Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Disgregation, et fysisk Begreb »Sønderdelingsgrad« - Dish (Oredish, d. e. Ertsskaal), eng. Maal til Blyerts = 1073 1/2 eng. Kubiktommer = 17,591 l. - Disharmoni (lat.), Mislyd, Mangel paa Overensstemmelse, Tvist - Dishley-Faar, se Faar. - Disis, det ved et Dobbeltkryds (X) 2 halve Toner forhøjede d, enharmonisk = e. - disjecta membra (lat.), unøjagtigt Citat efter Horats - disjunktiv betyder egl. adskilt; i Logikken: om en Dom, der udsiger, at en af fl. hinanden udelukkende Paastande er sand - Diskant, d. s. s. Sopran - Disken, en Sandplade i Øresund, omtrent midt i Farvandet tæt S. f. Kronborg Pynt - Disko, en 8300 km2 stor Ø ved Grønlands Vestkyst (Kekertarssuak)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medgaar til Udførelsen af D.; det er dels indre
Arbejde, der bruges til at hæve Forbindelserne
mellem Legemets Smaadele, dels ydre
Arbejde, der tjener til at overvinde Tryk, som
udefra virker paa Legemet. Fører man Varme
til et Legeme, vil altsaa en Del af Varmen
medgaa til at »disgregere« Legemet, medens
Resten forøger Legemets virkelige
Varmeindhold.
K. S. K.
Dish [di∫] (Oredish, d. e. Ertsskaal),
eng. Maal til Blyerts = 1073 1/2 eng.
Kubiktommer = 17,591 l.
Th. O.
Disharmoni (lat.), Mislyd, Mangel paa
Overensstemmelse, Tvist; disharmonere, ikke
stemme overens, være uenig;
disharmonisk, misklingende, mislydende, uenig.
Dishley-Faar [’di∫£i-], se Faar.
Disis, det ved et Dobbeltkryds (X) 2 halve
Toner forhøjede d, enharmonisk = e.
disjecta membra (iat.), unøjagtigt Citat efter
Horats, Sat. I 4, V. 62: invenias etiam disjecti
membra poetæ, »man kan genfinde Lemmerne
af den sønderrevne Digter«. Sammenhængen er
flg.: Satirens og Komediens Sprog adskiller sig
kun ved Versrytmen fra den daglige Tale; men
den episke Digters Sprog vil kunne genkendes,
selv om man »river ham i Stykker« ɔ: bytter
om paa Ordenes Orden.
H. H. R.
disjunktiv betyder egl. adskilt og bruges i
Logikken om en Dom, der udsiger, at en af
fl. hinanden udelukkende Paastande er sand.
A er enten B ell. C, hvor B og C er d,
Begreber. En d. Slutning er en saadan, som til
Oversætning har en d. Dom, og hvis Konklusion
beror paa det d. Forhold mellem Begreberne:
A er enten B ell. C, nu er A = B, altsaa er A ikke
C; denne Slutning ophæver den ene Mulighed
(C) ved at sætte den anden (B), og Formen
kaldes Modus ponendo tollens. Siges derimod: A
er enten B ell. C, nu er A ikke B, altsaa er
A = C, sættes den ene Mulighed (C) ved, at
den anden (B) ophæves, og denne Form kaldes
Modus tollendo ponens. Den d. Syllogismes
Formulering skyldes Teofrast, der søgte at udvide
den Aristoteliske Syllogistik, men den
indeholder i Virkeligheden ikke andet, end hvad
der kan udtrykkes i en alm. kategorisk
Syllogisme.
W. N.
Diskant, d. s. s. Sopran; ved Orgelstemmer
en Betegnelse for, at paagældende Stemme kun
omfatter den øverste Halvdel af Klaviaturet;
i firhændig Klavermusik den øverste Stemme
(Primo) i Modsætning til Bassen (Secondo), se
Discantus.
S. L.
Disken, en Sandplade i Øresund, omtrent
midt i Farvandet tæt S. f. Kronborg Pynt. Det
laveste Vand, 7,2 m, findes paa en Pulle omtr.
paa Pladens Midte. Paa D. er der god
Holdebund; der ligger derfor ofte mange Skibe til
Ankers for at afvente god Vind.
