Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dinosaurier (Dinosauria Owen), Kæmpeøgler, en talrig og meget formrig Orden af uddøde Krybdyr - Dinostratos, d. s. s. Deinostratos. - Dinotherlesand kaldes nogle til Tertiærformationens yngste Etage (pliocæri) hørende 191 Sandaflejringer - Dinotherium, se Elefanter. - Dinslaken, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 16 km N. f. Duisburg i Nærheden af højre Rhin-Bred - Dintel, Flod i Sydholland, Prov. Nordbrabant, opstaar ved Breda ved Foreningen af Aa og Mark - Dinter, Gustav Friedrich, tysk Skolemand, (1760-1831) - Dio, Juan (Johannes de Deo), se Barmhjertige Brødre. - Diobolos, gr., Dobbeltobol = 10 Lepta, se Drachme - Dio Cassius, se Dion Kassios. - Dio Chrysostomus, d. s. s. Dion Chrysostomos. - Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius, (245-305)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyggeflader, Forlemmerne kortere end
Baglemmerne. Ceratops: lange, hornlignende
Bentappe paa Pandebenet, Isse- og
Tindingebenene udviklede til et Nakkeskjold.
Hovedskallen over 2 m lang. Øvre Kridt
(Nordamerika). Stegosaurus: 2 Rækker store,
sammentrykte Hudknogler langs Ryggen,
afløste paa den bageste Del af Halen af
Bendolke. Indtil 9 m lang. Lias til øvre Kridt
(Europa, Nordamerika). Iguanodon, hvoraf Mus. i
Bryssel ejer prægtige Stykker; ved Bernissart
blev 1878 fundet ikke mindre end 23 næsten
fuldstændige Skeletter. 18 m lang. Nedre Kridt
(England, Belgien). (Litt.-Fortegnelse i Zittel,
»Grundzüge der Paläontologie« II Afd.:
Vertebrata [München und Berlin 1911]).
Ad. J.
Dinostratos, d. s. s. Deinostratos.
Dinotherlesand [-’te’-] kaldes nogle ved
Eppelsheim i Rhinhessen forekommende, til
Tertiærformationens yngste Etage (pliocæn)
hørende Sandaflejringer, der indeholder talrige
Knogler af Dinotherium giganteum. Betegnelsen
benyttes ogsaa undertiden for lidt ældre
Sandaflejringer i Bayern med Knogler af D. bavaricum.
Dinotherium [-’te’-], se Elefanter.
Dinslaken [’densla.kən], By i Preussen,
Rhin-Prov., ligger 16 km N. f. Duisburg i Nærheden
af højre Rhin-Bred og ved Banen fra
Oberhausen til Emmerich. (1910) 8323 Indb., deraf
Halvdelen kat. D. har betydelig Industri
(Jernvalseværk, Artikler til elektrisk Belysning m. m.),
men gaar for øvrigt som Købstad tilbage til 1273.
Dintel [’dentə£, Flod i Sydholland, Prov.
Nordbrabant, opstaar ved Breda ved
Foreningen af Aa og Mark, falder N. f. Dinteloord
(Prinsenland) i en Arm af Maas.
G. Ht.
Dinter [’dentər], Gustav Friedrich,
tysk Skolemand, f. 29. Febr 1760 i Borna ved
Leipzig, d. 29. Maj 1831 i Königsberg,
studerede Teologi og Filosofi, blev 1787 Præst i
Kitscher og gjorde sig her bemærket ved at
uddanne dygtige Folkeskolelærere, hvorfor han
1797 blev Forstander for Skolelærerseminariet i
Dresden. 1807 blev han Præst i Görnitz og
oprettede her af Interesse for Lærergerningen et
privat Progymnasium. 1816 forlod D. Sachsen og
gik til Königsberg som Konsistorial- og
Skoleraad. Fra 1822 var han tillige Prof. i Teologi
og Pædagogik ved Königsbergs Univ. Ved Siden
af en omfattende Embedsgerning fortsatte han
sin Virksomhed som Lærer og Forf. indtil sin
Død. D. var en virksom og praktisk Natur,
en Folke- og Lærerven af Oplysningstidens
Retning. Hans omfangsrige Forfatterskab (43 Bd),
der mest bestod i pædagogiske og eksegetiske
Skr, er ganske i den filantropistiske Tids
Tankegang. Ved sin meget udbredte
»Schullehrerbibel« (1826-30), der helt igennem er præget
af en flad Rationalisme, bidrog han til denne
Tænkemaades Udbredelse bl. Lærerne. For den
kateketiske Metode var D. en ivrig og dygtig
Talsmand, baade som Forf. og Lærer, men D.
