Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Willem Antonie van, (1824-1893) - Deventer, Marinus Lodewijk van, holl. hist. Forf., (1832-1892) - de Vere, Sir Aubrey, irsk Digter (1788-1846) - Devereux, se Essex - Devéria, - 1) Achille, fr. Maler og Litograf, (1800-1857) - 2) Eugéne François Marie Joseph, Historiemaler, (1805-1865) - Devéria, Theodule, fr. Ægyptolog, (1831-1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skov- og Strandbilleder. Arbejder af W. A. D.
i Amsterdams Rijksmus. o. a. Mus., af Broderen
i Haarlems Teyler-Mus., Mus. i Leipzig.
A. Hk.
Deventer [’de.vəntər], Marinus Lodewijk
van, holl. hist. Forf., f. i Haag 10. Marts
1832, d. 22. Jan. 1892. Efter først at have
været ansat i Udenrigsministeriet beklædte han
nogle Aar Posten som nederlandsk
Generalkonsul i Brasilien og La Plata-Staterne. Han har
bl. a. skrevet: »Het jaar 1566. Eene hist. proeve
uit den Nederlandschen vrijheidsoorlog« (1856):
»Gedenkstukken van Johan van Oldenbarnevelt
en zijne tijd« (3 Bd, 1861-65); »De kwijning
van den Nederlandschen Handel, eene critischc
beschouwing« (1879).
A. J.
de Vere [de-’vi.ə], Sir Aubrey, irsk
Digter (1788-1846), gik i Skole i Harrow, hvor han
havde Byron og Peel til Skolekammerater.
Levede hele sit Liv en tilbagetrukken irsk
Godsejertilværelse og skrev uden at bryde sig
synderligt om Publikums Gunst. Han hørte til
Wordsworths Skole, og Wordsworth nærede
stor Beundring for hans Sonetter, der udkom
1842. Hans betydeligste Arbejde er det lyriske
Drama Mary Tudor, der udkom Aaret efter
hans Død. Det staar baade som Poesi og
navnlig som Karaktertegning over Tennyson’s
Behandling af samme Emne. -
Aubrey Thomas d. V. (1814-1902), Søn af ovenn., var
ligesom Faderen stærkt paavirket af Wordsworth.
Hans første Digtsamling: The Waldenses and
other Poems udkom 1842; senere fulgte bl. a.:
The Infant Bridal and other Poems (1864);
Legende of the Saxon Saints (1879) og Foray of
Queen Meave and other Legends (1882); de
indeholder en Del smukke, men ikke stærkt
særprægede Digte; ved sit Emnevalg bliver han
en af Forløberne for den irsknationale
Litteraturbevægelse. Denne hans nationale Interesse
gav sig ogsaa Udtryk i Prosaarbejdet: English
Misrule and Irish Misdeeds (1848). Under et
Besøg i England kom han til at staa i et intimt
Venskabsforhold til Newman og gik ligesom
denne over til Katolicismen (1854). 1897
udkom Recollections of A. de V. - (Litt.:
Vilfrid Ward, A. d. V., A Memoir [1904]).
I. O.
Devereux [’devəru. ell. -rou], se Essex.
Devéria [döve’ria], 1) Achille, fr. Maler
og Litograf, f. 6. Febr 1800 i Paris, d. 23.
Decbr 1857 smst., skaffede sig et Navn ved sine
litograferede Suiter, der kredser om moderne
kvindelig Gratie: Portrætter af Sangerinder
og Skuespillerinder (udg. i Udtog sammen med
Grévedon fra 1830) etc. Hans kirkelige
Arbejder er smagfulde Andagtsbilleder, hvis banale
Skønhed faldt godt i Tidens Kunstsmag.
2) Eugène François Marie Joseph,
ovenn.’s Broder, Historiemaler, f. 22. Apr. 1805
i Paris, d. 3. Febr 1865 i Pau, har haft større
Bet. for fr. Kunstudvikling. Under Girodet’s
Vejledning blev han oplært i Historiemaleriet.
Efter at han ved sin Debut 1824 havde naaet
en vis Anerkendelse, brød hans Talent sejrrig
igennem med »Henrik IV’s Fødsel« (1827, i
Louvre), et omfangsrigt, af P. Veronese’s Kunst
paavirket, farverigt Værk, der gav ham en
fremskudt Stilling i den romantiske Malerskole;
medens det har sin Styrke ved en i
Sammenligning med Datidens Kunst forholdsvis god
historisk Kolorit, var det dog fuldt saa meget
dets negative Egenskaber: Brudet med den
udlevede klassiske Kunst, der betingede dets
store Lykke. D.’s Hjem blev for en Tid
Romantikernes Samlingssted, hvorfra Moden
hentede Parolen. Han udførte fl. Slagbilleder til
Mus. i Versailles, blev i det hele optaget af
offentlige Bestillinger (for Avignon-Katedralen
m. m.), malede »Afsløringen af Henrik IV’s
Statue i Pau« (1846), »Jane Seymours Død«, det
store Arbejde »Ferdinand og Isabella modtager
Columbus« (1861) m. fl.; men med disse
Malerier, gennemgaaende matte og karakterløse,
kom han dog ikke op i Højde med den første
Periode. 1836 blev D. protestantisk Præst i
Pau. Hans Selvportræt i Uffizi i Firenze.
(Litt.: Souvenirs d’ E. D. [Tarbes 1868];
Lafond, E. D. et son journal inédit [1897]).
A. Hk.
Devéria [döve’ria], Theodule, fr.
Ægyptolog, Søn af ovenn. A. D., f. i Paris 1831, d.
smst. under Belejringen 25. Jan. 1871. Da han
tidlig viste meget Anlæg for Tegning, bestemte
hans Fader ham til Kunstner og lagde derfor kun
liden Vægt paa hans Skoleuddannelse, men
D. arbejdede sig med sjælden Energi paa
egen Haand ind, ikke blot i nyere, men
ogsaa i gamle Sprog, som Latin og Græsk,
hvortil han ogsaa føjede Hebraisk og Gammel-Ægyptisk,
som snart blev hans Yndlingsstudium. 1851 fik
Faderen ham ansat som Assistent ved
Kobberstiksamlingen, men 1855 opgav han denne
Stilling, da der blev tilbudt ham en, i øvrigt
mindre indbringende Plads ved det ægypt. Mus.
i Louvre, hvor han derefter gjorde Tjeneste
som Konservator til sin Død. Han fik nogen
Understøttelse til Studier i andre ægyptiske
Mus., bl. a. i London, men han maatte selv
skaffe sig Midler til en Studierejse til
Ægypten, hvor man paalagde ham uden Godtgørelse
at kopiere de af Mariette fundne Indskrifter til
dennes Værker. Hans Afskrifter udmærker sig
ved en sjælden Korrekthed og bærer
Vidnesbyrd om hans nøje Forstaaelse af ægypt.
Indskrifter. Særlig Fortjeneste af Videnskaben har
D. indlagt sig ved sine udmærkede Kopier af
de af Mariette udgravede Indskrifter fra Gebel
Barkal i Nubien, i hvilke mange Hieroglyftegn,
der ellers er lette at skelne imellem, her er
aldeles ens, saaledes at det er helt umuligt at
gengive Teksten, naar man ikke tilfulde
forstaar Meningen. D. har desuden udg. en Del
indholdsrige Afh., mest af arkæologisk og
mytologisk-religiøst Indhold, bl. a. en nøjagtig
 |
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
