Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diakon (gr., Tjener), en kirkelig Embedsmand - Diakonisseanstalter eller Diakonissehuse er Anstalter, bestemte til Uddannelse af Diakonisser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han efter Gudstjenestens Slutn. bragte de
fraværende Nadveren. Endvidere hjalp de Biskoppen
med Kirketugten; »de apostolske Konstitutioner«
kalder derfor D. Bispens »Øje, Øre og Mund,
Hjerte og Sjæl«. Da man, for øvrigt næppe
med Rette, udledte Embedets Oprindelse fra
Indsættelsen af de 7 Fattigforstandere (Ap.
Gern. 6, 1 ff.), fik D. ogsaa Fattigplejen under
sig, og deres Tal i hver Menighed fastsattes
til 7. D. stod Biskoppen nær og fik derved stor
Indflydelse og Anseelse. I 3. Aarh. synes D.
endog at have stillet sig over Presbyterne; men
Kirkemødet i Nikæa (325) tilbageviste dem. Fra
nu af hævdede Presbyterne deres Forrang, og
da de selv sammenlignedes med de
gammeltestamentlige Præster, maatte D. tage til Takke
med at kaldes Levitter. Deres Hverv var nu
en mere underordnet Deltagelse i Gudstjenesten
og Opretholdelse af Ordenen i Kirken samt
Fattigpleje, men deres Trin paa den kirkelige
Embedsstige var dog inden for de højere
Vielsesgrader, og fra 4. Aarh. indviedes der
Underdiakoner (subdiaconi) til at gaa dem
til Haande. Den kanoniske Alder for en D.
fastsattes til 22 Aar, og i Vesterland krævedes
det, at han skulde leve i Cølibat, men det
gennemførtes først ved de gregorianske
Bestræbelser. I Middelalderen indtog D. gennemgaaende
en ringere Stilling, medens
Archidiakonen, der opr. blot havde været den første i
Diakonkollegiet, hævede sig til stor Anseelse og
Magt. Endnu l har den kat. Kirke Embedet, og
den anglikanske Kirke har beholdt en lgn.
Ordning. I fl. af de lutherske Kirker brugtes og
bruges Navnet D. endnu om Hjælpepræster, i
de reformerte Kirker om Mænd, der besørger
Menighedens Fattigpleje. Denne sidste Tanke
havde for øvrigt ogsaa Luther gjort sig til
Talsmand for, men den blev foreløbig ikke udført i
den luther’ske Verden. Den Halle’ske Pietisme
og Herrenhutismen (se
Brødremenigheden) kom Virkeliggørelsen af Idealet nærmere;
men først ved den kraftige Udvikling af Indre
Mission i 19. Aarh. grundlagde man i Tyskland
Uddannelsesanstalter for D., der paatager sig
kristelig Pleje af Syge, Fattige o. s. v. ell. med
andre Ord udfører en Gerning, der svarer til
Diakonissernes. Disse D. uddannes paa
Brødrehuse; af den, der vil optages, kræves Tro;
endvidere maa han være ugift og uforlovet, og han
maa underkastes 1/2 Aars Prøvetid. I Tyskland
er der efterhaanden opstaaet adskillige saadanne
Diakonanstalter; ældst er Düsselthal (fra 1822),
størst og berømtest er »Bauhes Haus« ved
Hamburg, grundlagt af Wichern 1833. I Danmark
har Provst B. C. W. L. Hjort grundlagt og
styret Diakonhjemmet i Nyborg; ogsaa i Kria
findes et saadant Hjem. - Ordet D. er for øvrigt
gennem det oldnordiske djakn blevet til det
dansk-norske »Degn«.
