Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobrovsky, Josef, (1753-1829) - Dobrudsha (rum. Dobrogea), den Del af Rumænien, som ligger mellem Donaus nedre Løb og det Sorte Hav - Dobrzynski, Ignaz Felix, polsk Pianist (1807-67) - Dobschau (ungarsk Dobsina), By i det nordlige Ungarn, Komitat Gomor, 250 km NØ. f. Budapest - Dobson, Austin, eng. Digter og Essayist, (1840- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1822), et Arbejde, hvori D. nedlagde
Grundvolden til den slaviske Filologi. I Slutn. af hans
Liv hemmedes hans Arbejdsevne af en
periodisk Sindslidelse, der allerede havde vist sig
første Gang 1795. - D.’s lingvistiske Arbejder
har for den senere lykkelig gennemførte
Genoplivelse af det tschechlske Sprog som
Litteratursprog haft en Bet., som han ikke selv havde
nogen Anelse om. Faa hans Tid var
Landsmaalet saa godt som uddødt som litterært Sprog
og fortrængt af Tysk. En Genrejsning hørte
efter D.’s Overbevisning til Umulighederne; og
et Forsøg herpaa ansaa han for unyttigt; »lad
de Døde hvile i Fred«, plejede han at sige, og
selv forfattede han de fleste af sine Værker
paa Latin ell. Tysk. Men den nationale
Rejsning var henimod Slutn. af hans Liv blevet
vakt; man vilde emancipere sig fra Tysk og
sætte det af D. fikserede nationale Sprog i
Højsædet igen. De unge nationalvarme Tschecher
Jungmann, Hanka, Tschelakovský, Palacky,
Schafarik o. a. tog Mesterens Stædighed ilde op,
navnlig da han med sin kritiske Sans ogsaa
forholdt sig tvivlende over for de siden 1817
saa hyppig gjorte Fund af formentlig
gammeltschechisk Poesi, der vakte umaadelig national
Begejstring, men senere til Hobe har vist sig at
være Falsifikater; men D. fastholdt ikke desto
mindre sin Overbevisning lige til sin Død. Nu
da den paatænkte Renaissance har vist sig
praktisk gennemførlig, hvad D. betvivlede, og
Böhmens Litt. atter er blevet tschechisk, skal han
i sin Grav have det Lov, at det var ham, der,
om end uden at tilsigte det, gav Impulsen til
denne nationale Genfødelse. (Litt.: Palacký,
»Joseph D.’s Leben und gelehrtes Wirken«
[Prag 1833]).
(K. V.). Holg. P.
Dobrudsha [do’brodзea] (rum. Dobrogea),
den Del af Rumænien, som ligger mellem
Donaus nedre Løb og det Sorte Hav, 33261 km2
med (1912) 510165 Indb., hvori medregnet det
1913 annekterede Distrikt. Den nordligste Del
af D. bestaar af Donaus sumpede, rørbevoksede
Delta, S. f. hvilket der ligger et lavt Bjergland,
som i Zuzudshat hæver sig til 456 m og i
Sultan Bair til 392 m. Bjerglandet bestaar af
foldede Skifre fra den palæozoiske Tid. Trias
og Lias overlejrede af horisontale Lag fra
yngre Jura og Kridt. Et tykt Lag Løss dækker
næsten overalt Undergrunden. De lavere Dele
af Bjerglandet er Steppe, vekslende med omtr.
mandshøje Krat af Eg, Acer tataricum o. a.
Buske. Krattene er dog stærkt indskrænkede i
deres Udbredelse ved Hugning. Paa de noget
højere Bjerge findes endnu betydelige Skove af
Eg og Lind (Tilia arqented). I Nærheden af
Landsbyen Atmagea er endog Bøgen fundet.
