Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Division (lat.), den mindste Hærdel, der er sammensat af alle Vaaben - Division, - 1) en Underafdeling af en Eskadre ell. Flotille - 2) I Orlogsskibe inddeles Mandskabet i Øvel-ses-D., i hvilke det faar den alm. milit. Uddannelse, - 3) Tidligere Betegnelse for en Afdeling af Holmens faste Mandskab - divisional court (eng.). High court of Juslice, naar Retssager skal behandles af fl. Dommere - Divisionschef, Føreren af en Division - Divisionær (lat.) er en ikke officiel Betegnelse for Kommandøren for en Division - Divisor, se Division. - Divisor, se Bogtryk S. 563. - Divisorer (lat. divisores, egl. »Uddelere«) i Rom Personer, der var behjælpelige med at uddele Bestikkelser - Divisorium (lat.), Inddelingsskive, som bruges af Urmagere - Divonne, Landsby og Kursted i Frankrig, i Dept l'Ain, 18 km fra Genf - divortium (lat.) er i den rom. Ret den alm. Betegnelse for Ægteskabsskilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knyttes til D., benævnes D.-Rytteri. Ang.
Infanteri-D.’s Sammenhæng, se Armékorps.
De mindre Hære inddeles i D., medens 2-3 D.
i de store Hære sammensættes til et Armékorps.
- Største Delen af Rytteriet formeres i store
Hære i Krigstid i Rytter-D., i nogle Stater
findes denne Inddeling allerede i Fredstid, og
Rytter-D. er da i Reglen underlagte de
enkelte Armékorps. I Krigstid danner de
selvstændige Afdelinger. De sammensættes i Reglen
af 2-3 Rytterbrigader à 2-3 Regimenter, 1-2
ridende Batterier, 1 Pionerdetachement, 1
Sanitetsdetachement og de nødvendige
Administrationsanstalter. Ved Felttogets Beg. sendes
Rytter-D. fl. Dagsmarcher forud for Hæren for at
rekognoscere og for at tilsløre egen Hærs
Bevægelse. Det moderne Rytteris Uddannelse og
Bevæbning sætter det i Stand til at kunne
optage Kampen til Fods, og det Rytteriet tildelte
Artilleri tjener til at øge dets Kampkraft.
Ogsaa i selve Slaget vil Rytter-D., rigtig førte,
trods de moderne Ildvaaben kunne finde god
Anvendelse, og under Forfølgningen findes der
et rigt Felt for deres Virksomhed. Tidligere
anvendtes og anvendes i enkelte Stater endnu
Benævnelsen D. paa en taktisk Underafdeling,
bestaaende af to Kompagnier Fodfolk, ell. af 2
Eskadroner, ell. af 2-3 Batterier. I Danmark
indførtes D.-Inddelingen ved Hærloven af 1909.
D. har dog en saa ringe Styrke, at der ikke er
Tale om Inddeling i Brigader. Fodfolket i D. er
delt i Regimenter. Størrelsen af D. er forsk.,
ligesom Sammensætningen ikke er ens i Freds-
og Krigstid.
B. P. B.
Division, 1) en Underafdeling af en
Eskadre ell. af en Torpedo- ell.
Undervandsbaadsflotille. Under Verdenskrigen er saaledes
den tyske Flaade delt i 3 Eskadrer paa 6-7
Slagskibe, og hver Eskadre bestaar af 2 D.
I den fr. Marine er D. Hovedinddelingen for
Jagere og Undervandsbaade. Jager-D. bestaar
her af 6 Eskadriller à 6 Jagere, og
Undervands-baads-D. af 2-3 Eskadriller à 8
Undervandsbaade. I vor Flaade bestaar Torpedo- og
Undervandsbaadsflotillerne gerne af 2-3 D. à 3
Baade.
2) I Orlogsskibe inddeles Mandskabet i
Øvelses-D., i hvilke det faar den alm. milit.
Uddannelse, Indøvelse i Brugen af Haandvaaben
m. m. D. benævnes: Artilleri-D., der er
bevæbnet med Geværer, Krydsfolk-D.,
bevæbnet med Sabel og Revolver, Matros-D.,
bevæbnet med Revolver samt Frigænger- og
Fyrbøder-D., der er bevæbnet med Sabel.
3) Tidligere Betegnelse for en Afdeling af
Holmens faste Mandskab. Dette blev 1719 inddelt i
6 D. (senere 3), en Ordning, der i det væsentlige
holdt sig til langt ind i 19. Aarh. Hver D., der
kommanderedes af en Kontreadmiral ell.
