Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deuntzer, Johan Henrik, dansk Retslærd, (1845- ) - Deurloo, det midterste Hovedindløb til Vester-Schelde - Deurne, en Landsby i den belgiske Prov. Antwerpen, 4 km Ø. f. Antwerpen - Deurs, Carl van, dansk Læge, (1800-1862) - Deus, Joâo de, Forfatternavn for den portugisiske Digter J. de D. Nogueira Ramos, (1830-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmærker sig ved en indtrængende og
forstaaende Behandling af Retsudviklingen fra
Christian V’s Danske Lov og ved nøje Overholdelse
af den paa dette Omraade saa vigtige Grænse
mellem Livsforholdets retlige og blot moralske
Sider. Ved Siden af Familieretten maa særlig
nævnes D.’s »Den danske Skifteret« (1885), der
er anlagt som systematisk Haandbog og giver
en sjælden fuldstændig og praktisk nyttig
Behandling af Emnet. D.’s øvrige Værker er: en
Afh. som Henrik Stampe’s Liv og Virksomhed
(i Universitetsprogram 1891), »Den nordiske
Familieret« (i »Nord. Retsencyklopædi«, 1. Bd),
Afh. om Forhandlingsemne til 4. og 5. nordiske
Juristmøde om Statsborgerforholdet og om
Myndighedsreglernes Reform,
Professorkonkurrenceafhandlingen om Fuldmagt og i
»Nationaløkonomisk Tidsskr.« 1908 Afh. »Af det asiatiske
Compagnis Historie«. I sine mange Skr viser
D. en betydelig Interesse for og Forstaaelse af
Rettens hist. Udvikling og knytter overalt
Baandet mellem Christian V’s Lov og Nutiden. I
den skarpsindige Fortolkning af det positive
Retsstof viser D. Respekt for den bestaaende
Ret, et sundt Blik for Retsudviklingen i Praksis
og en sikker Sans for det rette Enkeltresultat.
Mindst Interesse og Sans har D. for
Retsvidenskabens principielle og metodiske Spørgsmaal.
Det har naturlig Sammenhæng hermed, at han
er lidet paavirket af den Retning i dansk
moderne Retsvidenskab, som navnlig
repræsenteres af Aagesen og Goos. For Univ. har D.
endvidere haft Bet. ved sine i Reglen som
»Eksaminatorier« holdte livfulde og belærende
Foredrag, der var stærkt besøgte, og ved (1891
-1901) at have været referendarius
consistorii. D.’s vaagne Sans for Retsvidenskabens
Trang til stadig Forbindelse med Retslivet har
ført ham til at modtage Konstitution som
Formand og Næstformand (1880 og 1883) i Sø-
og Handelsretten og som Assessor i Kbhvn’s
Skiftekommission (1882 og 1884). Endvidere har
D. fra 1879 været Medlem af
»Arbejderbanken«’s Bestyrelse, 1882-1901 Medlem af
Bestyrelsen for »Nye Danske
Brandforsikringsselskab« og fra 1885 Formand for »Frederiksberg
Arbejderhjem«. D. var 1888 Regeringens
Delegerede under Forhandlingerne med Sverige
vedr. ensartet Lovgivning om Statsborgerrets
Erhvervelse og Fortabelse og om det
mellemrigske Fattigvæsen, hvis Frugt blev den for
Danmark tilfredsstillende Traktat af 26. Juli 1888.
Endelig virkede han fra 1892 som
betydningsfuldt Medlem af den 3. Proceslovkommission.
D. udnævntes 1894 til ekstraordinær Assessor i
Højesteret og til Æresdoktor ved Univ. 1901
gik D. fra Univ., idet han overtog Dannelsen
af det første Venstreministerium, hvori han
foruden at være Konseilspræsident var
Udenrigsminister. D. forestod Afslutningen af de
første Traktater, der i vidt Omfang skulde være
internationale Tvistigheders retlige Afgørelse,
og særprægede paa nogle Punkter disse
Traktaters Form. Han afsluttede Overenskomst med
Nordamerika om Salget af de vestindiske Øer;
men Rigsdagens Stadfæstelse udeblev p. Gr. a.
