Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Difteri (gr.), Difteritis, Angina diphtheritica, Synanche contagiosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Symptomer, hidrørende fra Resorptionen af de i den
lokale Affektion udviklede giftige
Sygdomsprodukter, saakaldte Toksiner. Man havde længe
haft en Anelse om, at D.’s Aarsag maatte være
at søge i en Indvandring i Organismen af
Bakterier, men først 1883 (Klebs) og 1884
(Løffler) bekræftedes denne Formodning. Ved
fortsatte Undersøgelser, især af Franskmændene
Roux og Yersin, er der leveret gyldige
Beviser for, at den saakaldte Løffler’ske
Bacil, Difteribacillen, en kølleformet, stavformet
Mikrob, er D.’s Aarsag. Det er lykkedes ikke
alene at paavise den i Sygdomsprodukterne,
i Blodet og i forsk. Organer, men man har
ogsaa kunnet dyrke den og ved at overføre den
paa Dyr hos disse kunnet fremkalde D. Nogen
Vanskelighed frembød Forekomsten af den
saakaldte Pseudodifteribacil, der mangler
Difteribacillens giftige Egenskaber; men det synes nu
godtgjort, at det herved kun drejer sig om en
afsvækket Form af den sande Difteribacil. D.’s
store Smitsomhed forklares derved, at
Difteribacillen kan holde sig i Patientens Svælg længe
efter Svælglidelsens Ophør, og ved, at den i
lang Tid kan trives uden for Organismen og
derfor let kan overføres gennem Klæder,
Fødemidler, Drikkekar o. s. v. D. kan optræde
sporadisk, men er p. Gr. a. sin Smitsomhed gerne
epidemisk, i større Byer ofte endemisk; i
Danmark plejer den da til Tider at blusse op til
større Epidemier (i Kbhvn i 19. Aarh. i
1840-erne, 1860’erne og 1880’erne). Sygdommen kan
angribe Individer i alle Aldere, men optræder
dog fortrinsvis hos Børn; den, der har
gennemgaaet den, er ikke som ved fl. a.
Infektionssygdomme sikret mod at angribes paa ny.
Ved D. forstaas i Alm. Svælgdifteri, men D. kan
optræde paa de fleste Slimhinder (Næsens,
Strubens, Øjets, Tarmens, Kønsorganernes) og
desuden paa Huden, naar denne er læderet,
f. Eks. ved Saar, efter Operationer.
Svælgdifterien, der altsaa er den hyppigste Form,
begynder et Par Dage efter, at Smitten har
fundet Sted, med Feber og alm. Ildebefindende
samt Smerte og Besvær ved Synkningen.
Samtidig ses Svulst og Rødme i Svælget, hvor der
tillige, især paa Mandlerne, hurtig danner sig
en smudsighvid, graalig Belægning, den
saakaldte Pseudomembran, der kan fjernes, men
ikke fuldstændig og ofte kun under nogen
Blødning. Membranerne, der fra Beg. er smaa og i
Alm. begynder paa den ene Mandel, breder sig
snart over større Dele af Svælget, til Ganen, til
Næsen. Synkebesværet tiltager, Feberen
holder sig, Temp. kan stige til 40° ell. mere, men
naar dog ikke altid saa høje Grader. Der
kommer sædvanlig stærk Svulst af Kirtler paa
Halsen og det tilstødende Væv. Forløber
Sygdommen let, vil Belægningerne i Løbet af 8-10
Dage stødes af, og Patienten træder da over i
Rekonvalescensstadiet. I sværere Tilfælde viser
det ugunstige Forløb sig ofte tidlig,
Belægningerne er betydeligere, udbreder en hæslig Lugt,
Feberen er høj og Almenbefindendet stærkt
paavirket, der er Døsighed og stor Afkræftelse
(denne Form af Svælgdifteri kaldtes tidligere
Angina septica ell. gangrænosa), der kan
medføre Døden i Løbet af faa Dage ved den høje
Feber og Lammelse af Hjertet. En anden
Maade, hvorpaa Sygdommen kan blive alvorlig, er
ved D.’s Udbredning til andre Dele af
Organismen, f. Eks. til Struben, hvorved opstaar
Croup, til Lungerne. Desuden kan den af
Difteribacillen producerede Gift foraarsage
Nyrebetændelse, Hjertesvækkelse, Karlammelse og
derigennem medføre Døden. Selv om D. er
forløbet heldig, kan der i Rekonvalescensperioden,
oftest 1-2 Uger efter Halsaffektionens Ophør,
men ogsaa langt senere, indtil en Maaned efter,
optræde Lamheder, der oftest viser sig ved
vanskelig Synkning (Maden kommer i den forkerte
Hals), ved snøvlende Udtale, ved Hæshed,
Skelen, Vanskelighed ved at læse, ved Lamhed i
Ekstremiteterne, især Benene. Ogsaa herigennem
kan Døden bevirkes, naar Lammelsen angriber
Mellemgulvet ell. Hjertet. Lamheden af de
paagældende Muskler skyldes en sekundær
Betændelse af de tilsvarende Nerver. Som Regel
er dog disse Lamheder lette, taber sig efter
kortere ell. længere Tid, men opfordrer dog til
at vise Forsigtighed.
Da D. er en saa smitsom og i mange
Tilfælde farlig Sygdom, har den hurtige
Erkendelse en stor Bet. Imidlertid er det ofte
vanskeligt ell. umuligt at skelne mellem lette
Tilfælde af Difteri og anden Halsbetændelse. Det
har da spillet en stor Rolle for Diagnosen, at
Difteribacillen vokser hurtigt paa stivnet
Blodserum. I Praksis udføres Undersøgelsen
saaledes: Med en steril lille Vatpensel berøres det
Sted, man vil undersøge, f. Eks. Belægningen i
Svælget. Penslen gnides derpaa hen over
Overfladen af steril Serum, som er anbragt i et
Reagensglas. Efter et Døgn i Termostat
kommer der rigelig Vækst af Difteribaciller, hvis
disse findes, hvilket let kan erkendes ved
mikroskopiske Undersøgelser. Det Offentlige har
mange Steder indrettet Diagnosestationer,
hvorfra sterile Podeglas og Pensler udleveres, og
hvor de indsendte Prøver undersøges. For at
faa Patienterne isolerede paa Sygehus og
derved formindske Smittefaren, behandles
Sygdommen mange Steder her vederlagsfrit.
Man har mod Difteri et af Behring fundet
specifikt virkende Middel, nemlig antidifteritisk
Serum ɔ: Serum af Heste, som i længere Tid
er blevet indsprøjtet med Difteritoksin. Der
opstaar derved i Hestenes Serum en Modgift, som,
naar Serum sprøjtes ind paa Patienterne, er i
Stand til at binde den af Difteribacillerne
avlede Gift (se i øvrigt Difteriserum). Det
har saaledes Indflydelse baade paa den lokale
Proces og paa den Forgiftning, som
Difteribacillerne kan bevirke paa hele Legemet.
Antidifteriserum fremstilles i Kbhvn, Kria o. m. a.
St. paa særlig dertil indrettede
Seruminstitutter. Ved ganske lette Tilfælde af Difteri er den
Gift, som dannes ved Sygdommen, saa ringe,
at man ikke benytter Serum, særlig da det ikke
altid er helt uden Ulempe. Det kan give
Feber, Hududslet, Ledtilfælde samt Æggehvide
i Urinen, ligesom ogsaa anafylaktiske Tilfælde.
Hvor det anvendes, bør det bruges saa tidlig i
Sygdommen som muligt, før end Giften er
bundet rundt om i Legemets Væv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
