Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digesmutte. Underfamilie af hvori Drosselfuglenes store Gruppe - Digesta, se Corpus juris. - Digestion (lat.), se digerere; fysiologisk d. s. s. Fordøjelse; digestibel, fordøjelig. - Digestivmidler (Digestiva), fordøjelsesstyrkende Lægemidler - Digestivsalt, forældet Betegnelse for Kaliumklorid. - Digesvale, se Svaler. - Dighton, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger ved Taunton River - di Giacomo, se Giacomo. - digital (lat.) i Lægevidenskaben: Haandgreb, som udføres med Fingrene uden instrumental Hjælp - Digitalin, se, Digitalis. - Digitalis (Fingerbøl), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Halvbuske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Brunstrubet D., Plovkørfugl, norsk:
Buskskvætte) (Pratincola rubetra L.), lidt mindre
end D., en smuk, broget, let kendelig Fugl;
Hannen i Sommerdragt er paa Undersiden
rustfarvet, paa Oversiden er Fjerene sorte, med
rustbrune Kanter. Hovedets Sider er mørke
foroven, og forneden kantede med et lyst Baand.
Svingfjerene er sortegraa, med nogle hvide
Armdækfjer, Styrefjerene mørke i den yderste,
hvide i den inderste Halvdel. Næb og Fødder
er sorte. Hos Hunnen er alle Farverne mindre
udtalt; de unge Fugles Dragt og Vinterdragten
ligner Hunnens. B. er udbredt over en stor Del
af Nord- og Mellemeuropa, trækker om
Vinteren til Afrika. I Norge yngler den i hele
Landet, enkeltvis ogsaa i de nordligste Egne.
I Danmark yngler den de fleste Steder ret alm.,
holder til paa Engstrækninger, helst hvor der
findes lidt Buske, træffes dog ogsaa paa mere
tørre Steder, i lavt Krat, særlig i unge
Naaletræsplantninger. Den kommer i Beg. af Maj, ses
da undertiden i ret stort Tal paa Gennemtræk.
Navnet Bynkefugl kommer af, at den holder
af at sidde paa høje Planter som Bynke; ofte
sidder den i lave Buske og lader herfra høre
sin melodiske Stemme, der lyder omtr. som
»Hyp« (hvoraf Navnet »Plovkørfugl«), og sin
korte Sang. Føden bestaar mest af Insekter.
Beden findes paa Jorden. Æggenes Tal er 5-6;
de er smukt blaagrønne, i Gennemsnit 18,5 mm
lange, 14,3 mm brede. Allerede i Aug. drager
Bynkefuglen bort, men nogle ses paa
Gennemrejse hen i Septbr.
En sydligere Art, Sortstrubet
Bynkefugl (Pratincola rubicula L.) adskiller sig fra
Bynkefuglen ved sit sorte Hoved. Den lever
i en stor Del af Syd- og Mellemeuropa, hvor
den til Dels er Standfugl, er truffet i Norge, og
ses af og til i Danmark, hvor den maaske en
Gang imellem yngler; det Sted, hvor den
hyppigst træffes her i Landet, er Egnen omkring
Ribe.
Stendroslerne (Monticola) ligner i
Bygning og Adfærd D., men er af Drosselstørrelse
med blaa og røde Farver, ensfarvede Halefjer.
Af Slægtens 9 Arter træffes i Sydeuropa 2,
Stendroslen (Monticola saxatilis L.),
blaagraa paa Oversiden med rød Underside, og
Blaadroslen (M. cyanea L.) med blaasort
Farve over hele Kroppen.
O. H.
Digesta, se Corpus juris.
Digestion (lat.), se digerere; fysiologisk
d. s. s. Fordøjelse; digestibel, fordøjelig.
Digestivmidler (Digestiva),
fordøjelsesstyrkende Lægemidler. De virker dels ved at
fremkalde en forøget og forbedret Virksomhed af
Legemets fordøjende Apparat, saaledes visse
Krydderier, Alkohol i passende Dosis, Massage
af Underlivet o. s. v., dels ved at forbedre
Sammensætningen af de afsondrede
Fordøjelsesvædsker og ved at hindre sygelig Gæring, som
fortyndet Saltsyre, tvekulsurt Natron, endelig
ved direkte at tilføre Legemet nogle af de til
Fordøjelsen nødvendige Stoffer, der normalt
skulde afsondres af Fordøjelseskanalen i
passende Mængde, saaledes især Pepsin, ogsaa
Pankreatin, og hertil maa ogsaa henregnes den
allerede nævnte fortyndede Saltsyre.
Lp. M.
Digestivsalt, forældet Betegnelse for
Kaliumklorid.
Digesvale, se Svaler.
Dighton [’da^itən], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger ved Taunton River mellem
Taunton og Fall River og har c. 2000 Indb. D.
er kendt for den i Nærheden af Flodbredden
liggende D. Klippe ell. D. Rock med
udhugne Figurer, som man tidligere har villet
tilskrive Nordboerne, men som nu har vist sig at
være af indiansk Oprindelse. (Litt.: Rafn,
Antiquitates Americanæ [Kbhvn 1845]; Baxter,
Early voyages to America i Collection of the
old Colay historical society 4 [Taunton 1889]).
H. P. S.
di Giacomo [-dзa’komo], se Giacomo.
digital (lat.) anvendes i Lægevidenskaben
om saadanne Haandgreb, som udføres med
Fingrene uden instrumental Hjælp, saaledes d.
Undersøgelse, d. Dilatation (se Dilatation),
d. Kompression (se D.-Kompression).
Dernæst anvendes ogsaa d. som Betegnelse for, at
en Sygdom har sit Sæde i Fingrene.
E. A. T.
Digitalin, se, Digitalis.
Digitalis (Fingerbøl), Slægt af
Maskeblomstrede, Urter ell. Halvbuske med hele og
spredte Blade, der forneden er tættere
samlede. Blomsterne, som sidder i en endestillet
og ensidig Klase, har skævt
 |
Digitalis purpurea. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