Modstand i Landstinget (Oktbr 1902). Efter at
hans Ministerium var gaaet af Jan. 1905, har
D. alene som Rigsdagsmand tilhørt Politikken;
han var 1902-13 Folketingsmand for
Højrupkredsen og blev 1914 kongevalgt
Landstingsmand og s. A. Medlem af Rigsretten. D.
sluttede sig nærmest til det radikale Parti. Han var
Medstifter og Medlem af Bestyrelsen for Det
Østasiatiske Kompagni (1897-1910) og blev 1912
Formand for Bestyrelsen af Statsanstalten for
Livsforsikring. 1905 udnævntes D. til
Gehejmekonferensraad.
V. B.
Deurloo [’dö.r£o.], det midterste Hovedindløb
til Vester-Schelde. Den mindste Vanddybde paa
Barren er ved Lavvande c. 4 1/2 m.
Middelforskellen mellem Høj- og Lavvande er 3 1/2 m.
Løbet er afmærket.
G. F. H.
Deurne [’dö.rnə], en Landsby i den belgiske
Prov. Antwerpen, 4 km Ø. f. Antwerpen, med
Tæppe- og Tylfabrikation og (1911) 12934 Indb.
Deurs, Carl van [fan-’dø’rs], dansk Læge,
f. 14. Apr. 1800 i Slagelse, d. 13. Febr 1862 i
Helsingør. Efter at være blevet Student fra
Odense 1817 tog D. kirurgisk Eksamen 1823 og
var derpaa Reservekirurg ved Akademiet 1824
-27. Han praktiserede derefter i Præstø 1827-
32, hvorpaa han blev Distriktskirurg i Aalborg
til 1838 og Regimentskirurg til 1848, da han
under Krigen fungerede som Brigadelæge og
Generalkommandolæge og efter den ansattes i
Randers (1852) og Helsingør (1858). D. var en
meget godt begavet Mand og dygtig Kirurg,
der har skrevet en Del mindre Afh., hvoraf
særlig »Det jyske Syfiloid« (i »Journal for
Kirurgi og Medicin«, 1835) vakte Opsigt og
Diskussion. Han var desuden en ivrig Historiker,
der efterlod sig store Samlinger (findes nu i
det store kgl. Bibliotek) til Helsingørs Historie
og til danske Lægers Personalhistorie.
G. N.
Deus [’deu∫], João de, er det Forfatternavn
- nemlig hans Fornavn - hvorunder den
portugisiske Digter J. de D. Nogueira
Ramos optraadte. D. er f. 8. Marts 1830 i São
Bartolomeu de Messines (i Prov. Algarve), d.
11. Jan. 1897 i Lissabon. 1849-59 laa han i
Coimbra som jur. Student, indtil han endelig
fik sin Eksamen. 1862-68 opholdt han sig
i Beja, hvor han en kort Tid redigerede
O Bejense, indtil han i det sidst anførte Aar
valgtes til Medlem af Deputeretkamret. D. er
en ægte Digternatur, en af »Coimbra-Skolen«’s
ypperste Repræsentanter, og betragtes af
Portugiserne alm. som deres første moderne
Lyriker, navnlig Erotiker. Hans Poesi udmærker
sig ved Friskhed, folkelig Jævnhed og et
fortrinligt, naturligt Sprog. Ligesom D. i det hele
ikke i Livet har hørt til dem, der forhaster
sig, saaledes brugte han en halv Snes Aar til
at samle sine Digte: een Samling, Despedidas
do verão, er aldrig blevet udg. helt færdig,
men 1869 udkom Flores do campo og Ramo de
flores og 1876 Foltas soltas. Alle disse hans
ældre Digte udgaves paa ny 1893, under Titlen
Campo de flores, i en definitiv Udg. ved
Theophile Braga. Paa et enkelt Punkt har D. vist
en mere end sædvanlig Energi: han opfandt
nemlig en egen Metode til at lære Børn at læse,
hvilken han offentliggjorde i Cartilha maternal
ou arte de leitura (1870, siden fl. Udgaver).
(E. G.). Chr. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