G. F. H.
Disko, en 8300 km2 stor Ø ved Grønlands
Vestkyst mellem 69 1/4° og 70 1/4° n. Br. Øens
grønlandske Navn er Kekertarssuak. Mod NØ.
skilles D. fra Nugsuaks Halvø ved det c. 10 Sm.
brede Sund Vaigat, mod SØ. og S. fra
Fastlandet ved den store D.-Bugt. D. kan i klart
Vejr ses paa over 80 Sm.’s Afstand og
udmærker sig fra det Øvrige Lands Gnejsfjelde ved
sine indtil 1880 m høje Trapfjelde, som
tilsyneladende danner en sammenhængende, jævn
Højslette, der falder ganske brat ell.
terrasseformigt af mod Havet, og hvis Overflade er
bedækket med stadig Is og Sne. Naar man
kommer nærmere, ser man, at der aabner sig
brede Dale og store Indskæringer i Kysten, og
at Landet af disse splittes i mange særskilte
Højsletter, hver med sin plane Overflade. De
største Indskæringer findes paa Vestsiden af
Øen, nemlig Nordfjord, Mellemfjord og
D.-Fjord. Paa alle Skraaninger mod N. ses smaa
Bræer, der strækker sig ned i Bunden af Dalene.
De mægtige Bjergmasser af mere ell. mindre
horisontale Lag af Trap og Basalt hviler paa
Gnejs, som kommer til Syne ved Stranden som
lave Fjeldknolde. Basaltfjeldene træder mange
Steder tilbage fra Kysten, som i St f. optages
af tykke Lag af Sand, Sandsten og Skifer, der
indeholder Kul og fossile Plante- og
Dyrelevninger. Disse kulførende Dannelser kommer
især til Syne langs Kysten paa Sydøst- og
Nordøstsiden af Øen. Der er fundet
fuldstændige Aftryk af Blade, Frugter, Frø og Dele af
Insekter mellem Resterne af den gl. Flora.
Kullejerne stammer fra en Vegetation, der har
vokset paa samme Sted, hvor Resterne nu
findes, og viser, at en yppig Skovvegetation i
Kridt- og Tertiærtiden bedækkede Landet. Det
er i Særdeleshed ved Dr. K. J. V. Steenstrup’s
omfattende Undersøgelser og store Samlinger,
at disse kulførende Dannelser er blevne kendte.
Materialet er bearbejdet af Prof. O. Heer, som
p. Gr. a. Floraens Sammensætning antager, at
Aarets Middeltemperatur for den Del af
Grønland under den tertiære Tid beløb sig til c.
+ 12°, medens han antager, at Kridttiden har
fordret et subtropisk Klima med en aarlig
Middeltemperatur af + 21-22°. Nu er Aarets
Middeltemperatur kun ÷ 6°. Kullene udgraves
i Skrænterne og er let tilgængelige. De
brænder let og efterlader ingen Aske. Saavel
Beboerne af D. som af de omliggende Distrikter
benytter sig af dem. Gedigent Jern findes paa
forsk. Steder af D. De største Masser er fundne
ved Blaafjeld paa Sydsiden af Øen ved et Sted,
som kaldes Uifak. Her laa store løsrevne
Jernblokke af Form som Rullesten paa
Strandbredden mellem Høj- og Lavvandsmærkerne.
Nordenskiöld hjembragte de største af disse
Jernblokke. Den største af dem maatte 2,2 m
paa den ene Led og 1,8 m paa den anden. Den
blev anslaaet til en Vægt af 23000 kg. Disse
Jernblokke blev tidligere alm. antagne at være
Meteoriter, fordi de indeholdt Nikkel og viste
de Widmannstättenske Figurer, uagtet det
straks blev paavist, at Jern af samme Slagsvar
fastsiddende i Basalten, hvorpaa Blokkene laa.
Metallisk Nikkeljern var nemlig endnu aldrig
paavist i nogen tellurisk Bjergart.
Nordenskiöld mente, at Meteorfaldet var foregaaet,
medens Basalten dannedes. Dr. K. J. V.
Steenstrup har senere paa fl. St. af Øen i Basalten
fundet Jernkorn, der indeholdt Nikkel, og har
derved bevist, at metallisk Nikkeljern med
Widmannstättenske Figurer ogsaa er et tellurisk
Mineral, hvorved det er blevet utvivlsomt, at
de løse Jernblokke ikke er Meteoriter, men af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