H. O.
Diakonisseanstalter eller
Diakonissehuse er Anstalter, bestemte til Uddannelse af
Diakonisser. Til en D. hører først og fremmest
et Moderhus ɔ: et Hjem for Diakonisserne,
dernæst, da Diakonissegerningen fortrinsvis
omfatter Sygepleje, et Hospital til praktisk
Uddannelse af Sygeplejersker og endelig, som en
naturlig Følge af Diakonissesagens Oprindelse og
hele Udvikling paa kristeligt Grundlag, en
Kirke. Da imidlertid enhver D., der er naaet
ud over de første Begynderaar, maa udsende
sine Søstre til mange forskellige Arbejder, er
det nødvendigt for deres Uddannelse og
Udvikling ved selve Moderhuset foruden Hospitalet
at have en Række andre Virksomheder, som
altsaa dels umiddelbart kommer især den
omboende Befolkning til gode, dels ogsaa lærer de
unge Søstre, hvorledes Moderhuset ønsker de
paagældende Arbejder gennemførte ude.
Saadanne »Filialer« findes i Alm. ved de ældre
Anstalter i stort Antal og stor Mangfoldighed:
Vuggestue, Asyl og Fortsættelsesasyl,
Børnehjem, Redningshjem for faldne ell. straffede
Piger, Sygehjem og Alderdomshjem for Mænd
og Kvinder, stundom ogsaa store Anstalter for
Sindssyge, Aandssvage, Epileptikere o. s. v.
Nogle enkelte D. uddanner ogsaa en særlig Art
»Læresøstre«, som kun faar et lille Indblik i
Sygepleje, men i øvrigt kan gennemgaa alle
Slags Lærerindekursus lige fra dem, der
dygtiggør dem som Asylmødre og
Pogeskolelærerinder, til dem, der efter bestaaet Eksamen giver
Adgang til at undervise i de højere Døtreskoler
og Gymnasier. En saadan D. har da et helt
Lærerindeseminarium tillige med højere og
lavere Børneskoler som Filialer. Ogsaa længere
borte, som Aflæggere fra Moderstammen, kan en
D. have Filialer; saaledes har Kaiserswerth
(paa den højre Rhinbred, nær ved Düsseldorf)
en Række saadanne i Orienten (Konstantinopel,
Smyrna, Beirut, Alexandria og flere) og
i Italien, foruden i Tyskland selv, dels
til Sygepleje, dels til Børneopdragelse og
Undervisning. Ved »Stationer« forstaas
derimod saadanne Anstalter ell. Virksomheder,
hvortil D. udsender Søstre uden selv at have
Ejendomsret ell. Ledelsens Ansvar. Paa denne
Maade betjener Søstrene en stor Mængde
Sygehuse, Fattiggaarde, Børnehjem, Fængsler,
Anstalter for straffede og forvildede Piger o. s. v.,
ell. ogsaa arbejder de bl. de fattige Syge i
forskellige Menigheder ell. Sogne
(»Menighedspleje«), For alt dette faar D. i Reglen fra
hver Anstalt ell. Menighed et fastsat Vederlag,
medens Søstrene intet modtager ud over frit
Ophold; D. forsyner dem med alt fornødent,
ogsaa en beskeden Løn, samt sørger, saa vidt
den kan, for dem under Sygdom og i deres
Alderdom. Alle D. er grundlagte paa privat
Velgørenhed og bliver, for saa vidt de ikke kan
bestaa ved de til dem knyttede Hospitaler og
Skoler ell. ved særlige Fonds, der er henlagte
til dem, opretholdte paa samme Maade.
Den ældste D. blev grundlagt 1836 i
Kaiserswerth af Præsten Theodor Fliedner,
som derved gav Stødet til en Fornyelse af den
apostoliske Diakonissegerning i en med
Nutidens Krav stemmende Skikkelse. I
Kaiserswerth (»Bedstemoderhuset«, som det spøgende
kaldes) samles derfor endnu hvert 3. Aar
Afsendinge fra alle de Diakonissehuse i Verden,
som slutter sig til dets Grundsætninger, og af
disse fandtes der Foraaret 1913 88 med 21975
Søstre, hvoraf atter 33 med 4300 Søstre laa
uden for Tyskland. Den største D. i Verden er
Kaiserswerth (med c. 1400 Søstre), den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
