Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 82 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deutz, Forstad til Köln - Deutzia Thunb., Slægt af Hydrangeaceerne, Buske med modsatte, æg- ell. lancetdannede og savtakkede Blade - deux battants, egl.: porte à d. b., Dør med to Fløje, Dobbeltdør - Deux-Ponts, se Zweibrücken - Deux-Sévres, Dept i det vestlige Frankrig, opkaldt efter de to Floder Sévre-Nantaise og Sévre-Niortaise - Déva (Diemrich), By i det sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deutz [då^yts], Forstad til Köln.

Deutzia [’dåj’tsia] Thunb., Slægt af
Hydrangeaceerne, Buske med modsatte, æg- ell.
lancetdannede og savtakkede Blade samt hvide
Blomster, der er femtallige og har flade
Støvtraade; 3 ell. 5 Frugtblade. Frugten er en fra
neden af skillevægdelende Kapsel. C. 10 Arter
i Nordamerika og det østlige Asien. 2 Arter
dyrkes alm. som Prydplanter: D. crenata Sieb.
et Zucc. (Japan), der bliver 1 1/2-2 m høj og
har ru Blade og temmelig store Blomster i
sammensatte Klaser, og D. gracilis Sieb. et
Zucc. (sydl. Japan), som bliver henved 1 m
høj og har glatte Blade og enkelte
Blomsterstande (se ndf.).
A. M.

D.-Arterne er Frilandsbuske, som har fundet
en meget udstrakt Anvendelse p. Gr. a. deres
Blomsterrigdom: D. crenata har hvide
Blomster, Varieteten D. c. fl. albo pleno har rent
hvide og fyldte Blomster; D. c. fl. rubro pleno
udmærker sig ved, at de ydre Kronblade i de
fyldte Blomster har et rødligt Anstrøg. D.
fordrer en solaaben Vokseplads for at kunne
blomstre rigt og anvendes alm. til Randplantning i
Busketter. Ældre Buske forynges ved
Bortskæring af de gl. Grene. De formeres ved Stikning.
D. gracilis har smukke, hvide Blomster. Denne
bruges meget alm. til Drivning; Buskene, som
maa være formede ved passende Beskæring i
Løbet af Sommeren, indplantes i Potter om
Efteraaret. Midt i Jan. indsættes de i et Hus
med 7-9°, senere 15-19°. Luften holdes
fugtig ved rigelig Overvanding og hyppig
Sprøjtning, og Planterne vil da være i Blomst midt
i Febr. De formeres i Marts ved Stiklinger
af Rodskud paa Planter, der er under
Drivning. Naar Stiklingerne er godt rodfæstede og
afhærdede, udplantes de paa Friland sidst i
Maj. Først efter 3-4 Aars Forløb er Planterne
tilstrækkelig kraftige til at kunne egne sig til
Drivning.
L. H.

Deutzia.

deux battants [dø-ba’tã], egl.: porte à d. b.
[’pårt-a-], Dør med to Fløje, Dobbeltdør.

Deux-Ponts [dø-’på], se Zweibrücken.

Deux-Sèvres [dø-’sæ.vr], Dept i det vestlige
Frankrig, opkaldt efter de to Floder
Sèvre-Nantaise og Sèvre-Niortaise, er oprettet 1790
af Dele af Landskaberne Poitou, Saintonge og
Aunis og grænser mod N. til Dept
Maine-et-Loire, mod Ø. til Vienne, mod S. til
Charente-Inférieure og mod V. til Vendée. Det er
6054 km² med (1911) 337627 Indb. ell. 56 pr
km2; Befolkningen er aftagende (1891: 354300
Indb.). Det deles i 4 Arrondissementer: Niort,
Melle, Parthenay og Bressuire, og har til
Hovedstad Niort. Den nordlige og centrale Del
af D. er opfyldt af det bakkede og skovrige
Granitplateau Gâtine, der SØ. f. Parthenay naar
272 m o. H.; i øvrigt er D. et skovløst, men
frugtbart Sletteland med Undergrund af Kalk,
mod SV. findes Mosestrækninger (Le Marais).
De vigtigste Floder er Sèvre-Nantaise og Thouet,
der strømmer mod N. til Loire, samt
Sèvre-Niortaise og Charentes Biflod Boutonne. Klimaet
er ret mildt og fugtigt; aarlig Middeltemp. i
Niort er 12°, Nedbøren 630 mm. Af Arealet er
64 % Agerland, 18 % Græsgang og 6 1/2 %
Skov, 7521 ha anvendes til Vinavl, 29870 ha til
Havedyrkning. Agerbruget er betydeligt og
producerer især Hvede og Havre samt
Sukkerroer, Hamp, Hør og Raps. Husdyravlen staar
højt, og i nogle Egne drives Andelsmejerier.
Af Vin produceredes (1912) 250068 hl, af
Æblevin 26912 hl. Der findes Kulgruber, Sten- og
Kalkbrud. Tekstil- og Læderindustrien er
betydelige. Niort har stor Handskefabrikation.
Der udføres fra D. Hornkvæg, Faar, Muldyr,
Korn, Olie, Vin, Grønsager og
Industriprodukter. Samfærdselen fremmes (1911) ved 509 km
Jernbane (Vestbanen) og 187 km Sporveje. D.
udgør en Del af 9. Armékorps. I kirkelig
Henseende hører D. under Poitiers, hvor ogsaa
dets Appeldomstol findes. I D. lever
forholdsvis mange Protestanter.
G. Ht.

Déva [’de.vå] (Diemrich), By i det
sydøstlige Ungarn, Transsilvanien, Hovedstad i
Komitatet Hunyad, ligger ved Floden Maros og
har (1910) 8654 magyariske, rum. og tyske
Indb. Den er Garnisonsby og har et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>