Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dippel, Johann Konrad, tysk religiøs Sværmer og Alkymist, (1673-1734) - Dippel, Leopold, tysk Botaniker, (1827-1914) - Dippelsolie, se Hjortetakolie. - Dippoldiswalde, By i Sachsen, Kreishauptmannschaft Dresden, ved røde Weisseritz - Diprosopus (gr.), Misfoster med, i alt Fald delvis, 2 Ansigter - Diprotodon, se Pungelefant. - Dipsaceæ, se Kartebollefamilien. - Dipsacus, se Kartebolle. - Dipsadinæ, Dlpsas, se Snoge. - Dipsomani, en Form af Sindssygdom, med en uimodstaaelig Trang til at nyde Alkohol i Overmaal - Diptera, se Tovingede, Myg og Fluer. - Dipteraltemplet, d. s. s. Dipteros. - Dipterocarpaceæ, Fam. af tokimbladede og Mkronede Planter af Ordenen Guttiferales, Træer - Dipterocarpus Gärtn., Slægt af Dipterocarpaceer, ofte mægtige Træer - Dipterologi, Læren om de Tovingedes Orden ell. Fluer og Myg. - Dipteros, gr., »tofløjet«, efter Vitruvius Betegnelse for et Tempel med to Rækker Søjler helt rundt - Dipterus, se Lungefisk. - Dipteryx Schreb. (Coumarouna Aubl.), Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), Træer - Diptychon (gr.), Tavle med to voksbelagte Blade, der kan klappes sammen - Dipus, se Springmus. - Dipygus, Misfoster med Fordobling af nederste Del af Kroppen og Underekstremiteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»J. K. D.« [Bonn 1882]; A. Ritschl,
»Geschichte des Pietismus« II [Bonn 1884]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Dippel [’depəl], Leopold, tysk Botaniker,
Prof. ved den polytekniske Læreanstalt og
Direktør for den bot. Have i Darmstadt, f. 4. Aug.
1827, d. 1914. Hans Arbejder falder paa 3
Omraader, dels i Celle- og Vævlæren, hvor han
ivrig har forfægtet Appositionsteorien samt
leveret vigtige Bidrag til Mælkerørenes
Naturhistorie, dels i Mikrografien, hvor hans
Lærebog »Das Mikroskop« (2. Opl. 1882) indtager
en fremragende Plads, dels endelig i
Dendrologien, hvori han har skrevet et stort Værk,
»Handbuch der Laubholzkunde« (3 Bd, 1889
-93).
V. A. P.
Dippelsolie [’depəls-], se Hjortetakolie.
Dippoldiswalde, By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Dresden, ligger 355 m o. H. ved
røde Weisseritz. (1910) 4255 Indb. Fabrikation
af Straahatte og Trævarer. Sølvgruberne ved
D. er udtømte.
G. Ht.
Diprosopus (gr.), Misfoster med, i alt Fald
delvis, 2 Ansigter, altsaa en ufuldstændig Form
af Dicephalus.
Lp. M.
Diprotodon, se Pungelefant.
Dipsaceæ, se Kartebollefamilien.
Dipsacus, se Kartebolle.
Dipsadinæ, Dipsas, se Snoge.
Dipsomani, en Form af Sindssygdom,
under hvilken den deraf lidende Person føler
en uimodstaaelig Trang til at nyde Alkohol i
Overmaal. Med Ugers, Maaneders ell. længere
Mellemrum (»Kvartalsdranker«) indfinder
denne Drift sig hos Individer, der ofte ikke er
Alkoholister, men til dagligdags lever et
maadeholdent Liv. De følger da pludselig blindt
denne Drift, forlader Hjemmet, turer rundt paa
Værtshuse i Dage og Nætter, hensynsløst
nydende Alkohol, ligegyldig af hvilken Kvalitet.
Naar den herved opstaaede Rus er overstaaet
- undertiden medfører den et Anfald af
Delirium tremens -, kan de atter i længere Tid
leve roligt og skikkeligt, indtil Driften atter
indfinder sig efter nogle Dages Hovedpine, Uro
og Søvnløshed.
(A. F.). H. I. B.
Diptera, se Tovingede, Myg og Fluer.
Dipteraltemplet, d. s. s. Dipteros.
Dipterocarpaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Guttiferales,
Træer med læderagtige og fjernervede Blade.
Alle Arter er mere ell. mindre rige paa
harpiksagtige Stoffer, Balsamer ell. Kamfer, der
findes i særegne Harpiksgange i Veddet, i
Marvstraalerne og i Hulrum i Ved og Bark.
