Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dissogoni, en Betegnelse for det Forhold, at et og samme Individ er kønsmodent paa to Tidspunkter - dissolut (lat.), opløst, ubunden, udsvævende; Dissolution, Opløsning. - dissolvere (lat.), opløse, lade gaa i Stykker, smelte, gøre flydende. - Dissolving views, se Laterna magica. - Dissonans (lat. af dis »til forsk. Sider« og sonare »at lyde«), Mislyd - Dissyllabum (gr.), et Tostavelsesord. - Distance (fr., af lat. distnti), Afstand, Frastand - Distance (Søv.), det Antal Sømil, et Skib har udløbet i et vist Tidsrum - Distance. I Astronomien: mellem to Stjerner det Stykke af Storcirkelbuen gennem Stjernerne, der ligger mellem dem - Distanceforretning, Vareforretning, til hvis Fuldbyrdelse det kræves, at Varerne transporteres - Distancefragt. I Søret - Distancemaaler, se Afstandsmalere. - Distancepæl er en Pæl eller Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt 200 m fra Maalet - distanceret, se Distancepæl. - Distanceridt eller Udholdenhedsridt er Kraftprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Middelhavet levende Bolina hydatina
frembringer saaledes allerede de kun 1-2 mm lange
Individer, som har et langt simplere Udseende
end de voksne, modne Kønsceller, af hvilke ny
Individer kan opstaa; under den videre Vækst
svinder dernæst Kønsorganerne ind for en Tid,
og først, naar Dyret har antaget den voksnes
Skikkelse med de karakteristiske Flige og har
naaet en Størrelse af henved 3 cm, begynder
der atter at opstaa modne Kønsstoffer. (Litt.:
Chun, »Die Dissogonie« i »Festschrift f.
Leuckart« [Leipzig 1892]).
R. H. S.
dissolut (lat.), opløst, ubunden, udsvævende;
Dissolution, Opløsning.
dissolvere (lat.), opløse, lade gaa i Stykker,
smelte, gøre flydende.
Dissolving views [di’zå£viŋ’vju.z], se
Laterna magica.
Dissonans (lat. af dis »til forsk. Sider« og
sonare »at lyde«), Mislyd, i Modsætning til
Konsonans, Forholdet mellem saadanne Toner,
hvis Samklang ikke frembringer en rolig
tilfredsstillende Harmoni, men derimod Følelsen
af Uro og Trang til en Øret beroligende
Opløsning, en Overgang til en anden jævn og
uforstyrret Samklang, ell. blot videre Bevægelse.
Begrebet D. har vekslet med de skiftende Tider;
adskilligt af hvad tidligere Tid har opfattet
som D. betragtes nu som Konsonans. Hos
Grækerne og langt op i Middelalderen opfattede
man saaledes Tertser og Sekster som D.;
nutildags betragtes rene Oktaver, Kvinter,
Kvarter, Tertser og Sekster som Konsonanser,
hvorimod Sekunder, Septimer, Noneakkorder, alle
forstørrede og formindskede Intervaller regnes
til D. (se Interval). - D. er enten
væsentlige ɔ: udgør en nødvendig Del af en
selvstændig Akkord (f. Eks. Septim-Akkorden)
og fører ved deres Opløsning til Dannelsen af
ny Akkorder, ell. tilfældige ɔ: en
akkordfremmed og forbigaaende Toneforbindelse
(Forudhold, Anticipation, Vekselnoder o. s. v.), der
opløses uden Forandring af Akkorden.
S. L.
Dissyllabum (gr.), et Tostavelsesord.
Distance [di’staŋsə] (fr., af lat. distántia),
Afstand, Frastand; distancere, overvinde i
Væddekamp, komme forud for, komme i Forkøbet.
Distance [di’staŋ’sə] (Søv.), det Antal Sømil,
et Skib har udløbet i et vist Tidsrum ell. under
Sejladsen fra den affarende til den
paakommende Plads. Den udløbne D. kan beregnes
tilnærmelsesvis ved Hjælp af Loggen ell. afmaales
i et Søkort paa den ell. de Kurser, Skibet har
styret mellem de to Pladser. D. mellem 2
Punkter i et Søkort maales ved at halvere den
rette Linie mellem Punkterne, tage det
Breddeminut (den Sømil) i Passeren, der svarer til
Halveringspunktets Bredde, og udmaale
Distancen langs den trukne Linie med denne Sømil.
