.; paa Salonen i
Paris 1895 saas hans »Prinsen af Wales og
Hertugen af Connaught til Hest ved en Revue«.
For Paris Raadhus malede D. 1902-4 to store
Panneaux fra Revolutions- og Napoleons-Tiden,
til Pantheons Apsis det ret patetiske Les
Trophées (1905). Han har endvidere i ypperlige
Akvareller skildret Soldater- og Krigslivet.
1885-88 udgav han Pragtværket L’armée
française (med Tekst af Richard). Prøver paa D.’s
omfangsrige Produktion i de fleste Mus., i New
Yorks, Chicagos, Sidneys Mus. m. v. I hans
Bolig er nu dels et Musée E. D., dels et
Kostumemuseum, tilvejebragt ved D.’s Initiativ.
A. Hk.
Detaillist [detal’jist], se Detailhandel.
Detailprojekt [de’taljə-pro’sjægt ell. -’ta.i-]
betegner det Stadium af Forarbejderne for et
Byggeforetagende, der gaar umiddelbart forud
for Arbejdets Udførelse. Det første Stadium er,
i alt Fald ved nogenlunde betydelige Arbejder,
et foreløbigt Projekt (Skitseprojekt), der
fastslaar Hovedanordningen, og paa Grundlag
heraf samt støttet paa nøjagtige Opmaalinger o. l.
Undersøgelser af de forhaandenværende
Forhold udarbejdes D. Dette skal give Oplysning
om alle forekommende Detailkonstruktioner,
indeholde alle enkelte Dimensioner etc.,
saaledes at Arbejdet enten umiddelbart kan
udføres herefter, ell. i det mindste de nødvendige
Arbejdstegninger uden Vanskelighed kan
udfærdiges. Til Fremstillingen af D. hører
foruden de nødvendige Planer en udførlig
Beskrivelse.
A. O-d.
de te fabula narratur (lat.), »Historien
handler om dig«, du er den, der sigtes til (selv
om du ikke er nævnt); Citat af Horats’
Satirer, I, 1, 69. 70 (Horats nævner Tantalus, der
staar i Vand og dog aldrig kan faa noget at
drikke, og siger derpaa til den Havesyge: du
ler, men det er dig, der menes; du behøver
blot at forandre Navnet).
A. B. D.
Detektiv (af lat. detegere, afdække), egnet
til at lede til Opdagelse (af en Forbrydelse).
Detective, eng. Betegnelse for en
Opdagelsesbetjent, ogsaa for Privat-D.
Detektivfotografiapparat, se Fotografi.
Detektor kaldes i Radiotelegrafien det Organ,
der omdanner den af Modtagerstationen i Form
af elektromagnetiske Svingninger (s. d.)
opfangede Energi paa en saadan Maade, at den er i
Stand til at paavirke det egl. Modtagerorgan
(Telefon-Øret, Øjet, et ell. andet
Registrerinstrument, se i øvrigt under Radiotelegrafi).
Virkemaaden kan være højst forsk.; den kan
bero paa den af de elektromagnetiske
Svingninger udviklede Joule’ske Varme, enten direkte
som i Bolometret ell. i Barretteren, ell.
indirekte som i W. Duddell’s Termogalvanometer
(s. d.) o. a. termo-elektriske D. De nævnte D.’s
Følsomhed er dog for ringe til udstrakt
praktisk Brug; de anvendes derimod meget til
Maalinger. (Med Termogalvanometret kan man
paavise 5.10-8 Watt, med en følsom D. derimod
omkr. 1.10-10 Watt). Virkemaaden for langt
den overvejende Del af D. beror paa, at de
er Ensrettere (s. d.). Særlige Former for D. er
Kohæreren (s. d.), den magnetiske D. (s. d.),
Tikkeren (se Radiotelegrafi) og
Interferens-Modtageren (s. d.).
P. O. P.
de tempore (lat.), til eller i rette Tid.
Detention (lat.), Besiddelse af en legemlig
Ting (Deténtor, Besidder), Tilbageholden,
Forholden, ogsaa: foreløbig Indespærring.
Deraf Detentionslokale, det Lokale (paa
Politistationer), hvori drukne Personer og
andre Anholdte foreløbig anbringes.
E. T.
Determinant (lat.) (mat.). For en D. af
n. Orden bruges Betegnelsen:
a1a2a3 . . . . an
b1b2b3 . . . . bn
c1c2c3 . . . . cn
. . . . . . . . . .
. . . . . . . . . .
l1l2l3 . . . . ln
hvori der er n vandrette og n lodrette Rækker
af Tal. Dens Værdi er Summen af alle de Led,
der faas ved i Produktet abc . . . l at anbringe
de n Mærker 1, 2, 3 ... n ved de n
Bogstaver paa alle mulige Maader, idet der foran
et Led sættes + ell. -, efter som det kan
dannes af a1a2a3 . . . ln ved et lige ell. ulige Antal
Ombytninger af to Mærker. D. kan anvendes
ved Løsningen af n Ligninger af 1. Grad med
n ubekendte, men giver der væsentlig de
samme Regninger som andre Fremgangsmaader.
De gør fortrinlig Tjeneste, særlig i Ligningers
Teori og den moderne Algebra, ved for
Summer af mange Led at give korte og
overskuelige Betegnelser, som man kan regne med og
omforme uden at forlade Determinantformen.
Ved Bestemmelsen af Koefficienterne i
uendelige Rækker lededes man til Behandlingen
af uendelig mange lineære Ligninger med
uendelig mange ubekendte og derigennem til
uendelige D.: disse er undersøgte af Poincaré, v.
Koch o. a. - Allerede Leibnitz brugte D. ved
lineære Ligningers Løsning, men først Cramer
gav, 50 Aar senere, Stødet til den Udvikling af
deres Teori, som førtes videre af Bézout,
Laplace, Lagrange, Gauss, Cauchy, Jacobi, Cayley
o. fl. Navnet D. er indført af Cauchy. En
Fremstilling af D.’s Teori findes i Baltzer,
»Theorie und Anwendung der D.« (1857, 2. Udg.
1864), Guldberg, »D.’s Teori« (1876).
Chr. C.
Determination betegner i Logiken den
Bestemmelse af et Begreb, hvorved dettes
Indhold udvides, medens Omfanget indskrænkes,
modsat Abstraktionen, hvorved det omvendte
er Tilfældet. Man gaar ved D. fra det mere
alm. Slægtsbegreb (f. Eks. Hovdyr) ned til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>