Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltmøntfod, Ordning af Møntforholdene med Mønter af begge de ædle Metaller, Guld og Sølv - Dobbeltoktav, et Interval, der omfatter to Oktaver. - Dobbeltpost, se Post. - Dobbeltpunkt (mat.) paa en tegnet Kurve er et Punkt, hvori Kurven skærer sig selv - Dobbeltrem, Maskinrem samlet af to Tykkelser Læder. - Dobbel-Trost, se Drossel. - Dobbeltsalg (jur.) kaldes det Forhold, der indtræder, naar samme Ting bortsælges til forskellige Personer - Dobbeltsalte, se Salte. - Dobbeltskarlagen, C22H15N4O4SNa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Japan indførte Guldmøntfoden 1897, Persien
1908, Kina besluttede 1913 at gaa over til den.
Ogsaa de syd- og mellemamerikanske Stater har
nu saa godt som alle Guldmøntfod.
Ved den internationale Bimetallisme ɔ: en
Overenskomst mellem alle ell. de vigtigste Stater
om et fælles Udmøntningsforhold, vilde Sagen
stille sig anderledes, idet den Omstændighed, at
begge Metaller kan udmøntes over hele
Verden, skaber en Efterspørgsel efter det i Værdi
faldende Metal, der bidrager stærkt til at hæve
dets Værdi.
Mod Gennemførligheden og
Hensigtsmæssigheden af den internationale Bimetallisme kan
dog rejses flg. Indvendinger: Da hele Systemet
er baseret paa traktatmæssige Overenskomster
mellem Staterne, falder det sammen, saa snart
een ell. fl. af de større Stater af en ell. anden
Grund finder sig foranlediget til at træde
tilbage fra Overenskomsten. Dernæst maa det
erindres, at de foran nævnte Aarsager, som har
Tilbøjelighed til at bringe Guldets Værdi til at
stige stærkere end Sølvets, stadig vil vedblive
at være i Virksomhed, og at det faste
Værdiforhold snarest vil stimulere Sølvproduktionen (idet
Miner, der nu er nedlagte, fordi de ikke betaler
sig, atter vil tages op til Drift), medens
Guldproduktionen af tekn. Grunde vanskeligere lader
sig forcere. Der vil i den alm. Mening
vedblivende være en Frygt for yderligere Nedgang i
Sølvets Værdi i Forhold til Guldets. Følgen vil da
let blive, at enten det ved Erhvervelse af
Metaller drejer sig om Opbevaring, om Forsendelse
til Udlandet ell. om Forarbejdelse af
industrielle Genstande, vil man foretrække Guld. Dette
kan føre til, at der betales Agio for Guldet. Men
naar denne Agio naar en vis Højde, ophører D.
Guldet bringes ikke til Møntværkstederne for at
udmøntes, men gaar i Handel og Vandel som en
Vare, hvis Værdi i Forhold til Sølvmønterne er
forsk. fra den i Møntloven ansatte. Faktisk har
rnan altsaa Sølvmøntfod. (Litt.: Wolowski,
L’or et l’argent [Paris 1870]; Seyd, The fall
in the price of silver [London 1876]; Heyn,
»Kritik des Bimetallismus« [Berlin 1897];
George, »Die Bewegung des Silberpreises seit
1873« [Jena 1908]; Lexis, »Erörterungen über
die Währimgsfrage« [Leipzig 1881]; Suess,
»Die Zukunft des Silbers« [Wien 1892]; Broch,
»Om Møntforandringen i de 3 skandin. Riger«
[Kria 1872]; Forssell, »Guldbristen och de
låga varuprisen« [»Studier och Kritiker«, II,
Sthlm 1888]; Köedt, »Guld og Sølv« [Kbhvn
1893]; Levy, La question monétaire
[»Nationaløkonomisk Tidsskrift« XVIII]; Scharling,
»Guldfod og Bimetallisme« [»Nationaløk.
Tidsskrift« XXVII]; Meyer, »Møntspørgsmaalet«
[»Tilskueren«, Kbhvn 1894]; Einarsen, »Guld
og Sølv« [»Nyt Tidsskrift«, Kria 1895]).
(E. M.). C. Th.
Dobbeltoktav, et Interval, der omfatter to
Oktaver.
Dobbeltpost, se Post.
Dobbeltpunkt (mat.) paa en tegnet Kurve er
et Punkt, hvori Kurven skærer sig selv (som
A paa Fig.). Naar en Linie i Kurvens Plan
bevæges saaledes, at den kommer til at gaa
gennem D., falder to af dens Skæringspunkter med
Kurven sammen i D.; dette bruges som
Definition paa D. i den analytiske Geometri, hvor
man ogsaa betragter imaginære Skæringspunkter,
og hvor D. følgelig kan optræde
som et reelt isoleret Punkt,
idet de nærliggende Punkter paa
Kurven er imaginære (se
endvidere Spids). D. paa en Flade
er et Punkt, der er D. paa
Fladens Skæringskurve med enhver
Plan gennem Punktet; Fladen
har i Nærheden af D. en lgn.
Form som en Kegleflade i Nærheden af
Toppunktet.
Chr. C.
![]() |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>