H. E.
Distance [di’staŋsə]. I Astronomien
forstaas ved D. mellem to Stjerner det Stykke af
Storcirkelbuen gennem Stjernerne, der ligger
mellem dem. Den kurterte D. af en Planet
ell. Komet er dens Radius vektors Projektion
paa Ekliptikkens Plan.
J. Fr. S.
Distanceforretning [-’staŋsə-] kaldes en
Vareforretning, til hvis Fuldbyrdelse det
kræves, at Varerne transporteres fra et Sted til et
andet. I Modsætning hertil forstaas ved
Pladsforretning en saadan, ved hvilken Varerne
allerede befinder sig paa det Sted, hvor
Køberen har Bopæl, paa Køberens »Plads«. Ved en
D. kan der paa forsk. Maade være truffet
Aftale om, paa hvilket Sted og paa hvilke
nærmere Vilkaar Varernes Overlevering fra
Sælgeren til Køberen skal ske, hvorledes altsaa
Omkostningerne ved Varernes Transport og alle
dermed sammenhørende Udgifter (Indladnings-
og Losningsudgifter, Assurance, Told o. s. v.)
skal fordeles mellem dem, saavel som i
Sammenhæng hermed, hvor Sælgerens Risiko og
Ansvar for Varernes Kontraktmæssighed holder
op, og hvor Køberens Risiko begynder. Der
sondres i saa Henseende navnlig imellem, om
Varerne er solgte fob, cif ell. leveret
(delivered). Er der ingen bestemt Aftale
truffet, og findes der ikke nogen fast
Handelssædvane m. H. t. til vedk. Art af Forretninger,
maa det forudsættes at være Køberens Pligt at
lade Varerne afhente hos Sælgeren. Selv om
Afsendelsen i saa Fald finder Sted ved
Sælgerens Foranstaltning, sker den dog for Køberens
Regning og Risiko. Sælgeren er i dette Tilfælde
ikke pligtig at besørge Varene assurerede, men
skal, ved samtidig med Afsendelsen at tilstille
Køberen al fornøden Meddelelse, sætte ham i
Stand til selv rettidig at gøre dette.
(C. V. S.). C. Th.
Distancefragt [-’staŋ’sə-]. I al Søret er det
en Hovedregel, at Vederlaget for Varernes
Transport (Fragten) kun skyldes, naar Varerne
bringes frem til Bestemmelsesstedet. Herfra
gøres der bl. a. (se nærmere Befragtning og
Fragt) den Undtagelse, at en Del af Fragten
- Afstandsfragt ell. D. - maa betales,
naar Varerne bringes frem til en anden
(mellemliggende) Havn, forudsat at Rejsens
Afbrydelse skyldes visse klart uovervindelige
Hindringer, saasom Krig, Skibets Beslaglæggelse
ell. Ødelæggelse (nordiske Søloves §§ 160 og
161). D. udregnes i nordisk Søret efter
Længden af den tilbagelagte Del af Rejsen i Forhold
til den hele Rejse og under Hensyn til Rejsens
Tid, Vanskeligheder og Omkostninger. Disse
Regler om D. gælder i næsten alle Lande
undtagen England og Nordamerika, hvor der
aldrig indrømmes D. I alle Søfartskredse
arbejdes der f. T. (1916) paa at komme bort fra
disse Regler.
V. B.
Distancemaaler [-’staŋsə-], se
Afstandsmaalere.
Distancepæl [-’staŋsə-] er en Pæl eller
Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt 200
m fra Maalet. For den Hest, der ikke har naaet
D., naar første Hest passerer Maalet, kan der
ikke gøres Fordring paa Præmie, selv om den
ellers efter Følgeordenen vilde give Adkomst
til en saadan. Den gængse Betegnelse for, at
dette Tilfælde er indtraadt, er, at Hesten siges
at være distanceret; Det ny danske
Væddeløbs-Reglement (af 1909) indeholder intet om
Distancepæl.
(C. G. B.). O. P.
distanceret [-staŋ’se’-], se Distancepæl.
Distanceridt [-’staŋsə-] eller
Udholdenhedsridt er Kraftprøver, der gaar ud paa dels
at undersøge, dels at fremme Rytters og Hests
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
