Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dilemma (gr.) i gr. Retorik: Figur, med to Muligheder, der udelukker hinanden, og hver for sig fører til Vanskeligheder - Dilettant (af ital. dilettare *c: fornøje), en, som dyrker Kunst ell. Videnskab til egen Underholdning - Diligence, fransk, egl. Flid, Vindskibelighed, Omhu, Punktlighed, Travlhed, Hast, - Diligenspligt, Pligt til at vise Agtpaagivenhed, se diligentia. - diligentia (lat.), Flid, Omsorg, i romanistisk Retsvidenskab Udtryk for Agtpaagivenhed - Dilke, - 1) Charles Wentworth (1810-69) - 2) Charles Wentworth, Sir, eng. Politiker, (1843-1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antageisen tre Led, kaldes den Trilemma, fl. Led
Polylemma (se disjunktiv).
W. N.
Dilettant (af ital. dilettáre ɔ: fornøje), en,
som dyrker Kunst ell. Videnskab til egen
Underholdning, saaledes at dette ikke bliver hans
egl. Livsopgave; derfor ofte benyttet i
nedsættende Bet. om den halvstuderede, overfladiske
etc. Dilettantisme, Dilettanteri,
Syslen med Kunst og Videnskab paa en D.’s
Maner.
Diligence [-’sjaŋsə], fransk, egl. Flid,
Vindskibelighed, Omhu, Punktlighed, Travlhed,
Hast, i Alm. Betegnelse for en
Personpostbefordring. Indtil Slutn. af 18. Aarh. blev i
Danmark alle af Postvæsenet etablerede
Personbefordringer fremførte med aabne Vogne;
Rejsende, der ønskede lukket Vogn, maatte tage
Ekstrapost (se Befordringsvæsenet). 1798
blev der imidlertid paa Foranledning af
daværende Postdirektør Walterstorff, som i
Nordamerika havde rejst med D., forskrevet en
saadan fra Filadelfia. Den var til 9 Personer
indvendig, og en hos Kusken, og 18. Novbr
1798 sattes denne, den første D. i Danmark i
Gang mellem Kbhvn og Helsingør. Med denne
som Mønster forfærdigedes i Kbhvn en anden
D., der 1799 sattes i Gang mellem Kbhvn og
Korsør. Taksten for Befordring med D. var
selvfølgelig højere end Taksten for Befordring med
aaben Vogn, og da i Beg. af 19. Aarh. den
økonomiske Krise indtraadte, kunde D. ikke
betale sig og ophørte derfor. Først fra 1. Septbr
1834 sattes D. paa ny i Gang og da mellem
Kbhvn og Hamburg. Den gik 2 Gange ugentlig
og blev snart efterfulgt af en dobbelt daglig
D.-Forbindelse mellem Kbhvn og Helsingør og
en ugentlig mellem Kbhvn og Nakskov. Et Par
Aar senere oprettedes D.-Forbindelse mellem
Kbhvn og Kalundborg, Aalborg og Aarhus,
Haderslev og Aalborg samt Odense og Vejle og
efterhaanden paa alle vigtigere Sideruter. Med
D., der dels var sekssædige, dels firsædige,
befordredes ikke alene Personer, men ogsaa
Brevposten og mindre Pakker. Efterhaanden som
Jernbaner anlagdes over hele Landet,
indskrænkedes Kørselen med D. betydeligt, og som
Personpostbefordring er den nu fuldstændig
ophørt, idet Postvæsenet ikke mere driver
Personbefordring.
Fr. O.
Diligenspligt, Pligt til at vise
Agtpaagivenhed, se diligentia.
diligentia (lat.), Flid, Omsorg, i romanistisk
Retsvidenskab Udtryk for den Agtpaagivenhed,
man i et Retsforhold bør udvise for at være
angerløs, for at have handlet som en baade
redelig og omhyggelig Mand (som en bonus
paterfamilias). Medens Graden af den
Agtpaagivenhed, der kan kræves, i Reglen maa
afgøres efter en Normalmaalestok, maa man
undertiden nøjes med at fordre en saadan, som
Personen udviser i egne Forhold, saaledes f.