indrømmede dog, at paa Skolens første Trin
burde Pestalozzi’s Anskuelsesundervisning være
raadende. Ogsaa i Danmark havde D. et Navn,
og hans »Anweisung zum Gebrauch der Bibel in
Volksschulen« (3 Bd, 1814-15), udkom paa Dansk
1822 ved H. E. Wolf. (Litt.: Seidel, »D.’s
ausgewählte Schriften« [2 Bd, 1880-81]).
Fr. Th.
Dio [’ðia], Juan (Johannes de Deo),
se Barmhjertige Brødre.
Diobolos, gr., Dobbeltobol = 10 Lepta, se
Drachme. Diobelia, en Art
Fattigunderstøttelse, »til Teaterbilletter«, indført i Athen
paa den peloponnesiske Krigs Tid, c. 410 f. Kr.
H. A. K.
Dio Cassius, se Dion Kassios.
Dio Chrysostomus [-kry-], d. s. s. Dion
Chrysostomos.
Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius,
f. 245, rom. Kejser 284-305, hed opr. Diocles,
var Søn af en Frigiven og stammede fra
Dioclea i Dalmatien. Han udmærkede sig som
Officer og deltog i Kejser Carus’ Krigstog
mod Perserne. Da Carus og hans Søn
Numerianus var døde, udraabtes D., som da var
Fører for Livgarden, i Chalkedon til Kejser af
Soldaterne, og efter at ogsaa Carus’
anden Søn Carinus var
blevet dræbt, havde D. ingen Medbejlere. Men
de vanskelige Forhold i Riget gjorde, at
han ikke mente at kunne bestride hele
Overledelsen alene. Paa Grænserne baade i Asien
og i Germanien var der farlige Fjender at
bekæmpe, og i Gallien rasede Bagaudernes
Opstand. D. valgte da den dygtige Officer
Maximianus til Medregent og hædrede ham med
Titlen Augustus (286). Nogle Aar efter udnævntes
der endnu to Underkejsere (med Titlen Cæsar),
nemlig Galerius, der skulde være D.’s
Medhjælper, og Constantius Chlorus, der skulde
være Medhjælper for Maximianus. Ved et Møde
i Mediolanum (293) bestemtes Fordelingen af
Forretningerne saaledes, at D. skulde bestyre
de asiatiske Lande, Ægypten og Thrakien,
Galerius Balkan-Halvøen og Donau-Landene,
Maximianus Italien og Nordafrika, og Constantius
Chlorus de vestlige Prov. Residensstæder blev
Nikomedia, Sirmium, Mediolanum og Augusta
Trevirorum. Det var D.’s Hensigt herved at
skabe en varig Ordning, der tillige skulde sikre
Tronfølgen, som hidtil alt for meget havde
beroet paa Tilfældigheder og paa Soldaternes
Vilkaarlighed. De to øverste Kejsere (Augusti)
skulde alene have den egl. Suverænitet; ved
deres Afgang, som skulde ske samtidig, skulde
de to Underkejsere (Cæsares) rykke op i deres
Plads og i Form af Adoption udnævne to nye
Underkejsere, og saa fremdeles. Uagtet
saaledes formelt D. og Maximianus var
sideordnede, var det dog, saa længe D. regerede, ham,
der i Kraft af sin højere Dannelse og betydelige
Personlighed havde den øverste Ledelse. I den
Del af Riget, som stod under hans specielle
Forvaltning, førte han heldige Krige, baade i
Ægypten, hvor en vis Achilleus havde tilrevet
sig Magten, og i Asien, hvor han slog Perserne.
 |
Bronzemønt med Kejser Diocletianus’ Billede. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