Blomsterne sidder i Klase ell. Aks; de er
femtallige i alle Kredse, dog med 3 Frugtblade.
Frugten er en Nød; meget ejendommeligt er,
at denne hos næsten alle Arter indesluttes af
Bægerets nederste kugleformede Del, medens
dets Flige, naar Frugterne er under Modning,
alle 5, 3 ell. kun 2, vokser ud til lange Vinger,
der naturligvis er af stor Bet. for Spredningen.
Over 300 Arter, der næsten alle vokser i det
tropiske Asien. Mange Arter har en selskabelig
Udbredelse.
A. M.
Dipterocarpus Gärtn., Slægt af
Dipterocarpaceer, ofte mægtige Træer med lige Stammer
og brede Kroner, store Blade og
stængelomfattende Akselblade. Blomsterne, der sidder i
Klaser, er anselige; de to ydre Bægerblade
vokser ud til røde ell. brune Vinger, medens
Bægerets nedre og læderagtige Del er glat ell.
udstyret med mange fremspringende Kanter.
65 Arter i Ostindien. D. turbinatus Gärtn. (D.
lævis Ham.) vokser i Bagindiens Skove og
bliver indtil 60 m højt. Fra Indsnit, der gøres
ved Stammens Fod, flyder den rigelige Mængde
Balsam (Gurjunbalsam) ud; den tages
kun i Tørtiden, er rødbrun og grønlig
fluorescerende og benyttes i udstrakt Maalestok til
Fernisering af Træværk i Huse, Skibe, Møbler
o. s. v. Desuden skal Balsamen være et heldigt
Middel mod Gonorrhoe og Lepra. Stammerne
udhules til Baade. Ogsaa af andre Arter, f. Eks.
D. alatus Roxb., D. trinervis Bl. o. fl., benyttes
Balsamen paa lgn. Maade.
A. M.
Dipterologi, Læren om de Tovingedes Orden
ell. Fluer og Myg.
Dipteros, gr., »tofløjet«, efter Vitruvius
Betegnelse for et Tempel med to Rækker Søjler
helt rundt.
H. A. K.
Dipterus, se Lungefisk.
Dipteryx Schreb. (Coumarouna Aubl.), Slægt
af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), Træer
med spredte ell. modsatte, ligefinnede Blade og
læderagtige Smaablade. De anselige, rosenrøde
ell. violette Blomster sidder i Top; de har to
store Forblade, der omslutter Knoppen.
Stenfrugt. 8 Arter i det tropiske Amerika. D.
odorata Aubl. med spredte Blade og D.
oppositifolia (Aubl.) Taub. med modsatte Blade vokser
begge i det nordlige Brasilien og Guyana. De
5 cm store, sammentrykte og sortebrune Frø
(Tonkabønner) har en stærk Duft af
Kumarin, hvorfor de benyttes til Parfumering, f.
Eks. af Snustobak, til Imitation af Weichselrør
o. l. De smager stærkt og bittert og skal i deres
Hjemlande bruges til et krampestillende
Middel. Af D. odorata faas holl. Tonkabønner og af
D. oppositifolia eng.; de første kommer hyppigst
til Europa. Det vellugtende og haarde Ved af
D. odorata (Coumarounatræ, Gaiaktræ)
anvendes ogsaa.
A. M.
Diptychon [-kån] (gr.), Tavle med to
voksbelagte Blade, der kan klappes sammen saaledes,
at Rammerne hindrer Vokspladerne i at berøre
hinanden, brugtes alm. i Oldtiden; med en
Griffel ridsede man Bogstaver i Vokset. I Kirken
plejede man paa D. at optegne levende og
afdøde Personer, for hvem der skulde bedes. Blev
Navnet paa et Menighedsmedlem slettet af
Kirkens D., betød det, at Vedk. var udstødt af
Samfundet. Tavlerne var først af Træ, senere
ofte af Elfenben, Sølv ell. Guld og med indlagto
Ædelstene, stundom af stor Kunstværdi. Brugen
af D. har holdt sig i den gr. og armeniske
Kirke, hvorimod den i 12. Aarh. hørte op i den
vesterlandske Kirke. Ordet D. bruges ogsaa om
de i 15.-16. Aarh. hyppig brugte Alterbilleder
med to bevægelige Fløje, der kan dække for
Midterpartiet.
H. O.
Dipus [-pu’s], se Springmus.
Dipygus, Misfoster med Fordobling af
nederste Del af Kroppen og
Underekstremiteter; Fordoblingen kan dog oftest spores
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
