Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diniz, Julio. Under dette Navn skrev den portug. Digter Joaquim Guilherme Gomes Coelho, (1839-1871) - Dinka (Denka), Negerstamme omkr. Nilens øvre Løb, Bahr-el-Abiad, og dens Biflod Bahr-el-Ghasal - Dinkelsbühl, By i den mellemste Del af Bayern, ved den lille Flod Wörnitz - Dino..., i Sammensætninger ved naturvidenskabelige Navne, væsentlig for uddøde kæmpemæssige Dyr - Dinobryaceæ, Dinobryon, Flagellater med 1-2 gulbrune Kromatoforer - Dinocerata, se Amblypoda. - Dino Compagni, se Compagni. - Dinoflagellata se Furealger. - Dinokrates, d. s. s. Deinokrates. - Dinol, Brenzkatekin, Pyrokatekin danner farveløse, bladede Krystaller - Dinophilus, en ejendommelig, næsten mikroskopisk lille, ormformet Organisme - Dinornis, Dinornithidæ, se Moa. - Dinos kaldtes hos Grækerne Kar til at blande Vin og Vand i. - Dinosaurier (Dinosauria Owen), Kæmpeøgler, en talrig og meget formrig Orden af uddøde Krybdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andre værdifulde Arbejder af D. er
Fortællingerne Uma familia ingleza (1867), A
morgadinha de Canaviaes (1868), og fire mindre
Noveller (Landsbyhistorier), samlede under Titlen
Serões da provincia (1870). Efter hans Død
udkom Os fidalgos de casa mourisca (1872), hvori
Landadelen skildres, og en Digtsamling (1880).
(Litt.: A. Pimentel, »Julio D.« [Porto
1872]).
(E. G.). Chr. H.
Dinka (Denka), Negerstamme omkr.
Nilens øvre Løb, Bahr-el-Abiad, og dens Biflod
Bahr-el-Ghasal mellem 6° og 12° n. Br. De
hører til de egl. Negre og er nærmest i
Familie med Bari og Schilluk-Stammerne. De
udmærker sig ved en meget mørk Hudfarve, der
næsten spiller i det blaalige, og en usædvanlig
høj Legemsbygning, men de er magre og
meget langbenede. Haaret bæres kort afskaaret, og
som Ugifte gaar de nøgne, medens de gifte
Kvinder anlægger et kort Læderskørt. Som
Smykker bruges store Ringe af Jern ell.
Elfenben, Tænder og Knogler, som Vaaben
Trækøller og Lanser. Den vigtigste Næringsvej er
Kvægavl; ved Siden deraf drives dog ogsaa
lidt Agerbrug, og de lever væsentlig af
Durrah-Vælling, Mælk og Smør, hvorimod de kun
spiser lidt Kød, især Gedekød. Boligerne er solide
Lerhytter. D. er Hedninger, men har en
Forestilling om et højere Væsen; Troldmænd og
Regnmagere spiller en stor Rolle i deres
religiøse Liv. Som hos de fleste andre
Negerstammer er Polygami alm., og Kvinderne købes for
Kvæg. De deles i fl. mindre Stammer under
lokale Smaahøvdinge, medens et fælles
Overhoved mangler. De kom 1899 under eng.-ægypt.
Sudans Kontrol, men styres saa vidt mulig i
Overensstemmelse med de enkelte Stammers
Sædvaner.
C. A.
Dinkelsbühl [’deŋkəlsby.l], By i den
mellemste Del af Bayern, ved den lille Flod Wörnitz
og ved Jernbanen Nördlingen-Dombühl, 441 m
o. H., nær den württembergske Grænse. (1910)
4800 Indb., mest luth. Det er en gammeldags
By, der endnu fl. Steder er omgivet af Volde
og Taarne. Der drives betydelig Fabrikation af
Uldvarer, Børster og Pensler og Handel med
Korn. - D. var en kejserlig Fristad 1351-1802,
hvorefter den kom under Bayern.
G. Ht.
Dino..., i Sammensætninger ved
naturvidenskabelige Navne, væsentlig for uddøde
kæmpemæssige Dyr, kommer af det gr. δεινος
frygtelig, vældig.
Dinobryaceæ, Dinobryon, Flagellater med
1-2 gulbrune Kromatoforer, to ulige lange
Svingtraade og omgivne af et bægerformet
Cellulosehylster; Hvilecyster med kiselholdig
Væg. De optræder - oftest i buskformede
Kolonier - i store Mængder i
Ferskvandsplankton, især i tempererede Egne og til Tider, hvor
Vandets Temp. ikke er for høj.
C. H. O.
Dinocerata, se Amblypoda.
Dino Compagni [-kom’panji], se
Compagni.
Dinoflagellata se Furealger.
Dinokrates, d. s. s. Deinokrates.
Dinol, Brenzkatekin, Pyrokatekin danner
farveløse, bladede Krystaller, der er
letopløselige i Vand, Alkohol, Æter og Benzol. D.
anvendes til Fremstilling af fotografisk
Fremkalder.
C. E. A.
Dinophilus [-fi-], en ejendommelig, næsten
mikroskopisk lille, ormformet Organisme, hvis
utydeligt leddelte Legeme foruden enkelte
længere Fimrehaar i Forenden og Bagenden og en
tæt Fimreklædning paa Bugsiden bærer flere
Kranse af Fimrehaar. Munden, i Forbindelse
med hvilken der findes en udkrængelig Snabel,
aabner sig fortil paa Bugsiden bagved et
hovedformet Parti, som bærer et Øjepar; et Gat
ligger i Bagenden. Et Ekskretionssystem i Form af
grenede Rør, hvis ydre, blinde Ender
indeholder »Fimreflammer«, er paavist. Slægten er
særkønnet, og hos visse Arter ligner de to Køn
hinanden fuldstændigt i det Ydre; hos andre er
Hannen derimod en ren »Dværghan« uden
Fordøjelseskanal, Mund og Gat. I dette Tilfælde
er de aflagte Æg af to forsk. Størrelser; af de
smaa fremkommer Hanner, af de store
Hunner. Den systematiske Stilling af Slægten, af
hvilken forsk. Arter kendes baade fra europ.
og fremmede Have, lader sig næppe med
Sikkerhed bestemme; den er af forsk.
Undersøgere blevet stillet i Nærheden af saa forsk.
Grupper som Turbellarier, Nemertiner,
Annelider og Hjuldyr. (Litt.: E. Korschelt,
»D. apatris.« Zeit. für wiss. Zoologie, 37. Bd
[1882]).
R. H. S.
Dinornis, Dinornithidæ [’-ti.-], se Moa.
Dinos kaldtes hos
Grækerne Kar af Form som
Fig. D. forfærdigedes af
Metal ell. Terrakotta og
benyttedes, opstillet paa et
særskilt Fodstykke, til at
blande Vin og Vand i.
C. B.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