Kommandør, var opr. delt i 4 Kompagnier og
bestod af 550-600 Mand. De forsk. D.
indkvarteredes i bestemte Længer i Nyboder,
Divisionschefen i et større Hus for Enden af Gaden.
H. E.
divisional court [di’visjənəl-’ko.ət] (eng.).
I den overordnede eng. Domstol High court of
Justice foregaar Proceduren oftest for en
enkelt Dominer, der i sin Person repræsenterer
den samlede Ret. Visse Retssager er imidlertid
unddragne Enkeltdommer og skal behandles af
fl. Dommere, i Reglen to, og i saa Tilfælde
siges Behandlingen at foregaa for d. c. (i ældre
Tid brugtes Udtrykket sitting in banc). De
Retshandlinger, der henhører under d. c., er navnlig
Appelsager fra Grevskabsretterne og forsk.
andre Sager, hvori High court’s Afgørelser er
inappellable.
K. Hch.
Divisionschef, Føreren af en Division. I en
Panserskibsdivision er D. i Reglen Admiral, i
en Jager-Torpedobaads- ell.
Undervandsbaadsdivision Kaptajn. D. fører som oftest en
Stander paa Stortoppen af sit Kommandoskib.
H. E.
Divisionær (lat.) er en ikke officiel, men i
nogle Hære anvendt Betegnelse for
Kommandøren for en Division.
B. P. B.
Divisor, se Division.
Divisor, se Bogtryk S. 563.
Divisorer (lat. divisores, egl. »Uddelere«)
kaldtes i Rom Personer, der var Kandidaterne
til Embeder behjælpelige med at uddele
Bestikkelser bl. Vælgerne. Det var strafbart efter
Lovene om ambitus.
A. B. D.
Divisorium (lat,), Inddelingsskive, som
bruges af Urmagere. Ogsaa d. s. s. Divisor, se
Bogtryk, S. 563.
Divonne [di’vån], Landsby og Kursted i
Frankrig, i Dept l’Ain (c. 1700 Indb.), ligger
ved Foden af Jurabjergene, 18 km fra Genf,
519 m o. H. Stedet, som har righoldige kolde
Kilder (6,5°) uden mineralske Bestanddele,
benyttes dels som klimatisk Station, dels som
Kursted, og er mere sanatoriemæssigt indrettet
end de fleste Badesteder, saaledes bor Lægen
paa selve Badeetablissementet. De Kurmidler,
der benyttes, er foruden Vandkur (Hydroterapi),
særlig i Form af Doucher, tillige Luftkur,
Hvilekure, Isolering, Massage og svensk
Sygegymnastik samt Elektricitet. De Sygdomme, som
behandles her, er særlig Nervesygdomme som
Neurasteni, Hysteri, Hypokondri, Migræne,
Neuralgier, seksuel Neurasteni,
Kvindesygdomme, men ogsaa Forgiftninger, Morfinisme,
Alkoholisme, Dyspepsi og Stofskiftesygdomme.
E. F.
divortium (lat. af di-vérto, gaar fra
hinanden) er i den rom. Ret den alm. Betegnelse
for Ægteskabsskilsmisse. At Ægteskabet i den
ældste Tid betragtedes som indgaaet for hele
Livet, er vistnok det rimeligste at antage. En
saadan principiel Uopløselighed synes at være
en simpel Konsekvens af det rom. Ægteskabs
opr. stærkt sakrale og udpræget monogamiske
Karakter. Og at det som Regel faktisk ikke
opløstes, er vistnok utvivlsomt. Endvidere havde
Hustruen sikkert i intet Tilfælde nogen Ret til
Skilsmisse. Det var en ligefrem Følge af
Manusforholdet. Og hos Plutarch hedder det, at
Romulus bl. a. Love ogsaa havde fastsat den
strenge Lov, der forbød Hustruen at forstøde
sin Mand. Endelig er det sandsynligt, at det
senere, formløst indgaaede »frie Ægteskab«,
liberum matrimonium uden manus straks fra
først af var opløseligt fra begge Sider, og at
det ved usus (Hævd) ell. coemptio stiftede
borgerlige Ægteskab med manus under Indflydelse
heraf snart ligeledes blev opløseligt under
Iagttagelse af visse Former (emancipatio).
Derimod er det meget omtvistet og tvivlsomt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