Mod Ø. sænker Bjerglandet sig ned mod den
store Strandsø Balta Ramzin, mod S. gaar det
over i et lavt bølgeformet Steppeland, som
forsætter sig til den bulg. Grænse. Vinteren er
streng, Sommeren hed, Regnmængden er i
Lavlandet 36-60 cm aarlig, men stiger i
Bjerglandet ved Atmagea til 83,7 cm. De regnrigeste
Maaneder er Juni og Juli, medens Aug. og
Septbr er meget regnfattige. Befolkningen er
meget blandet. I det yderst tyndt befolkede
Delta og mod V. langs Donau bor Rumænere,
mod S. Bulgarere. Spredt over hele Landet
findes Osmanner og Tatarer, mest boende i deres
egne Landsbyer. Ligeledes findes i særlige
Landsbyer Storrussere af den lipovanske Sekt
samt en Del Tyskere, af hvis Landsbyer nogle
er protestantiske, andre kat. Zigeunere og
Jøder findes i hver Landsby, Jøderne er tillige
talrige i Købstæderne, ligesom Grækere og
Armeniere. Befolkningen dyrker Hvede og Majs.
Af Bet. er tillige Fiskeriet (Karpe og Stør) i
Deltaet. D. hørte i Oldtiden til den rom. Prov.
Mösien, kom 679 under Bulgarien, 971-1186
under det byzantinske Rige, 1186-1396 atter
under Bulgarien, 1396-1878 under Tyrkiet og har
senere tilhørt Rumænien. 1913 udvidedes det
rum. Omraade med en Landstrækning mod S.,
som hidtil havde tilhørt Bulgarien. D. berøres
af Sejladsen paa Donaus Sulina-Arm, samt af
Jernbanen fra Cernavoda til Constanza,
hvorfra Postdampere til Konstantinopel.
Umiddelbart efter Rumæniens Krigserklæring til
Centralmagterne (27. Aug. 1916) overskred den
tyske Generalfeltmarskal v. Mackensen D.’s
Grænse, vandt straks en betydelig Sejr over en
russ.-rum. Hær, besatte 10. Septbr Silistria og
i Løbet af Oktbr Constanza og Cernavoda.
Videre Forfølgelse blev derefter standset ved et
russ.-rum. Fremstød under Ledelse af den russ.
General Sakharov.
M. V.
Dobrzynski [då’brзynjski], Ignaz Felix,
polsk Pianist (1807-67), var i Warszawa Elev
af Elsner sammen med Chopin, til hvem han
knyttedes ved et varmt Venskab, og gjorde
derefter med stort Held forsk. Kunstrejser til
Tyskland. Senere levede D. i Warszawa, hvor han
blev Teaterkapelmester. Han var kendt som
Komponist af Polonæser og af en Del andre
talentfulde Arbejder: Symfonier, Kantater,
Strygekvartetter, en Sekstet, en Opera, Sange m. m.
W. B.
Dobschau [’do.p∫a^u] (ungarsk Dobsina
[’dobзinå]), By i det nordlige Ungarn, Komitat
Gömör, 250 km NØ. f. Budapest, ved Jernbane,
ligger 468 m o. H. i en Dal i Karpaterne og
har en betydelig Bjergværksdrift (Jern, Kobolt,
Kobber, Kvægsølv), Jernværker og
Papirfabrikker. (1910) 5029 Indb., mest tyske og slovakiske.
I Nærheden ligger den henved 9000 m2 store
D.-Ishule, der opdagedes 1870.
G. Ht.
Dobson [’dåbsən], Austin, eng. Digter og
Essayist, f. i Plymouth 1840. Han er en af de
fineste Kendere af 18. Aarh.’s England og
har i en Række udmærkede Monografier
skildret dets Hovedskikkelser: Fielding (1883),
Steele (1886), Goldsmith (1888), Horace Walpole
(1890), Hogarth (1891) etc., men allerede
tidligere havde han gjort sig bemærket og meget
beundret ved fl. Digtsamlinger i en graciøs og
yderst formfuldendt Rokokomaner. Den første
Samling: Vignettes in Rhyme kom 1873, senere
fulgte Proverbs in Porcelain (1877), Old-World
Idylls (1883), At the Sign of the Lyre (1885),
Collected Poems, et Bd (1897; 9. Udg. 1913).
Disse Samlinger er ved deres lette Ynde og
vidfyldte Sødme et Særsyn i eng. Litt. og har
stiftet Skole baade i England og Amerika, i
rent formel Henseende ved at indføre de gl.,
fr. Verseformer Rondeau, Rondel, Vilanelle etc.,
og gøre dem yndede.
I. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