Eks. naar en Person uden Vederlag er gaaet
ind paa at overtage Forvaringen af en Ting og
altsaa kun har Ulejlighed af Forholdet. I saa
Tilfælde tales om d. quam in suis rebus (en
Agtpaagivenhed som i sine egne Sager).
K. B.
Dilke [di£k], 1) Charles Wentworth
(1810-69), vandt stor Bet. ved sin Iver for at
fremkalde industrielle Udstillinger. Allerede
1847 fik han den første eng. Udstilling kaldt til
Live i London, og 1851 havde han væsentlig
Del i den første Verdensudstilling her, ligesom
1855 i den anden i Paris. 1862 var han en af
de 5 Regeringskommissærer for
Verdensudstillingen i London og blev til Løn ophøjet til
Baronet (Sir) samt valgtes 1865 til Underhuset.
Han døde i Petrograd, hvor han var i Færd
med at ordne en Haveudstilling.
2) Charles Wentworth, Sir, eng.
Politiker, foreg.’s Søn, f. 4. Septbr 1843, d. 26. Jan.
1911, studerede ved Cambridge Univ. og blev
1866 indskrevet bl. Londons Sagførere, dog uden
nogen Sinde at optræde som saadan. Han
foretog 1866-67 en Rejse gennem Kanada,
Nordamerika, de australske Kolonier og Indien, og
nedlagde Udbyttet af sine Iagttagelser, særlig
om Folkeracens Indflydelse paa Statsstyreisen
og om Klimaets Indflydelse paa Folkene, i sit
Skrift Greater Britain, som vakte megen
Opmærksomhed og i Løbet af eet Aar udkom i
4 Opl. (8. Udg. 1885). Han valgtes Decbr 1868
i Chelsea til Underhuset som udpræget Radikal
og genvalgtes her til 1886. Han tog særlig Del
i Forhandlingerne om udenrigske Forhold, samt
om Kolonierne og Indien, men ogsaa om
Folkeskoleloven 1870; han fremkaldte Oprettelsen af
særlige folkevalgte Skoleraad og virkede
ligeledes for Kvindernes kommunale Valgret.
Senere (1878) fik han Afstemningstiden ved
Parlamentsvalg i Hovedstadens Kredse forlænget og
altsaa Udøvelsen af Valgret lettet. Han vakte
megen Opsigt ved sine Angreb 1870-71 paa
Civillisten (foreslog dens Nedsættelse) og sin
aabent udtalte Forkærlighed for Republikken
som den ypperste Statsform; det kostede ham
derfor en haard Valgkamp 1874 for at hævde
Pladsen, men han vandt ved sin Indsigt og
Dygtighed voksende Indflydelse i Underhuset.
Da det liberale Parti 1880 igen kom til Roret,
tiltvang han sig, at den radikale Chamberlain
optoges i Kabinettet, medens han selv blev
Understatssekretær i Udenrigsministeriet og
dermed Ordfører i Underhuset om alle udenrigske
Forhold; han fik ogsaa 1881-82 Forsædet i en
Kommission om en Handelspagt med
Frankrig, samt 1883-84 i en anden om
Arbejderboliger, i hvilken baade Prinsen af Wales og
Kardinal Manning havde Sæde. Forinden
havde han Decbr 1882 faaet Sæde i Kabinettet som
Minister for den stedlige Forvaltning. 1885
havde han væsentlig Del i den ny Ordning af
Valgkredsene, men afgik noget efter som
Minister - 1886 tillige som Medlem af
Underhuset - fordi han blev indviklet i en
Skilsmissesag og ikke fuldstændig frifunden, skønt
han var rede til at aflægge Ed paa sin
Uskyldighed (det var hans egen Broderkones Søster,
som erklærede ham for delagtig i hendes
Ægteskabsbrud). Han genvalgtes først 1892 og
indtog indtil sin Død en meget selvstændig og
indflydelsesrig Stilling i Underhuset, hørende
til det liberale Partis »Imperialister«, men fik
ingen Sinde senere Plads i Ministeriet. I
Mellemtiden havde han udg. et Par politiske Skr
The present position of European politics (1887)
og Problems of Greater Britain (2 Bd, 1890),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
